Mediefag - Genåbning | emu danmarks læringsportal

Efter en lang periode med fjernundervisning og virtuel elevkontakt er genåbningen nu i gang – og eksamen står for døren. I dette vejledningsmateriale beskrives først retningslinjer vedrørende eksamensproduktioner, mundtlig og skriftlig eksamen samt karaktergivning i mediefag. Derefter følger faglig og didaktisk inspiration til undervisningen i den sidste del af skoleåret. Det er vigtigt at understrege, at al undervisning skal følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Eksamen – praktisk og teoretisk-analytisk

Mulighed for individuelle eksamensproduktioner

Arbejdet med eksamensproduktionen i mediefag er under normale forhold en gruppeprøve. På grund af corona-situationen er det dog muligt at lave individuelle eksamensproduktioner i mediefag i sommerterminen 2021, såfremt eleverne eller skolen har det fornødne udstyr.

Sundhedsmyndighedernes anbefalinger skal efterleves i forbindelse med udarbejdelse af produktionen.

Det skal understreges, at individuelle eksamensproduktioner er en mulighed, men ikke et krav.

Det er desuden vigtigt at understrege, at prøvens bedømmelseskriterier ikke ændres.

Tidspunkt for aflevering af eksamensproduktion

I år skal aflevering af eksamensproduktionen finde sted inden den afsluttende standpunktskarakter bliver givet - og ikke nødvendigvis, som vanligt, inden offentliggørelsen af prøveudtrækket.

Prøve i mediefag – og mulighed for lokal aflysning

Udgangspunktet er, at prøver med praktisk dimension afholdes. Institutionerne har dog mulighed for lokal aflysning af prøver i fag med praktisk dimension, hvis institutionens leder vurderer, at eleverne ikke har kunnet modtage tilstrækkelig undervisning/forberedelse med fysisk tilstedeværelse pga. COVID-19-relateret nedlukning. I ”Vejledning om gymnasiale prøver i sommerterminen 2021 og afsluttende standpunktskarakterer” står der:

”Nogle fag har haft helt særlige udfordringer i forbindelse med afvikling af nødundervisningen som virtuel undervisning. Det gælder fag med praktisk dimension…”

”En prøve aflyses lokalt, hvis institutionens leder konkret vurderer, at enkelte elever eller grupper af elever (fx en klasse) som følge af nødundervisningen i et fag har et fagligt efterslæb, der ikke kan indhentes inden det planlagte prøvetidspunkt. Der kan også være tale om aflysning, når det ikke er muligt at gennemføre de dele af læreplanen, som har direkte indvirkning på afholdelse af prøven, fx udarbejdelse af et eksamensprojekt eller lignende”.

”I det omfang, at muligheder for tilpasning af prøven beskrevet i denne vejledning ikke i tilstrækkeligt omfang kan kompensere for et evt. fagligt efterslæb, eller hvis nødundervisningen ikke har givet tilstrækkelig mulighed for at udøve fagets praksisdel, herunder planlægge og udforme evt. produkter til den mundtlige prøve, som læreplanen foreskriver, er det muligt for skolens leder at aflyse en prøve med praktisk dimension”.

Det er ikke muligt at udelade en del af prøven i mediefag, fx den praktiske. Vejledningen siger herom:

”Fx kan en eksaminator ikke udelade de dele af en prøve, der omhandler en praktisk dimension i et fag, således at eleverne kun eksamineres i teoretisk stof, hvis der i bedømmelseskriterierne eksplicit er nævnt en praktisk dimension. I det tilfælde kan det være nødvendigt at aflyse prøven.”

Prøven i mediefag skal derfor – som den plejer – indeholde både en prøvedel i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion og en prøvedel i det teoretisk analytiske stof.

Selvstuderende og elever på særlige vilkår skal til eksamen, men disse mundtlige prøver kan afholdes med intern censur.

Tilrettelæggelsen af eksamen

Der kan godt være elever, der går op i grupper og elever der går op individuelt på samme hold. Bemærk, at den enkelte elev skal til prøve i eksamens to dele på samme dag.

