Identitet, læreplaner og vejledninger

Fagets identitet, læreplaner og vejledning for dansk som andetsprog på avu.
Bemærk i juli 2019 udkom en justeret udgave af undervisningsvejledningen. Der er enkelte præciseringer under faglige mål, kernestof og supplerende stof. De primære præciseringer vedrører uddybning af afsnittene om skriftlig og mundtlig eksamen.

Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger sig med tilegnelse af dansk sprog, kursistens dansksproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem sprog og kultur. Centralt i faget står mundtlig og skriftlig kommunikation og forskellige tekstgenrer i sociokulturelle kontekster.

Dansk som andetsprog har til formål at styrke kursistens kommunikative, sproglige og interkulturelle kompetencer. Undervisningen skal fremme kursistens lyst til at tilegne sig og bruge dansk, udvikle sproglig bevidsthed samt strategisk kompetence i forhold til sprogtilegnelse og læring. Med udgangspunkt i kursistens viden, ressourcer og erfaringer skal faget bidrage til, at kursisten udvikler dansksproglige forudsætninger for aktiv deltagelse i det danske samfund.

AVU - alle fag - vejledninger

unpublished

Øvrige vejledninger

Inspirationsmateriale til tværgående områder såsom faglig dokumentation, målstyring og evaluering og dansk som andetsprog i fagene.


På almen voksenuddannelse (avu) er der et antal kursister med anden etnisk baggrund, der har et andet modersmål end dansk. I undervisningen bruger de det danske sprog som deres andetsprog, når de skal tilegne sig fagenes stofområder og metoder. Denne vejledning fokusere på og inspirere til, hvordan man kan arbejde med dansk som andetsprogsdimensioneni fagene.

Hent vejledning her (pdf)


Med Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu – bekendtgørelsen) af 1. april 2009 blev faglig dokumentation indført som nyt evalueringsbegreb i alle fag på basisniveau og niveauerne F og E, hvor kursisten i uddannelsestiden skal udarbejde et produkt, der er egnet som faglig dokumentation.

Hent vejledning her (pdf)


Med Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) af 1. april 2009 er anvendelse af it i undervisningen blevet obligatorisk. I alle læreplaner er det ganske kort beskrevet i punkt 3.3, hvordan der skal arbejdes med it

Hent vejledning her (pdf)


Med Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) af 1. april 2009 er bæredygtig udvikling et af de emner, der skal indgå i fagenes uddannelsestid (jf. § 4, stk. 1, se også bilag 50 i avu-bekendtgørelsen).

Hent vejledningen her (pdf)


Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekster i faget. Faglig læsning handler ikke om at lære kursisterne at læse, men om at give dem erfaring med at læse fagtekster og styrke deres faglige viden.

Hent vejledningen her (pdf)


Vejledningen ”Målstyring og evaluering – i teori og praksis” indeholder uddybende og forklarende kommentarer til arbejdet med faglig målstyring og evaluering på almen voksenuddannelse.

Hent vejledningen her (pdf)


Siden er opdateret 17. juni 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.