Artikel
Historie - Genåbning
Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, eksamensprojekter, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19.
Historieundervisningen har igen i en periode været omlagt til nødundervisning, og der er fortsat delvis nødundervisning frem til 21. maj.
Der ligger forsat på emu’en en lang række ideer til nødundervisning og relevante links.
Eksamen i år kommer til at forgå i reduceret omfang og i tilpasset form, som det står beskrevet i Gymnasienødprøvebekendtgørelsen, som kan tilgås via retsinformation.dk, og den tilhørende vejledning om gymnasiale prøver og afsluttende standpunktskarakterer.
Da der i den politiske aftale lægges vægt på afprøvning i fag på A-niveau i 3. g, vil der være en del hold, som skal til mundtlig eksamen. Også på hfe området, hvor kursisterne skal til op til 4 mundtlige prøver, vil der være hold som afslutter med mundtlig eksamen. Herudover vil der også kunne være selvstuderende og kursister på gif som skal til prøve i faget. Der er derfor i mange tilfælde god grund til at lægge vægt på eksamenstræning i forbindelse med at den fysiske undervisning genoptages. Også på hold der ikke skal til mundtlig prøve er dette fokus relevant, da det kan tilrettelægges således at det giver et solidt grundlag for afgivelse af afsluttende standpunktskarakterer i faget.
Da det for mange lærere vil være første gang den nye prøveform i faget skal anvendes, er det en god idé på skolerne at afsætte tid til faglige drøftelser omkring materialesættene og selve prøvens afvikling. Prøveformen og arbejdet med materialesættene hertil har bl.a. været på programmet på FIP-kurserne i 2018 og januar 2020, og der ligger tillige et supplerende vejledende materiale herom på emu.dk
Nedenstående er ment som inspiration til, hvordan genåbningen kan håndteres, samt lidt inspiration til kobling mellem fysisk undervisning og fortsat delvis nødundervisning. Der er desuden lidt om, hvordan man kan forsøge at tilgodese nogle af de eleverne, der har været særligt udfordret af nødundervisningen og den alternative tilrettelæggelse og afvikling af undervisning.
Afsluttende hold: Hvordan understøtter vi alle elever frem mod den mundtlige prøve/afgivning af afsluttende årskarakter?
Arbejdet i faget den sidste del af skoleåret kan med fordel have fokus på at samle op på det samlede forløb og træning af faglig mundtlighed, som del af eksamenstræningen.
Prøveformen indbefatter at eleverne selv skal opstille problemstillinger til det trukne materiale, hvilket bl.a. kan trænes med udgangspunkt i allerede behandlet materiale, hvor eleverne i grupper forbereder eksamenslignende fremlæggelser på baggrund af udvalgt materiale fra gennemførte forløb. På den vis sikres både en repetition og eksamenstræning.
De kan også lave fremlæggelserne som en form for rollespil, hvor eleverne agerer hhv. eksaminator, censor og eksaminand. Dette afmystificerer prøveformen og åbner samtidig for relevante diskussioner om styrker og svagheder ved mundtlige fremlæggelser.
Der er på emu’en en omfattende oversigt over ideer til, hvordan man kan engagere eleverne i den mundtlige historieundervisning.
For de eleverne og kursister, der skal have en afsluttende standpunktskarakter, eventuelt delvist på baggrund af en faglig vurderingssamtale, er det vigtigt at sikre, at man som lærer har et godt grundlag for at foretage den faglige vurdering af elevens/kursistens niveau. Der er som ovennævnt en separat vejledning om, hvordan de faglige vurderingssamtaler tænkes gennemført.
Det er vigtigt at man sikrer at de faglige mål over en bred kam kommer i spil i forbindelse med genåbningen, således at den faglige bedømmelse ikke kun er baseret på de lettest ’målbare’ faglige mål, fx om konkret faglig viden. Det er derfor vigtigt at man ved tilrettelæggelse af både nødundervisning og fysisk undervisning for 3.g-hold sikrer, at også de faglige mål om fx elevernes kendskab til fagets identitet og metoder og deres evne til at reflektere over sig selv som historieskabte og historieskabende aktiveres.
Hold der fortsætter efter sommerferien: Hvordan understøtter vi elevernes faglige udvikling og motivation i faget?