Prøvegrundlag og eksamenscitater til prøvedelen i teoretisk-analytisk stof

Eksaminator skal sikre sig, at de prøvematerialer (i mediefag: eksamenscitater), der bygger på forløb, hvor undervisningen helt eller delvist er gennemført som nødundervisning, gør eksaminanden i stand til at demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets mål i det eller de faglige mål, der afprøves i. Hvis eksaminator vurderer, at dette ikke kan lade sig gøre, bør eksaminator udelade prøvematerialer, som ellers normalt ville skulle indgå ift. at leve op til den konkrete læreplans krav til materialer eller spørgsmål til prøven.

I mediefags læreplaner giver kravene til prøvematerialerne et vist manøvrerum, hvorfor der ikke nødvendigvis vil være behov for at se bort fra læreplanens krav. Det fremgår af formuleringen om, at prøvematerialerne tilsammen i al væsentlighed skal dække de faglige mål og de gennemførte forløb. Her er der således i forvejen et råderum til at udelade visse dele af det gennemgåede stof.

Bemærk, at der i ”Vejledning om gymnasiale prøver i sommerterminen 2021 og afsluttende standpunktskarakterer” står følgende:

”Prøvespørgsmålene/-materialerne kan tilpasses ved, i det omfang det vurderes nødvendigt, at udelade temaer/emner/forløb, der er gennemført som nødundervisning”.

”I prøver, hvor der i læreplanen er fastlagt et bestemt antal forløb/emner, alle forløb eller bestemte forløb, der skal stilles spørgsmål i, kan dette reduceres eller justeres”.

”Tilsvarende kan antallet af gange, det samme prøvemateriale må genanvendes, øges eller justeres, hvis dette er fastlagt i læreplanen. Dog således at det samme prøvemateriale højst kan gå igen fem gange”.

Udeladelse af dele af undervisningen fra prøvegrundlaget, som vil indebære en fravigelse af læreplanens krav, skal godkendes af institutionens leder.

Undervisningsbeskrivelsen

Det skal fremgå af undervisningsbeskrivelsen, hvilke temaer, emner eller forløb, der evt. er udeladt af prøvegrundlaget, og som eksaminator og censor dermed ikke kan afprøve eleverne eller kursisterne i ved prøven.

I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at se bort fra dele af læreplanens krav til prøvematerialer, skal censor ved at læse undervisningsbeskrivelsen og de fremsendte prøvematerialer eksplicit kunne orientere sig herom. Det vil være naturligt, at der er en dialog mellem eksaminator og censor om udeladte prøvematerialer og dettes forventelige betydning for afprøvningen af de faglige mål med henblik på at sikre elevernes mulighed for at demonstrere udtømmende opfyldelse af de faglige mål. Ligeledes vil dialog om evt. nedprioriteret supplerende stof kunne finde sted.

Skriftlig eksamen mediefag A

Der vil i år kun være skriftlig eksamen i mediefag A for elever på særlige vilkår og selvstuderende.

De skriftlige eksamensopgaver bliver tilgængelige i prøvebanken umiddelbart efter prøvedagen. På den måde kan de anvendes i forbindelse med forlængelsen af undervisningen i eksamensperioden og/eller i arbejdet med fortsætterhold.

Karaktergivning

Såfremt en prøve aflyses, skal eleven eller kursisten i stedet have ophøjet den afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter. En afsluttende standpunktskarakter er en helhedsvurdering af elevens eller kursistens opfyldelse af de faglige mål i faget.

I ”Vejledning om gymnasiale prøver i sommerterminen 2021 og afsluttende standpunktskarakterer” står der følgende om de udfordringer ifm. karaktergivning, der gælder for fag med praktisk dimension:

”Særlige udfordringer ift. karaktergivning i fag med praktisk dimension

I den aktuelle situation kan afgivelse af afsluttende standpunktskarakter rumme særlige udfordringer i nogle fag, såfremt der har været tale om længerevarende nødundervisning. Det kan dreje sig om fag, der har en praktisk dimension, som udgør en væsentlig del af faget, fx naturvidenskabelige fag, tekniske fag, kunstneriske fag og idræt. Der kan muligvis have være længere perioder, hvor eleven/kursisten ikke har haft mulighed for at demonstrere et fagligt niveau i de dele af faget, eller hvor undervisningen har haft en atypisk progression pga. omplacering af undervisning.

