Samfundsfag - Genåbning

Om eksamen, eksamenstræning og fortsætterundervisning i samfundsfag - foråret 2021

I det nedenstående berøres kort, hvad Gymnasienødprøvebekendtgørelsen betyder for eksamensafviklingen i samfundsfag og i forlængelse heraf gives et par ideer til, hvordan man kan håndtere eksamensforberedelse for afslutterhold og fortsætterundervisning for fortsætterhold i denne særlige situation, hvor vi (igen) er i en overgangsperiode, hvor skolerne genåbnes og der veksler mellem fysisk og virtuel undervisning. Denne hybridsituation, hvor vi skiftevis underviser eleverne hjemme og på skolen stiller store krav til fleksibiliteten i vores planlægning og afvikling af undervisning – især fordi planlægningshorisonten er så kort.

Eksamen i år kommer til at forgå i reduceret omfang og i tilpasset form, som det står beskrevet i Gymnasienødprøvebekendtgørelsen og den tilhørende vejledning om gymnasiale prøver og afsluttende standpunktkarakterer.

Den skriftlige eksamen

Der vil i år kun være skriftlig eksamen i samfundsfag A for elever på særlige vilkår og selvstuderende. Det betyder, at der i år vil være brug for meget få skriftlige censorer. De få eksamensopgaver censureres på censormøde d. 15. juni.

De skriftlige eksamensopgaver og tilhørende bedømmelsesvejledninger bliver tilgængelige i prøvebanken umiddelbart efter prøvedagen. På den måde kan de anvendes i forbindelse med forlængelsen af undervisningen i eksamensperioden og/eller i arbejdet med fortsætterhold.

Den mundtlige eksamen

Der vil til gengæld formentlig være mere mundtlig eksamen end normalt. Både samfundsfag C i 1.g, samfundsfag B i 2.g/3.g og 2.hf og samfundsfag A i 3.g kan komme i spil.

I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på de særlige forhold, der er affødt af, at eleverne i længere perioder af deres skoletid haft nødundervisning, hvor der også kan være lokale forskelle på omfanget af nødundervisning. Disse forhold er beskrevet i den ovennævnte generelle vejledning, hvor det blandt andet påpeges at:

” Et undervisningsforløb er ikke automatisk uegnet til at indgå i prøvegrundlaget ved en mundtlig prøve, fordi det helt eller delvist er gennemført som nødundervisning. Men omfang og karakter af nødundervisning kan have betydning for indholdet ved de mundtlige prøver.” (Citat fra vejledning)

Samtidig påpeges det, at muligheden for tilpasning vedrører prøvegrundlag og prøvespørgsmål, mens bedømmelseskriterierne ikke justeres.

Samfundsfagseksamen er på alle niveauer kendetegnet ved, at eleven trækker et blandt flere prøvespørgsmål. For den type eksamen er der nedenstående mulighed for prøvetilpasning.

• Prøvespørgsmålene kan tilpasses ved, i det omfang det vurderes nødvendigt at udelade temaer/emner/forløb, der er gennemført som nødundervisning uden fysisk fremmøde. Jf. § 18 i Gymnasienødprøvebekendtgørelse.
• Udeladelse af dele af undervisningen, som vil indebære en fravigelse af læreplanens krav, skal godkendes af institutionens leder.
• De forløb/elementer, der udelades af prøvegrundlaget, skal fortsat fremgå af undervisningsbeskrivelsen.
• Antallet af gange det samme prøvemateriale må genanvendes, kan øges. Dog således at det samme prøvemateriale højst kan gå igen fem gange. Se nærmere beskrivelse af hvilke situationer det er hensigtsmæssigt og mindre hensigtsmæssigt i forhold til eksamensformerne nedenfor.                  

Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi som eksaminatorer uanset eventuelle tilpasninger skal sørge for, at de mundtlige eksamensspørgsmål i al væsentlighed dækker de faglige mål og kernestoffet. Man kan altså ikke undlade prøvespørgsmål i eksempelvis en hel faglig disciplin, selvom eksempelvis sociologiundervisningen er foregået virtuelt.

I forhold til antallet af gange, som prøvematerialet kan gå igen, så er den mulige forhøjelse fra maksimalt 3 gange til 5 gange en mindre hensigtsmæssig tilpasning, når det drejer sig om prøveform a) for samfundsfag A og B med 24-timers forberedelse. Her trækkes prøvespørgsmål af eksamensenheder bestående af op til 3 elever. I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at de samlede prøvespørgsmål dækker kernestoffet og giver mulighed for opfyldelse af de faglige mål, og det kræver en vis volumen på antallet af prøvespørgsmål. Når det drejer som om prøveform b) for samfundsfag A og B og eksamen for samfundsfag C med henholdsvis 60/48 minutters forberedelse, så trækker eleverne individuelt. Her kan det være en mulighed at tilpasse ved at øge antallet af gange, som prøvespørgsmålet går igen. Igen er det dog under forudsætning af, at de samlede prøvespørgsmål dækker kernestoffet og giver mulighed for opfyldelse af de faglige mål.

