Artikel

Geovidenskab - Genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, eksamensprojekter, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19

Faglig og didaktisk inspiration til undervisning i geovidenskab i perioden efter nedlukningen.

Corona har nu haft indflydelse på undervisningen i mere end et år. Lærerne har alle ydet en kæmpe indsats for at få undervisningen i geografi og naturgeografi til at lykkes på en fagligt og didaktisk forsvarlig måde og har gennem hele perioden udvist en enestående kreativitet og et meget stort engagement i arbejdet for at sikre eleverne størst muligt udbytte af undervisningen.

Nu åbnes skolerne igen gradvist, hvorfor der nu kommer dette skriv med inspiration til undervisning i perioden efter nedlukningen. Det er først og fremmest vigtigt at I holder jer orienteret om udviklingen, eksamen og hvilke regler der gælder. På uvm.dk er der en FAQ (spørgsmål og svar), der besvarer en lang række spørgsmål om både genåbning og eksamen.

Angående eksamen, er der også kommet en Vejledning om gymnasiale prøver i sommerterminen 2021 og afsluttende standpunktskarakterer (pdf). Her kan I læse om reglerne for eksamen i geografi, naturgeografi og geovidenskab. Skemaet i bunden af vejledningen skal forstås kumulativt, så alle de nævnte muligheder altså gælder for geovidenskab.

I geofagene har der været udfordringer med at gennemføre den eksperimentelle dimension under nedlukningen. Den enkelte lærer har forsøgt at omlægge undervisningen bedst muligt, eventuelt ved at udskyde det eksperimentelle arbejde og fremskynde anden undervisning, som nemmere kan omlægges til virtuel undervisning. Der er gennemført hjemmeeksperimenter (fx med brug af elevernes mobiltelefon og pc), online-baserede måledata fra andres målinger og videoer af eksperimenter (fra fx YouTube og Restudy) mv., hvor det er fagligt, pædagogisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

 

Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt udfordrede elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?

De fagligt mest udfordrede elever har formentlig været dårligt stillet, når læreren eller klassekammerater ikke har været fysisk tilstede til at hjælpe med arbejdsopgaverne i forbindelse med den virtuelle undervisning under nedlukningen som følge af Corona. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til de disse elever, når skolen åbner igen. Benyt lærer/elev-samtaler til at afdække hvilke dele af den virtuelle undervisning, der skal benyttes ekstra tid til at samle op på.

Prioriter tid til vejledning af de elever, der er fagligt mest udfordrede, så alle føler sig trygge ved den undervisning, der er foregået under nedlukningen og i arbejdet med generel repetition frem mod eksamen. I praksis kan det ske ved opdeling af klassen med fokus på de elever, der har det største behov. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever i lærer-elev-samtaler, hvilken hjælp de har mest brug for.

Man kan ud fra elevernes skriftlige og/eller mundtlige respons på stillede opgaver under nedlukningen afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Hvis nogle elevers besvarelser har været på et fagligt lavt niveau, kan man samle disse elever og gennemgå opgaverne med dem.

 

Mundtlig prøve og eksperimentelt arbejde

Hvis eleverne skal op til mundtlig geovidenskab, så skal de til den mundtlige prøve inddrage eksperimentelt arbejde eller andet empiribaseret arbejde. For at ruste alle elever til prøven anbefales det, at have et særligt fokus på inddragelse og forståelse af data indsamlet under nedlukningen.

Der er under nedlukningen foregået en del eksperimentelt arbejde via interaktive laboratorier, fx fra Phet, små hjemmeeksperimenter med brug af elevernes mobiltelefon og pc, online-baserede måledata fra andres eksperimentelle arbejder, YouTube og Restudy mv. I opstarten kan det være nødvendigt at fokusere ekstra på det empiriske materiale, som eleverne har indsamlet virtuelt. Har de opnået tilstrækkelig forståelse for metoderne bag indsamlingen, og vil de kunne inddrage det til deres eksamen?

Der bør afsættes tid til at samle op på eksperimentelt arbejde, der er udført i perioden med nødundervisning. Har de opnået tilstrækkelig forståelse for metoderne bag indsamlingen, og vil de kunne inddrage det til deres eksamen?

I den daglige undervisning kan elevernes mundtlige udtryksevne trænes gennem aktiviteter, der understøtter brugen af fagsproget og faglige argumenter. I forbindelse med nødundervisningen har der været begrænset mulighed for at styrke denne mundtlige formidling. Det kan derfor være nødvendigt at have et særligt fokus på denne kompetence frem mod prøven.

Mundtlige kompetencer læres gennem at tale selv. For at få så mange elever inddraget som muligt, kan der planlægges med matrixorganisering eller kortere sekvenser med øvelser fra fx cooperative learning. Det kan være i form af summegrupper om dagens lektie, eller dele der er gennemgået virtuelt, hvor eleverne finder frem til nye fagudtryk og hvordan de udtales og forstås. Planlæg med gruppedialoger, hvor eleverne beskriver, analyserer og forklarer figurer, modeller og data, eller ved læsning af artikler, hvor elevernes mundtlige kompetencer styrkes.

I planlægningen af de mundtlige færdigheder, kan man styrke diskussionen ved at fokusere på faglig argumentation. Man kan bede eleverne skitsere årsagssammenhænge i flowdiagrammer, og på den baggrund lade eleverne formulere sammenhængende forklaringer, mundtligt eller skriftligt, hvor de skal inddrage sammenbindende ord som ”det skyldes”, ”årsagen er”, ”det medfører”, ”det sker fordi” ol. I dialogen kan man spørge ind til punkter i forklaringskæderne, der er besvaret på lavest niveau.