Det vil i det tilfælde være vigtigt at anlægge et lidt bredere fokus i den helhedsvurdering af målopfyldelsen, der ligger til grund for den afsluttende standpunktskarakter, end normalt, så det ikke kommer eleven/kursisten til skade, at praktiske dele af undervisningen ikke har kunnet gennemføres normalt. Fx vil der kunne lægges vægt på elevernes faglige præstationer ifm. relevante, tidligere afviklede forløb, hvor eleverne i højere grad har haft mulighed for at opfylde de faglige mål inden for de praktiske dele af faget”.

Der er således i vejledningen en særlig opmærksomhed på, at det kan være udfordrende at skulle give en karakter i mediefag. Det er derfor muligt at se tilbage på tidligere forløb for at give eleven den mest retfærdige bedømmelse.

Faglig og didaktisk inspiration til undervisningen i mediefag – efter genåbningen

For alle elever – og også mediefagselever – har perioden med nødundervisning været uvant. Selvom man kan kommunikere virtuelt på mange forskellige måder, har eleverne været alene og på fysisk afstand af de klassekammerater og lærere, de normalt færdes med i mange timer hver dag. For fagligt udfordrede elever kan afstanden være særlig problematisk. Hvor det i skolehverdagen kan være let lige at tage fat i en lærer eller spørge en klassekammerat en ekstra gang, kan fjernundervisningen opleves som en barriere for fagligt udfordrede elever. Det bør derfor være et opmærksomhedspunkt i forbindelse med genåbningen.

Man kan med fordel starte op med at få drøftet udbyttet af den virtuelle undervisning i mediefag med eleverne: Hvad er lykkedes og hvor trænger de til at få repeteret faglige pointer? For at sikre, at alle elever får mulighed for at komme til orde i en sådan opsamling, kan man evt. lave spørgeskemaer, hvor eleverne individuelt kan forholde sig til, hvordan det er gået med at komme i mål med det faglige stof i nødundervisningsperioden, og hvor der evt. har været vanskeligheder.

Det vil være forskelligt, hvor de enkelte hold og klasser befinder sig i det mediefaglige årshjul. Og det vil ligeledes være meget forskelligt, hvor mange moduler, der er tilbage af undervisningen i mediefag. Men rigtig mange vil være i gang med at lave eksamens-/årsproduktioner eller arbejde med et teoretisk-analytisk forløb.

I tiden frem til skoleårets afslutning, kan der i timerne arbejdes med mediefagligt kernestof og med at træne elevernes opfyldelse af mediefags faglige mål – både teoretisk-analytisk og praktisk. Det kan blandt andet gøres på følgende måder – naturligvis afhængigt af, hvor mange moduler, man har til gode, hvad der supplerer den allerede afholdte undervisning bedst og hvad der matcher klassens niveau og behov:

Særligt for hold, der afslutter faget

Teori-analyse:

