Ensomhed er mobningens tvilling

En til to elever i hver gymnasieklasse føler sig tit ensomme, hvilket kan skabe grobund for mobning. Artikel fra Center for rummelighed fortæller om, hvordan det er at føle sig ensom i gymnasiet.

Med ensomheden følger tit de samme svære følelser, som mobbede elever slås med: Selvom det kan virke, som om de ensomme elever selv vælger at holde sig for sig selv, oplever de fleste ensomheden som en pinefuld isolering.

Samtidig giver ensomhed grobund for mobning: I de klasser, hvor der findes mobning, er der ifølge Vestegnsundersøgelsen også en markant grad af ensomhed tilstede. Derfor er en indsats mod ensomhed i klassen samtidig en indsats mod mobning. 

Går man i en klasse, hvor man føler sig ensom, og hvor man ikke har de samme tætte sociale kontakter, som de andre i klassen har, kan man føle sig udenfor fællesskabet på præcis samme måde, som hvis man blev mobbet: Selvom man ikke bliver drillet og ydmyget, kan det opleves som en lige så smertefuld isolation, og man føler sig ofte lige så mislykket, værdiløs, skamfuld og med samme lave selvværd, som de, der mobbes.

Det viser en række forskningsprojekter, blandt andet Center for Ungdomsforsknings undersøgelser af unges trivsel og mistrivsel og psykolog Mathias Lasgaards forskning i unge og ensomhed.

Samtidig viser eXbus-forskningen, at der i klasser med mobning også er flere ensomme elever end i andre klasser. Noget tyder på, at ensomheden er med til at skabe en større social eksklusionsangst – det vil sige angst for at være udenfor. Og social eksklusionsangst er en af de stærkeste drivkræfter, når der mobbes. 

 

Definition: Hvad er ensomhed?

Mathias Lasgaard er cand.psych., ph.d. på Syddansk Universitet og forsker i ensomhed blandt unge.

Han undersøger ensomhed i gymnasiet ved at tage udgangspunkt i, at gymnasietiden generelt beskrives som en positiv og social tid fuld af muligheder, hvor der sker en masse.

Derfor kan det føles ekstra svært, pinefuldt eller skamfuldt at være ensom i gymnasiet, hvis man er omgivet af andre unge, der klarer sig godt socialt.

Han definerer derfor ensomhed som en subjektiv, ubehagelig følelse, der opstår, når man ikke har så mange og så nære venner, som man har brug for – det vil sige når man ikke har så mange meningsfulde sociale relationer med andre, som man har behov for, og når mange savner nærhed og samhørighed med andre.

 

Når man låses fast i ensomheden

De fleste unge kan i perioder føle sig ensomme – for eksempel når de skifter skoler, flytter eller mister en nær ven eller kæreste – uden at det giver dem vedvarende problemer: De fleste overvinder efter et stykke tid ensomhedsfølelsen og får skabt nye sociale bånd til andre.

Men for nogle unge kan ensomheden blive en tilstand, de ikke kan komme ud af, og som kommer til at påvirke deres liv negativt på den lange bane, pointerer Mathias Lasgaard i artiklen ”Ensom i en social verden”, i tidsskriftet Psyke & Logos, nr. 31/2010:

”Gymnasiet er et tag selv-bord af muligheder for de unge, der har modet til at opsøge nye venskaber og fællesskaber, når de starter i gymnasiet. Men andre unge har ikke samme mod og er afhængige af, om der er et godt sammenhold i den klasse, de automatisk bliver en del af”.

Er der ikke det, kan gymnasietiden blive ekstra smertefuld for dem: Fordi gymnasiet er en dybt social verden, hvor man er omgivet af mennesker med nære sociale relationer, er det ekstra smertefuldt selv at savne meningsfulde sociale relationer, nærhed og samhørighed. Og følelsen af ensomhed er derfor tit tæt forbundet med skam, personligt nederlag og følelsen af at være mislykket i en dybt social verden.

 

”Jamen vælger de ikke selv at være alene?”

Det er ikke altid nemt for de andre i klassen at vurdere, om en elev er ensom eller foretrækker at være alene: Mange ensomme unge har typisk lige så mange sociale kontakter som andre i hverdagen, men de har ikke samme nære kontakter.