Der vil formentlig være mange, der kun skal have nogle på et hold op til den mundtlige prøve. Her vil det være en fordel, hvis de elever der ikke skal til eksamen, står for at arrangere, fx en mindre ekskursion i lokalområdet eller arbejder med bæredygtige løsninger på skolen. Det vigtige er at eleverne har noget meningsfuldt at tage sig til uden at der går meget tid fra de elever, der skal til eksamen.

Eleverne, der skal til eksamen bør præsenteres for, hvilke krav der vil blive stillet til dem eksamen og det kan løbende trænes ved at arbejde med træningsspørgsmål, f.eks. ved at eleverne udarbejder en disposition som forberedelse til eksaminationen eller ved, at der gennemføres en prøve under prøvelignende forhold i klassen.

 

Undervisningsbeskrivelser

Det skal fremgå af undervisningsbeskrivelsen, hvilke dele af det faglige stof, der er blevet gennemgået i nødundervisningsperioden. De mundtlige prøver i sommeren 2021 skal - med udgangspunkt i læreplanen - gennemføres på en sådan måde at der tages højde for at læreren i forbindelse med nødundervisningen kan have været nødt til at justere den planlagte undervisning i forhold til fx materialevalg eller arbejdsformer og eksperimenter.

 

Mundtlig prøve

Udgangspunktet er, at prøverne afholdes så normalt som muligt. I de tilfælde hvor det vurderes at nødundervisningen har indflydelse på muligheden for at afholde prøven som normalt, skal dette præciseres og fremgå af undervisningsbeskrivelsen. Det kan fx dreje sig om en skævdeling af antallet af spørgsmål inden for de forskellige temaer.

Hvis undervisningen har været særligt hårdt ramt fx i et tema om energiomdannelser vil det være muligt at minimere antallet af, eller helt udelade prøvespørgsmål til dette tema. I læreplanerne står at ”opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof”. I det tilfælde hvor en udeladelse medfører at læreplanens krav fraviges skal det godkendes af institutionens leder. Bemærk i den forbindelse, at der er givet lovhjemmel til at prioritere kernestoffet på bekostning af supplerende stof til sommerens prøver. Enkelte områder kan således udelades i prøvespørgsmålene, hvis der alene er givet nødundervisning uden fysisk fremmøde.

Som det blev udmeldt i januar, at virtuelle eksperimenter i dette skoleår kan tælle med som eksperimentelt arbejde. Virtuelle eksperimenter forstås bredt:

  • Virtuelle eksperimenter og demonstrationsforsøg, hvor lærer i samspil med eleven gennemfører forsøget med virtuel kontakt.
  • Film af eksperimenter fra fx YouTube.
  • Virtuelle laboratorier, hvor eleven gives mulighed for virtuelt at indsamle relevant data.
  • Hjemmeforsøg, så længe det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og følger Arbejdstilsynets regler.
  • Udlevering af relevante datasæt (fx målinger, observationer), der er velegnede i forhold til elevens muligheder for at demonstrere anvendelse af fagets metoder.

De virtuelle eksperimenter kan således inddrages i prøvematerialet i det omfang det giver mening, som erstatning for elevernes egne udførte eksperimenter. Ved inddragelse af virtuelle eksperimenter i prøven bliver fokus i højere grad på elevernes evne til:

  • at indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
  • at forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori

Det er derfor vigtigt at de virtuelle eksperimenter ved prøven har en sådan kvalitet at det er muligt for eleverne at indsamle iagttagelser og resultater som efterfølgende kan behandles.

I tilfælde hvor der sker en udeladelse eller skævdeling er det vigtigt at orientere censor grundigt om forholdene på forhånd. Både gennem undervisningsbeskrivelsen men også gerne gennem en personlig kontakt forud for udarbejdelsen af opgaverne til prøven. Husk, at i det tilfælde hvor en udeladelse medfører at læreplanens krav fraviges skal det godkendes af institutionens leder. Jeg henstiller til at man som censor tager udstrakt hensyn til og sætter sig ind i lokale forhold af betydning for opgavernes udformning. I denne sommertermin gives der mulighed for at gentage opgaverne 5 gange.

Udgangspunktet at prøverne skal afholdes, men institutionerne har mulighed for at lave lokale aflysninger. Der er en række forudsætninger som er beskrevet i §16 stk. 2 i Bekendtgørelsen om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger i sommerterminen 2021. Bemærk bilag 1 i vejledningen hvor midterste kolonne er kumulativ. Det betyder, at dem i den sidste kategori, også kan benytte sig af muligheden i første del af skemaet.

Aflysning kan fx være i forbindelse med hold som har været særligt ramt af lokale nedlukninger eller karantæne, og hvor det, efter at eleverne er fysisk tilbage på skolen viser sig ikke at være muligt at indhente de manglende dele af læreplanen, som har direkte indvirkning på afholdelse af prøven. Det kan også være en række sikkerhedsmæssige aspekter. Endvidere kan det i geovidenskab dels være manglende træning i laboratoriet og dels være den manglende praktisk erfaring i håndtering af materialer, udstyr og apparater. Hvilket gør eleverne mindre sikre i det praktiske eksperimentelle arbejde og den sikkerhedsmæssige håndtering af fx radioaktive stoffer.

 

Ved spørgsmål, kommentarer eller ønske om uddybninger, kontakt venligst fagkonsulenterne

Niels Vinther
Fagkonsulent i geografi, naturgeografi og geovidenskab

Direkte tlf.: +45 20 34 35 93
E-mail:Niels.Vinther@stukuvm.dk

Thomas Brun Kristensen
Fagkonsulent i astronomi, fysik og geovidenskab

Direkte tlf.: +45 20 34 38 33
E-mail:Thomas.Brun.Kristensen@stukuvm.dk

Siden er opdateret 10. september 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.