Repetition af centrale faglige begreber – såsom filmiske virkemidler, dramaturgiske greb, genrekarakteristika mm. Alle elever – og også fagligt udfordrede elever - får herigennem redskaber til citatanalysen, som står helt centralt i mediefag. Hertil kan evt. benyttes frameshots eller begrebskort.
Repetitionen kan udmønte sig i – eller man kan gå direkte til – individuel produktion af videoessay med citatanalyse med træning af filmiske og dramaturgiske virkemidler. Evt. kan citatet vælges med baggrund i et tidligere gennemgået forløb. Hertil kan knyttes krav om at sætte citatet i perspektiv til selvvalgt kontekst. Eleverne kan fremlægge, diskutere og evaluere citatanalysen for hinanden. Her kan læreren støtte fagligt udfordrede elever gennem valg af citat, gruppesammensætning og/eller evt. stilladsering af citatanalysen. Videoessays kan vurderes af læreren og/eller der kan gives peer-feedback.
Mikro-forløb med fokus på korte medieformater, fx titelsekvenser, musikvideoer, reklamer, branded content. Fx kan klassen inddeles i grupper, der står for at præsentere hver sin genre, vise eksempler og fremlægge analyser.
Filmklassiker med perspektiv. Vælg sammen med klassen en rigtig filmklassiker – og arbejd med den: Analyse, historie, instruktør, produktion mm. Anlæg evt. forskellige metoder i læsningen af filmen. Klassikerforløbet kan udbygges med næranalyse af citater (individuelt eller i grupper).
Se og diskuter et eller flere videoessays fra 16:9.dk. Evt. kan eleverne selv i mindre grupper vælge et videoessay, fremlægge dets centrale pointer og illustrere dem med nedslag i videoessayet for resten af klassen.
Arbejd med medieteori – pluk fx fra de skitserede forløb på emu.dk.

Praksis:

Alt afhængigt af, hvor langt man er kommet med eksamensproduktionen, kan man arbejde videre med den på forskelige måder – også selvom man ikke skal til eksamen, og naturligvis med overholdelse af sundhedsmyndighedernes retningslinjer: Nogle klasser/hold/grupper mangler måske kun at klippe produktionen og kan gøre dette. Andre klasser/hold/grupper vil kunne lave forslag/skitser til/dele af paratekster som spots, trailers, behind-the-scenes eller lignende. Fremlæg produktionerne og få peer-respons.
Udarbejd distributions- og lanceringsplan til den produktion, grupperne har produceret. Hav fokus på målgrupper og brug af medieplatforme. Arbejd evt. også med etiske og ophavsretslige problemstillinger i tilknytning til produktionen.
Lav plakat til egen produktion. Husk tagline.
Producer og rediger individuelle produktioner eller mindre øvelser på smartphones. Fremlæg produktionerne og få peer-respons.

Find klassens/holdets tidligere elevproduktioner frem, og lad den ’gamle’ gruppes medlemmer hver klippe en trailer eller et kort spot på baggrunden af den. Se og diskuter de forskellige resultater.

Særligt for fortsætterhold

Teori-analyse:

Eleverne kan – individuelt eller i små grupper - udarbejde oplæg, lave præsentationer af teoretisk stof og analysere (uddrag af) film, serier, nyere medieformer, fx ved at:

Udarbejde powerpoint, der gennemgår hovedpunkter i eller besvarer spørgsmål til en teoretisk lærebogstekst, mediefaglig artikel eller en medieproduktion (fx med inddragelse af frameshots).
I en podcast, en vodcast, TED-talk, mundtligt eller skriftligt redegøre for elementer/hovedpointer i et teoretisk-analytisk forløb.
Lave en ’klassisk’ skriftlig opgave, fx med analyse af et citat, præsentation af en genre el.lign.
Lave et videoessay, hvor citatanalysen trænes, evt. med henblik på brugen og effekten af de filmiske og dramaturgiske virkemidler.
Det/de teoretisk-analytiske forløb, der har været arbejdet med i mediefagsundervisningen, kan med fordel repeteres. Eleverne kan i mindre grupper, triader eller par stå for at genopfriske vigtige faglige pointer, mulige kontekster mm. for hinanden.

Praksis:

Eleverne kan – individuelt eller i online-grupper - fx:

Idegenerere og udforme synopsis, moodboard, manuskript og/eller storyboard til mindre medieproduktion eller delprodukter (fx et interview, et anslag, en scene).
Lave små klippeøvelser.
Træne det gode interviewbillede, eksempler på billedkompositioner, FEMO-principper mm. på smartphones.
Producere små minutlange selvportrætter, der optages hjemme og redigeres på smartphone eller iPad, fx som Lommefilms ”Jeg er …” via lommefilm.dk eller humanpostcards.com.