Organisering af undervisning under delvise hjemsendelser

Der kan peges på to udfordringer for tilrettelæggelsen af undervisningen, som adskiller sig fra erfaringerne fra nedlukningen, hvor alle var sendt hjem:

• Hvordan underviser læreren elever i klasseværelset samtidig med hjemsendte elever?
• Hvordan underviser en hjemsendt lærer en klasse, der sidder i klasseværelset?

Skolerne kan forbedre kvaliteten af undervisningen og reducere kompleksiteten for lærerne ved at forholde sig til disse udfordringer. Denne artikel diskuterer forskellige muligheder for at håndtere udfordringerne gennem organisering af undervisningen.

DEA og eVidenCenter har lavet en omfattende evaluering af nedlukningens virtuelle undervisning i 2020, og den peger på tre ting, der bør opprioriteres i den virtuelle undervisning efter nødlukningen: variation, vejledning og nærvær. Derfor er der i denne artikel fokus på, hvordan variation, vejledning og nærvær styrkes i synkron virtuel undervisning.

Undervisning af tilstedeværende og hjemsendte elever

Når nogle elever er hjemsendt, står læreren med en dobbeltudfordring i forhold til at tilpasse undervisningen til både de fysisk tilstedeværende og de virtuelt tilstedeværende.

 Der findes forskellige måder at løse denne udfordring på:

• Læreren kan bede eleverne lave en makker-ordning, hvor en elev, der er til stede, har ansvar for at have hjemsendte elever med på en digital platform, vende sin computer, så den hjemsendte kan se tavlen og læreren, samt inddrage dem i gruppearbejde. Der er dog udfordringer ved denne løsning, blandt andet fordi den lægger meget beslag på elevens computer, og fordi den er afhængig af en stabil internetforbindelse, hvilket kan begrænse mulighederne i gruppearbejde. En mulig løsning er, at skolen stiller computere eller tablets til rådighed, som læreren eller makkeren kan bruge.
   
• En anden mulighed er, at læreren laver separate opgaver til hjemsendte elever, som de kan arbejde med i timen. Den kan suppleres med, at hjemsendte elever kan kontakte læreren på en digital plarform i løbet af timen. En ulempe ved denne løsning er, at den i mindre grad udnytter de muligheder, der er ved den synkrone virtuelle undervisning, og at læreren vanskeligere kan give de hjemsendte undervisning med variation, vejledning og nærvær. Dertil kommer, at læreren får en større forberedelsesbyrde med denne løsning og skal håndtere flere typer opgaver i løbet af lektionen.
   

Der er også forskellige andre måder undervisningen kan planlægges på:

• Undervisningen kan planlægges som helt eller delvist selvinstruerende, så læreren i stedet træder ind i en vejlederfunktion i en større del af tiden.
• Den fysiske undervisning kan i højere grad foregå ved hjælp af digitale værktøjer, som ligestiller de tilstedeværende elever med de hjemsendte.
• Der kan afvikles deciderede projektforløb, hvor vejledningen foregår virtuelt.
• Behovet for vejledning, som DEA og eVidenCenter peger på, kan afhjælpes ved, at læreren gør meget ud af at være tydelig med timens formål.

Det er også et spørgsmål, hvordan læreren skal få at vide, om nogle elever skal undervises virtuelt. Det kan ske på forskellige måder.

1. Eleven kan skrive til skolens kontor om morgenen, hvorefter kontoret skriver til berørte lærere. Her er der dog en administrativ ekstraopgave.
2. Eleven kan skrive direkte til sine lærere, så de i forvejen ved, hvem der er fraværende, men kan deltage virtuelt. Hvis elever får testresultat sent om aftenen, kan læreren dog ikke kan nå at ændre sin planlægning til den næste dag.
3. Hvis skolen har en makkerordning, kan læreren spørge klassen fra timens begyndelse. Denne løsning er administrativ enkel, men giver den udfordring, at læreren ikke kan forberede sig på hjemsendte elever, inden timen begynder.

Undervisning for hjemsendte lærere

Når læreren er hjemsendt, og eleverne er til stede i klasselokalet, står læreren med en anden type udfordringer, idet klasseledelse af en fysisk samlet klasse er svær på afstand. Her kan en udfordring være at sikre ordentlig lyd- og billedforbindelse til klassen.

En løsning kan være, at en elev fra klassen udpeges som digitalt ansvarlig, forbinder sin computer til skolens digitale platform, vender den ud mod klassen, kobler den til projektoren og højttaleren og tænder mikrofonen. Så kan læreren se og høre klassen og omvendt. En udfordring ved denne løsning er, at læreren ikke kan se alle elever, og kun de nærmeste kan ses skarpt. Det første kan løses ved, at skolen anskaffer 180-graders kameraer og udlåner dem til klassen. Eleverne skal så have konferencen åben på egen computer, så de kan tale via deres egen mikrofon, når de ønsker at tale.

En anden løsning kan være, at alle elever hver dag medbringer hovedtelefoner, så de er klar til at sidde individuelt med hver deres computer, således at opsætningen ligner situationen, da alle var hjemsendt. Det medfører nogle tekniske udfordringer, fordi man er afhængig af, at alle elever husker hovedtelefoner, og der kan hurtigt opstå problemer med feedback, hvis mikrofoner og højttalere er tændt samtidig.

Begge løsninger giver den udfordring, at det er vanskeligt for læreren at lede klassen gennem én computer, og det kan give megen uro i klassen. Dertil kommer, at det nærvær og den vejledning, som DEA og eVidenCenters evaluering af nedlukningens virtuelle undervisning peger på som en vanskelighed i den virtuelle undervisning, også er en udfordring i denne situation.

En løsning kan være at skære mest muligt ned for klasseundervisningen og op for elevernes gruppe- eller individuelle arbejde i denne situation. Det giver læreren mulighed for at undervise og vejlede eleverne virtuelt i mindre grupper, hvilket gør det lettere for læreren at være nærværende og give eleverne vejledning, og det begrænser lærerens udfordring.

Se et samlet overblik over vejledninger, retningslinjer, love og bekendtgørelser fra ministeriet om COVID-19-situationen.