Historiehold der fortsætter efter sommerferien, særligt de nuværende 1. og 2. g’ere, har delvist fremmøde frem til 21. maj, hvor den politiske aftale indgået 4. maj lægger op til, at de kan vende fuldt tilbage til fysisk undervisning. For eleverne i 1. g har deres foreløbige erfaringer med historiefaget på gymnasiet primært været gennem nødundervisning, mens eleverne i 2. g har haft lidt længere perioder med fysisk undervisning i faget. I begge tilfælde vil det formentlig være en god idé som udgangspunkt at sikre, at eleverne har fået tilstrækkeligt fagligt udbytte af nødundervisningen og evt. gennem små øvelser repetere nogle hovedpointer her fra. Det er oplagt i den sammenhæng at benytte sig af tilrettelæggelser, der særligt giver eleverne mulighed for at deltage aktivt og selv formulere sig fagligt. Man kan hente inspiration til konkret organisering i linket i afsnittet herover, omkring mundtlighed.
Alternative arbejdsformer der tillige styrker det sociale fællesskab, som fx brætspil, ekskursioner, rollespil, undersøgelser i byrummet m.v. kan også medvirke til at øge elevernes motivation for faget.
Da der fortsat formentlig vil være perioder med (delvis) nødundervisning er det også relevant at tænke over, hvordan vekselvirkningen mellem fysisk og virtuel undervisning kan tilrettelægges så der sker en vis synergi, og at nødundervisningen ikke nødvendigvis bliver mindre produktiv. Man kan fx tilrettelægge projektforløb, hvor dele af arbejdet laves i den fysiske undervisning, mens andre dele laves som nødundervisning derhjemme. Eleverne kan eksempelvis i klassen arbejde med et fagligt materiale, og i den efterfølgende uge derhjemme forberede en præsentation heraf.
Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt udfordrede elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?
Flere elever har været udfordret af overgangen til nødundervisning. Det gælder både for elever hvor selve det at arbejde selvstændigt hjemme og selv tage forøget ansvar for at planlægge og gennemføre forskellige opgaver i sig selv har været udfordrende, og for de i forvejen fagligt svage elever, der har været afskåret fra normale muligheder for øget lærer- og elevkontakt i undervisningen. De udfordrede elever har måske heller ikke kontaktet læreren med henblik på ekstra hjælp, og i forbindelse med eksempelvis undervisning over Teams vil de måske ikke ”udstille” dem selv med for mange spørgsmål. Der kan derfor være god grund til at rette ekstra opmærksomhed på de elever, som af forskellige årsager har været særligt udfordret af nødundervisningen. Det kan fx overvejes hvordan man kan differentiere undervisningen eller lave særlige aktiviteter, der kan hjælpe de udfordrede elever godt i gang igen.
I praksis kan dette fx gøres ved at man bruger mere tid på vejledning af de elever, som har været udfordret af nødundervisningen i forbindelse med gruppearbejde eller individuelt arbejde eller ved at lave mere differentierede opgaver med forskelligt fagligt fokus afhængigt af, hvordan eleven har klaret nødundervisningen. Det kan ske i de ordinære moduler eller som et ekstra tilbud, hvis skolen fra centralt hold beslutter forskellige tiltag for udfordrede elever. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for. Bemærk i øvrigt, at det ikke nødvendigvis er de ”sædvanlige udfordrede”, der har fået mindst ud af fjernundervisningen. Uanset hvilken form der vælges, så er det en god ide at afstemme forventningerne og formatet med de aktuelle elever, således at de ikke udstilles.
Alle undervisere har sikkert tilgået nødundervisningen forskelligt. Det kan derfor være svært at give konkrete fif til afhjælpe og afdække behovet for særlig hjælp til udfordrede elever. Lærerne vil nok typisk have en idé om, hvilke elever, der er faldet lidt ud på baggrund af deltagelse og eventuelle skriftlige og/eller mundtlige afleveringer. Hvis nogle elevers besvarelser har været meget fagligt problematiske, kan man samle disse elever og gennemgå opgaverne med dem på en måde, så de opnår en bedre forståelse af også det bagvedliggende stof. Helt oplagt kan man simpelt hen, når/hvis man er fysisk sammen igen, bede eleverne skrive ned, hvilke områder de kunne tænke sig gennemgået igen.
Ved spørgsmål, kommentarer eller ønske om uddybninger, kontakt venligst fagkonsulenten
Christian Vollmond
Fagkonsulent
