Et fag fyldt med sprog – uden at være sprogundervisning - Dansk som andetsprog - AVU

Undervisere i faget bør være både dansklærere og dansk-som-andetsprogslærere.

Dansk som andetsprog på avu er et sprog-, kultur- og vidensfag, som først og fremmest adskiller sig fra ”almindelig” dansk på den måde, at kursisterne har et andet modersmål end dansk.

At have dansk som andetsprog er et permanent vilkår i kursisternes liv, og derfor må fagets pædagogik tage udgangspunkt i deres forudsætninger, såvel kulturelle som sproglige, og læringsaktiviteterne må tilrettelægges ud fra en andetsprogsvinkel på faget dansk.

Dansk som andetsprog er et ”dobbeltfag”

Dansk som andetsprog har på alle niveauer egne danskfaglige mål og indholdsbeskrivelser, som ækvivalerer med faget dansk, hvorfor det er vigtigt ikke at slække på danskfagligheden på grund af sproglige barrierer. I stedet må vi opfatte faget som et ”dobbeltfag”, hvor arbejdet med sproget i faget må gå hånd i hånd med de danskfaglige krav.

Derfor må lærerne også have ”dobbeltkvalifikationer”. Det er nødvendigt, at lærerne er dansklærere samtidig med, at de har en specialiseret viden om flersprogethed og dansk som andetsprog.

Kursistgruppen skal ikke ”bare” modtage undervisning i dansk, som om dansk er deres førstesprog, da faget byder på særlige læringsbetingelser i forhold til kursisternes sproglige og kulturelle mangfoldighed, som lærerne skal tilgodese. Ellers opstår der et problem.

Opfyldelse af fagets faglige mål

Der findes ingen enkle opskrifter på, hvordan man underviser i dansk som andetsprog, men det er vigtigt at have fokus på sprog og sprogbrug, som er målrettet fagets faglige indhold og mål.

Kommunikation, genrekendskab, informationssøgning og tekstlæsning med analyse, fortolkning og vurdering involverer en del sprogfærdigheder, og her møder kursisterne både kulturelle og sproglige udfordringer.

At kende en teksts indhold og form, kræver at de skal vide hvad teksten siger, og også hvordan den siger det. Undervisningen må derfor tilrettelægges, så der skabes plads til sproglig og kulturel stilladsering af læringsaktiviteterne.

Kultur og læring

Kulturelt er der udfordringer i faget på mange niveauer. Fx har mange af kursisterne gjort sig den læseerfaring fra hjemlandet, at læsning indebærer ord-til-ord-læsning, hvor det er nødvendigt at forstå hvert enkelt ord.

Denne strategi kommer de ikke langt med i faget, da de uundgåeligt hele tiden støder på nye ord. I stedet skal de lære at benytte gættestrategier og udnytte konteksten med henblik på at kunne indholdslæse forbi ukendte ord, og dermed arbejde hen mod en funktionel læsefærdighed på dansk.

Kursisternes personlige sprogfærdigheder kan komme i spil, da kursisterne kan afgøre, om de ukendte ord ligner eller lyder bekendt på nogle af de sprog, de ellers kender.

Et grundigt arbejde med forforståelse kan også understøtte gættestrategien. Fx Hvad tror du, teksten handler om? Hvilken genre? Kender du lignende tekster? Derudover er det en god idé, hvis der foreligger en ordliste med ord, som er oplagt ukendte.

En anden udfordring er, at en teksts indhold kan forekomme fremmedartet i forhold til kursisternes viden og deres sociale konventioner. Fx vil sætningen ”Mor har travlt, for i morgen skal familien fejre Sofies 6-års fødselsdag” sætte gang i en forestillingsverden hos en etnisk dansker, som indebærer billeder af boller, kage med flag og lys, kakao, gæster og gaver, men denne forestillingsverden tilhører kun personer, som er opvokset i vores kultur. Kursister fra andre kulturer kender måske slet ikke til fødselsdage, eller de har helt andre regelsæt.

Sproglige udfordringer

Ordforrådsarbejde er centralt i faget, og det er vigtigt at lærerne er opmærksomme på, at faget har et fagsprog ligesom alle andre fag.

Kursisterne skal kende fagudtryk til genrebeskrivelse og analyse, så deres hverdagssprog skal udvides med danskfaglige begreber og systematisering af fagets sprog.

Her er det vigtigt at skabe sprogsituationer, som aktiverer kursisternes sprog. Det kan være par- eller gruppearbejde eller fremlæggelser, hvor de praktiserer ord og udtryk mundtligt, men også skriftsproget skal udvides og vedligeholdes.

Alle former for læsning bør indeholde aktiviteter både før, under og efter læsningen. Fx forforståelse om forventninger til teksten, opgaver under læsningen kan være at stille spørgsmål til teksten, og endelig kan efterbearbejdningen bestå af opsamlende forståelsesspørgsmål, analyseopgaver eller rollespil.

I det danske sprog bruger vi meget billedsprog og mange faste udtryk, som det er vigtigt at have fokus på, da kursisterne ofte opfatter ordene bogstaveligt. Fx ”Han ligger lunt i svinget”. Hvorfor ligger han i svinget? Hvilket sving? Hvorfor er der lunt?

En helt anden udfordring er sprogets mange homonymer, altså ord, som skrives eller lyder ens, men har flere betydninger. Fx ”Regeringen har nedsat et udvalg”. Her kender kursisterne ordene ”nedsat” og ”udvalg” fra et besøg i Bilka, og får derfor svært ved at indholdslæse.

Hvorfor er der ikke tale om egentlig sprogundervisning?

Faget dansk som andetsprog rummer masser af sprogtilegnelse, men alligevel er det ikke et decideret sprogfag.

Faget er faget dansk tilrettelagt for kursister med et andet førstesprog end dansk, med alt hvad det indebærer af genrekendskab, skriftlighed, tekstlæsning, analyse og fortolkning.

Faget skal kvalificere kursisterne til at kunne begå sig i det danske uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet på lige fod med etnisk danske kursister, og for at opnå dette må de gå delvis andre veje, herunder følge faget dansk som andetsprog.