Eksempel fra praksis

Temaforløb om ansvarligt forbrug og produktion

Artiklen beskriver, hvordan et temaforløb med udgangspunkt i verdensmålet om ansvarligt forbrug og produktion kan planlægges og gennemføres på tværs af fag og faglige temaer i PGU.

Ikon for verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
© verdensmaal.org

Artiklen følger et entreprenant temaforløb om verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion i fire trin - fra idé til gennemførelse og evaluering.

Hvert trin afsluttes med væsentlige anbefalinger til at understøtte succes.  

 

Få den gode idé

På en FGU-institution er en lærer netop kommet tilbage fra et møde med indehaveren af et lokalt økologisk street food marked. Mødet var arrangeret, fordi indehaveren ville høre, om læreren fra det træindustrielle område havde mulighed for sammen med nogle elever at producere en række møbler ud af genbrugspaller. Pallerne, som var brugt til vareindlevering, lå alligevel bare til udsmidning.

Læreren har forsikret ejeren om, at det selvfølgelig kan lade sig gøre og er spændt på at få engageret både elever og kollegaer i opgaven. Hun håber, at andre lærere har lyst til at medvirke i et fælles temaforløb, så opgaven får betydning for andre fag og faglige temaer.

Anbefalinger til at få idéer:

  • Lærere og faglærere skal systematisk opsøge netværket i det lokale erhvervsliv, enten ved at tage på besøg eller ved at invitere dem ind til et teammøde.
  • Lærere bør danne sig et godt overblik over eget fag og de fremstillingsmuligheder, som knytter sig hertil. Det vil styrke evnen til at forestille sig, hvordan faglighed og løsninger på udfordringer kan spille sammen.

 

Fælles planlægning af et fælles tema

Da læreren kommer hjem, taler hun med sin leder. Med dette udgangspunkt, bliver lederen og faglæreren enige om, at indkalde en kollega inden for det faglige tema ”Miljø og Genbrug” samt en dansklærer og matematiklærer til et foreløbigt pilotforsøg med det tværgående tema vedrørende Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion.

Ved mødet deltager lederen selv og opfordrer til en brainstorm på, hvordan produktionsopgaven for Industri kan afføde meningsfulde opgaver for øvrige fag og faglige temaer. Lederen stiller som betingelse, at der uanset fag og tema skal arbejdes med fremstilling af reelle produkter, som kan tages i brug af andre efterfølgende. Samtidig skal arbejdet med produktfremstillingen faktisk medvirke til at indfri de faglige mål.

Sammen finder lærerne frem til to hovedprodukter for henholdsvis Industri og Miljø og genbrug samt dansk og matematik. Produkterne er beskrevet herunder i figur 1.

Fig 1:

 

Miljø og Genbrug

Industri

Matematik

Dansk

Produkt

Palleborde og pallesofaer af genbrugspaller

Udarbejdelse af vejledende manualer med tegninger, tekst og tilhørende videoer (tutorials) til produktion af et pallebord

Formål i relation til verdensmål

At arbejde ansvarligt med produktion af genbrugsmateriale for at skabe sammenhæng mellem vækst i madbranchen og forbrug af varer

At styrke muligheden for at skalere produktionen af genbrugsmateriale med henblik på udvidet samarbejde med det lokale erhvervsliv

 

Se det samlede planlægningsgrundlag med tilknytning til videns, færdigheds- og kompetencemål i bilag 1.

Anbefalinger til planlægning:

  • Lederen skal præsenteres for ideen tidligt i fasen. Det øger mulighederne for opbakning og spredning.
  • Første møde skal faciliteres af en leder eller koordinator med mandat til at sætte en tydelig og produktorienteret retning på første brainstorm.
  • Start med at være produktorienteret og overvej hernæst, hvordan det kan hænge sammen med læringsmål i fagbilag og læreplan.

 

Tilrettelæggelse

Med udgangspunkt i planlægningsgrundlaget beslutter pilotteamet sig for at lave et sammenhængende temaforløb over fire uger, hvor produkterne designes og fremstilles.

Efter første møde aftaler de, at de næste gang møder forberedte op med en forløbsplan for hver af de involverede produkttyper inden for de enkelte fag. Med dette afsæt laver de i fællesskab en endelig plan for produktfremstillingen, der tager højde for de faglige mål i både almene fag og faglige temaer.