En del ensomme elever virker, som om de selv vælger at være alene. Nogle kan oven i købet være afvisende og virke totalt uinteresserede, når andre elever forsøger at skabe kontakt – måske fordi de har negative og smertefulde sociale erfaringer med sig: Er man for eksempel blevet mobbet i grundskolen, kan man have svært ved at have tillid til, at andre elever vil en noget godt, eller har lyst til at være venner med en.  

 

Svært selv at bryde den onde cirkel

Derfor er det svært for de ensomme unge selv at bryde den onde cirkel:

Ifølge Lasgaard er de generte og indadvendte og taler ikke om, at de føler sig ensomme. At føle sig ensom er et tabu. Måske fordi ensomhedsfølelsen for mange er tæt forbundet med følelsen af ikke at være god nok og at være flov over sig selv.

Ensomme unge tør heller ikke selv tage nok initiativer til at komme i kontakt med andre, for eksempel fordi de har et lavt selvværd og har mistet troen på, at andre har lyst til at være venner med dem. Og længere tid, man har følt sig ensom, desto mere forkert føler man sig typisk.

Sociale arrangementer udenfor undervisningen bliver ensomme elever også tit væk fra undervisningen, fordi de føler sig usikre og utilpasse ved at deltage, og er for eksempel er bange for at lide nederlag eller komme til at stå helt alene og blive udstillet som en, der tydeligvis er udenfor. 

 

Spænder ben for identitetsudviklingen

Udover at en kronisk følelse af ensomhed gør ondt og skader selvværdet, kan ensomhed i teenageårene også spænde ben for processen med at løsrive sig fra sine forældre og udvikle sin selvstændige identitet, pointerer Mathias Lasgaard:

”Det er  ekstra vigtigt at have gode fællesskaber med andre unge i teenageårerne, fordi fælleskabet med andre spiller en vigtig rolle, når man skal udvikle sine sociale kompetencer og sin egen selvstændige identitet: Man finder ud af, hvem man selv er, og hvad man står for, ved at spejle sig i sine jævnaldrende og være med i fællesskaber, hvor man både har fælles værdier, og hvor man skal forholde sig til forskellighed og uenighed.”

Hvis man som ung er isoleret fra fællesskabet med andre, betyder det derfor ikke bare, at man mister muligheden for hyggeligt og socialt samvær med andre  – man får heller ikke samme mulighed for at udvikle sin identitet og sin forståelse af sig selv, som de unge der er med i et fællesskab.

 

Ensomhed og andre svære problemer følges ad

De unge, der føler sig ensomme, slås også med andre problemer, viser både Mathias Lasgaards forskning og andre forskningsprojekter. For eksempel har de oftere end ikke-ensomme unge symptomer på angst, de overvejer oftere at droppe ud af skolen, de får oftere en usund livsstil og rammes oftere af fysisk sygdom, de skærer oftere i sig selv, og de har oftere symptomer på depression, der blandt andet kan komme til udtryk som selvmordstanker.

 

Mathias Lasgaards undersøgelse af ensomhed i gymnasiet viser, at ...

  • 6% af eleverne i gymnasiet føler sig ensomme altid eller tit.
  • 22% overvejer at droppe ud af gymnasiet. Markant flere af dem føler sig ensomme, end de unge, der ikke overvejer at stoppe i gymnasiet.
  • Ensomhed er ikke et valg: Ensomme elever undgår sociale situationer med andre, fordi de føler sig usikre og er bange for at lide nederlag i deres forsøg på at skabe nære sociale kontakter med andre.
  • Ensomme unge med smertefulde sociale oplevelser i bagagen som for eksempel mobning, kan reagere afvisende på kontaktforsøg fra klassekammerater af angst for at blive svigtet igen.
  • Støtte fra familie, venner eller en betydningsfuld person beskytter mod ensomhed.
  • Ensomme unge har tit et lavt selvværd, en dårlig selvtillid og føler sig mislykkede og forkerte. Nogle unge har angst, skader sig selv med vilje eller har symptomer på depression som for eksempel selvmordstanker.

Det er som regel svært at afgøre, hvad der er årsag og virkning, da de forskellige problemer tit forstærker hinanden.

Kilde: Mathias Lasgaard og Nanna Kristensen: “Ensom i gymnasieskolen: En landsdækkende undersøgelse af ensomhed hos unge på de almene- og erhvervsgymnasiale uddannelser” (Ventilen 2012)

Skrevet af journalist Monica Madsen for Center for rummelighed 

Siden er opdateret 08. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.