Dialogen og det gode samarbejde mellem eksaminator og censor er altid helt centrale elementer, når eksamen afvikles, men er nok særlig vigtig i et år, hvor intet har været som det plejer. Det er vigtigt, at vi gør vores bedste for at sikre, at eleverne får mulighed for at vise, hvad de kan og bliver bedømt i overensstemmelse med de faglige bedømmelseskriterier. Det er jo i øvrigt generelt

en stor fornøjelse og god efteruddannelse at være censor, og jeg håber, at I får mange gode oplevelser og erfaringer derude i denne eksamenstermin.

Eksamensforberedelse i en særlig tid

Efter et år med megen virtuel undervisning kan det være særlig vigtigt at understøtte elevernes forberedelse, så de både er klædt fagligt på og har indgående kendskab til eksamensformen. Det kan være med til at øge trygheden for eleverne.

Der er naturligvis mange måder at håndtere denne forberedelse på. Et bud kunne være at gøre ekstra meget ud af at lave begrebslister, så eleverne har styr på fagsproget. Dette kan eventuelt kobles med repetition og udarbejdelse af et skema, der giver overblik over de problemstillinger, der er arbejdet med i undervisningen. Nedenstående eksempel er udformet med afsæt i forløb med titlen ’Coronakrisens økonomiske, politiske og sociologiske konsekvenser’. Man kan lave skemaet i samarbejde med eleverne. Eksempelvis diskutere problemstillinger fælles på klassen og herefter lade eleverne gruppevis lave liste over anvendte begreber. Man naturligvis også lave skemaet som lærer og herefter udleverer det til eleverne.

Man kan også med fordel lade eleverne øve sig på gamle eksamensspørgsmål i matrixgrupper. Det er en øvelse, der både kan anvendes i den fysiske og den virtuelle undervisning.  En øvelse, der ligeledes kan anvendes både i den fysiske og den virtuelle undervisning er at lave runder med 5 minutters uformelle, men formaliserede sekvenser med elever, hvor de har udvalgt et afgrænset emne, f.eks. et begreb eller en model eller en aktuel problemstilling, som de gerne vil præsentere for læreren.

Hvis der er tale om samfundsfag A eller B med prøveform a) med 24 timers forberedelse, kan man afsætte nogle moduler til at udarbejde synopsis i grupper eller individuelt, og i grupper eller individuelt lade dem fremlægge deres synopsis med efterfølgende dialog. Hvis der er tale om prøveform b) med 60 minutters forberedelsestid, kan man lade eleverne forberede sig med en udleveret opgave, hvor de i par skriver en disposition, som derefter præsenteres. Præsentationer af synopsis kan gøres på klassen eller i matrixgrupper.

Desuden findes der eksamensvideoer (eksempelvis Det Grønne Bord), som med fordel man kan se og diskutere i fællesskab med eleverne.

Undervisning af fortsætterhold i en særlig tid

I forbindelse med genåbning vil undervisningen foregå som en vekselvirkning mellem fysisk og virtuel undervisning.

I samfundsfag er der fortsat gode muligheder for at gennemføre virtuel undervisning på fortsætterhold. Der er efter et års erfaring hermed oparbejdet en del erfaringer med det virtuelle format, og disse er blevet og bliver fortsat delt flittigt via diverse faglige fora. Der kan man finde inspiration i Bent Fischer-Nielsen skriv fra sidste forår  ”Samfundsfag - Inspiration til virtuel undervisning” på emu’en.

Derudover kan det i den fortsatte hybride virkelig, hvor der er vekselvirkning mellem fysisk og virtuel undervisning og indimellem også begge dele på én gang, være hensigtsmæssigt at være opmærksom på:

• Hvordan man understøtter fagligt udfordrede elever.
• Hvordan man minimerer skærmtræthed for eleverne (og sig selv).
• Hvordan relationelle aktiviteter, spilorienterede eller andre kreative opgaver kan indgå i det faglige arbejde.
• Hvordan man kan udvikle/anvende generiske aktiviteter med høj elevaktivering.
• Hvordan man kan brug hinanden (kollegialt) i udveksling af øvelser/materialer.
• Hvordan man kan ’Keep it simple!’

Man kan finde inspiration til blandt andet generiske, kreative, spilorienterede og relationelle aktiviteter i forbindelse med træning af aktualitetsdelen af samfundsfag i katalog ’Mediedannelseskatalog – opskrifter til varieret indlæring af empirisk viden’ på emu.dk, der er udarbejdet af udviklingsgruppe i efteråret 2020 og præsenteret på årets FIP-kurser. De øvrige opmærksomhedspunkter kan man med fordel vende med sin faggruppe på skolen.

Det ovenstående er bare helt overordnede bud på, hvad man bør overveje og ideer til, hvordan man kan planlægge undervisningen efter en lang periode væk fra normalen med virtuel undervisning. Ovenstående er dog inspiration og mulige opmærksomhedspunkter. I ved bedst, hvad der kan virke med jeres egne elever, hvor I er henne i stoffet og hvilken eksamensforberedelse og fortsætter undervisning, der er mest hensigtsmæssig for netop jeres elever.

Ved spørgsmål, kommentarer eller ønske om uddybninger, kontakt venligst fagkonsulenten

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen
Fagkonsulent

Ditte.Kirstine.Noertoft.Nielsen@stukuvm.dk
Tlf: +45 40 10 65 59