Før opstart: Eleverne møder kunden og præsenteres for opgavens tilknytning til verdensmålet.

Uge 1:  Idéworkshop med elever. Udarbejdelse af prototyper/skitser. Udarbejdelse af produktionsplan og dispositioner.

Uge 2-3: Produktion igangsættes.

Uge 4: Træproduktionen afprøves af kunde, manual og videoer rentegnes og færdigklippes, og samlet proces evalueres.

Se den samlede forløbsplan med detaljerede faser i bilag 2

Anbefalinger i tilrettelæggelsen:

  • Involver eleverne tidligt, så de oplever medansvar og får mulighed for at afstemme forventninger. Inviter gerne kunde eller bruger ind for at tale om produktets nødvendighed.
  • Indbyg elementer, hvor eleverne får mulighed for at opnå feedback på både ideer og arbejdsproces undervejs. Det kan gøres ved at indbygge forskellige trin eller stationer i produktionen.
  • Stilladser processen med tydelig disposition og plan, så eleverne bliver trygge ved at gå ombord i opgaven.

 

Gennemførelse og evaluering

Under gennemførelse fastholder pilotteamet det tætte samarbejde ud fra følgende basisaktiviteter:

Stående morgenmøde
Hver morgen starter med et stående kort lærermøde. Formålet er at overveje:

  • Hvilke kvalitets- og tidsmæssige udfordringer skal vi håndtere og hvordan?
  • Hvilke elever skal vi især huske at understøtte eller anerkende, så de understøttes i arbejdet med de faglige mål?
  • Hvilke beskeder og feedback, skal vi under hensyn til målene give til holdet inden opstart på dagens opgaveløsning?

Fælles opstart med elever
Involverede elever samles hver morgen, så der med udgangspunkt i lærernes morgenmøde kan gives fælles status og feedback på processen samt orienteres om håndtering af mulige udfordringer.  

Individuel opfølgning ved stationer
Lærerne er på baggrund af morgenmødet opmærksomme på individuel opfølgning. Det er de ved at være deltagende, guidende og spørgende tæt på elevens arbejdsstation. Arbejdsstationer sikrer et tryggere rum for opfølgning og feedback.

Individuelle samtaler
Herudover har lærerne aftalt, at hver elev i løbet af en uge skal nå igennem en kort individuel samtale med udgangspunkt i en simpel lærings-log, hvor eleverne selv giver udtryk for deres oplevelse og læring i processen.

Samtalen og loggen struktureres om tre korte spørgsmål:

  • Hvad har du lært af nyt siden sidst?
  • Hvad er særligt udfordrende?
  • Hvad vil du gøre for at håndtere udfordringen?

Fælles ugentlig afslutning
Hver fredag samles eleverne, og lærerne giver tilbagemeldinger på, hvad der især har fungeret godt i samarbejdet om opgaverne, og hvordan udfordringer med tid og kvalitet er blevet løst undervejs. Der er også fokus på, hvordan næste uge bliver struktureret, og hvad holdet skal være særligt opmærksomme på. Her relateres arbejdet også til de faglige mål inden for almene fag og fagtemaer, således at sammenhængen fremstår tydelig for eleverne.

Afslutning
Ved afslutning samles eleverne for i grupper at besvare følgende spørgsmål i en Padlet:

  • Hvad lærte vi fagligt af denne opgave?
  • Hvad lærte vi om arbejdsformer og samarbejde?
  • Hvad har vi lært om vores muligheder for at bidrage til et verdensmål?
  • Hvordan og hvor kan vi bruge det, vi har lært efter temaugen.

Bidrag til portfolio
Ved afslutningen får eleverne en liste over deres muligheder for at dokumentere læring. Ugen efter får hver elev en kort samtale, hvor eleverne præsenterer og får feedback på det, de har uploadet til portefolioen.

Anbefalinger til gennemførelse og evaluering:

  • Sørg for at mødes i lærerteamet hver dag under forløbet.
  • Følg individuelt op på elevernes opgaveløsning og læring, både når de arbejder med opgaven og ved en samtale på tomandshånd.
  • Arbejdsstationer sikrer trygt rum for faglig feedback undervejs.
  • Sørg for muligheder for gruppevis feedback og evaluering.
  • Understøt eleverne i at dokumentere produkter, faglig progression og læring i deres portefolio.

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Rasmus Kjær, Videncenterchef for Skov og Natur, Københavns Universitet, Skovskolen.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.