Artikel
Filosofi - Genåbning
Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, eksamensprojekter, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19
Filosofi: Didaktiske hensyn i forbindelse med genåbning af skolerne
Filosofifaget Idéhistorie har igen været præget af en længere periode med nødundervisning. Nogle skoler vil måske også opleve periodiske nedlukninger frem til sommerferien.
Eleverne har individuelt eller i grupper prøvet alverdens forskellige tilgange til fjernundervisning, også i filosofi. Mulige tilgange er tidligere beskrevet i ”Filosofi - Inspiration til fjernundervisning” på emu.dk.
Undervisning resten af året
Som sidste forår så er der nogle hensyn der med fordel kan adresseres når eleverne er tilbage, og disse overvejelser tåler fint et gensyn i dette forår:
- Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt udfordrede elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?
- Hvordan kunne undervisningen tilrettelægges for resten af skoleåret?
Fagligt udfordrede elever
Det kan det meget vel tænkes, at visse elever har været meget udfordret, når læreren eller klassekammerater ikke har været direkte tilstede til at hjælpe eleven med arbejdsopgaverne. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til de svageste elever, når skolen åbner igen. Som undervisere har I selvfølgelig et naturligt beredskab for at håndtere udfordrede elever. Og dette skriv skal alene ses som inspiration. Det er i øvrigt også forskelligt hvor I er henne fagligt, og hvor mange lektioner der er tilbage/planlægges resten af året, når dette papir læses.
I praksis kan det planlægges i form af, at man bruger mere tid på vejledning af svage elever i gruppearbejde eller individuelt arbejde, fx i forbindelse med repetition af stoffet fra nødundervisningen, i arbejdet med nyt afsluttende stof eller med generel repetition op til eksamen. Det kan ske i de ordinære moduler eller som et ekstra tilbud.
Det er muligt, at skolen fra centralt hold beslutter forskellige tiltag for udfordrede elever. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for, hvis man har nogenlunde styr på elevernes individuelle behov. Det er i øvrigt ikke sikkert, at det er de ”sædvanlige udfordrede” der fik mindst ud af fjernundervisningen.
Alle undervisere har tilgået sin nødundervisning forskelligt. Det kan derfor være svært at give præcise råd til afhjælpe afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Men hvad der er gældende for os alle, så har man nok en vis idé om hvem, ud fra elevernes skriftlige og/eller mundtlig respons på stillede opgaver. Hvis nogle elevers besvarelser har været meget svage, kan man samle disse elever og gennemgå opgaverne med dem på en måde, så de opnår en bedre forståelse af det tilhørende stof. Om ikke andet, så kan man bede alle eleverne skrive ned, hvilke områder de kunne tænke sig gennemgået ekstra grundigt igen.
Tilrettelæggelse af undervisningen resten af skoleåret
Den sidste tid på skolen vil nok altid blive bruges til gennemgang eller repetition af begreber og teorier, som eleverne skal kunne. Da eleverne er afsluttende, kan det være gavnligt at følge op på den samlede undervisning. Men der kan, i den uvante situation, som vi befinder os i, måske også være et særligt behov for at gennemgå et sidste stofområde.
Der bør, uanset, være et ekstra fokus på de centrale pointer fra nødundervisningens periode, for at sikre at alle er forholdsmæssigt med i det stof, da vi har været væk fra eleverne i de vante rammer.
Forslag til didaktiske tilgange
Kan man forene det at skulle lave opsummering (af dele eller af hele undervisningen) og imødegå elever med udfordringer på samme tid?
Her følger et par praktiske forslag som både tager hensyn og faglig opsummerer, som overordnet kan tilgås ad to spor og som i princippet kan tilgås både virtuelt og fysisk. Husk at en evt. fysisk udformning af læringsrummet altid skal opfylde Sundhedsstyrelsens rammer for håndtering af COVID-19 smitterisiko.
Individuelt
Her kan man fokusere på de enkelte særligt udfordrede, ved at ”sidde med” i behandlingen af stoffet.
Det forudsætter så, at den øvrige del af klassen aktiveres ad andre veje.
Et forslag kunne være at man iværksatte grupper som øvede på eksamen, f.eks. ved at forberede eksamenspræsentationer i grupper (individuelle forberedelser, derpå præsentationer overfor hinanden). Rammen vil være sat af at eleverne er bevidste om kriterierne som feedbacken gives ud fra.
Imens klassen laver dette, så kan man sidde med den/de mest udfordrede og arbejde med særligt svært stof.
Eller man som underviser ”sidder med” i en gruppe, bestående af de udfordrede elever, som laver det samme som de øvrige elever.
Klassevis
Man kan som underviser også ”skyde mere bredt” og antage at de udfordringer, som de fagligt svageste har, også deles af flere af de andre i klassen. Her kan en løsning være, at man som underviser sammen med hele klassen, sætter fokus på hvad der kunne være godt at få ekstra fokus.
Har man meget fagligt stærke elever kan disse ”inviteres” til at give et bud på, hvordan dette svære stof kan tilgås. Man kan, hvis der er mange udfordrende emner ”på tavlen”, lave en slags ”workshops”, hvor eleverne vælger det område, de føler de har det sværest ved. Så kan første opgave være at workshopgruppen italesætter hvilke problemer de har med stoffet, før underviseren ”møder frem”. Man kan ikke være alle steder, så fire workshop kunne være passende. Det forudsætter så, at den indledende udvælgelse af emner i fællesskab på tavlen ”samles” i de fire overordnede rammer for workshops. Det kan være en brugbar øvelse i sig selv.
Har man tid nok, kan man bede eleverne skifte workshop næste gang.
Man kan også ”eksamenstræne” som afsluttende undervisning. Brug et par gamle eksamensopgaver og lad eleverne forberede sig indenfor normale rammer, og gennemgå i fællesskab, eller på anden vis. Så kan eleverne få vist, hvordan elementer af filosofien kan tilgås i eksamenssituationen, og man kan i fællesskab tale om hvordan viden fra faget kan bruges. Se i øvrigt længere oppe i teksten om prøvetræning.
Dette er bare helt overordnede bud på, hvordan man får fokus på udfordrede elevers problemstillinger efter en lang periode væk fra normalen Det er som nævnt ovenfor alene tænkt som inspiration.
I ved selv bedst med jeres egne elever, hvordan jeres skole planlægger den sidste periode og hvor I er henne i stoffet.
Ved spørgsmål, kommentarer eller ønske om uddybninger, kontakt venligst fagkonsulenten
Anders Kristensen
Fagkonsulent