Idekatalog til at imødegå fravær

Få ideer til forskellige fastholdelsesindsatser på de almene gymnasier og og hf: Eksempelvis forslag til håndtering af fravær og forsømmelser.

I kataloget findes blandt andet forslag til håndtering af fravær og forsømmelser, herunder strategisk fokus på fravær, fraværsregistrering og forslag til opfølgning på fravær. Desuden er der råd om faglige og sociale støttetilbud og indsatser for at skabe et godt skolemiljø.

 

Kataloget tager udgangspunkt i fem områder

  1. Overgang fra grundskole til gymnasium
  2. Håndtering af fravær og forsømmelser – pisk eller gulerod?
  3. Motiverende, engagerende og fastholende undervisning
  4. Faglige og sociale støttetilbud
  5. Skolemiljø

For hvert område gives der gode råd til konkrete initiativer. Indenfor håndtering af fravær anbefales et strategisk fokus, der inddrager klar formulering af fraværshandleplaner, orientering til eleverne omkring regler og forventninger og tæt opfølgning på forsømmelser.

I undervisningen lægger kataloget op til, at læreren skal ses som en leder, facilitator og coach, der også har ansvar for at skabe en social og inkluderende klasserumskultur. Det kan for eksempel ske ved at vægte undervisningsmetoder baseret på samarbejde, arbejde aktivt med differentieret undervisning og stille klare og let forståelige krav til eleverne

Samlet er idekataloget et godt sted at hente viden om, hvordan man som skole bedst arbejder med og imødegår fravær. Idekataloget  henviser til eksempler og forsøg fra praksis.

 

Kreditering

Kataloget er udgivet af Gymnasieskolernes Rektorforening i 2011.

Siden er opdateret 27. marts 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.