Artikel
Biologi - Genåbning
Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, eksamensprojekter, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19.
Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt svage elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?
Det kan godt tænkes, at de svageste elever har været dårligt stillet, når læreren eller klassekammerater ikke har været direkte tilstede til at hjælpe eleven med arbejdsopgaverne. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til de svageste elever, når skolen åbner igen. Det kan fx ske i form af, at man bruger mere tid på vejledning af svage elever i gruppearbejde eller individuelt arbejde med repetition af stoffet fra nødundervisningen, i arbejdet med nyt stof eller med generel repetition op til eksamen. Det kan ske i de ordinære moduler eller som et ekstra tilbud. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for.
Man kan ud fra elevernes skriftlige og/eller mundtlig respons på stillede opgaver afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Hvis nogle elevers besvarelser har været meget svage, kan man samle disse elever og gennemgå opgaverne med dem på en måde, så de opnår en bedre forståelse af det tilhørende stof.
Mundtlig formidling
I den daglige undervisning kan elevernes mundtlige udtryksevne trænes gennem aktiviteter der understøtter brugen af fagsproget og faglige argumenter. I forbindelse med nødundervisningen har der været begrænsede mulighed for at styrke den mundtlige formidling.
Mundtlige kompetencer læres gennem at tale selv. For at få så mange elever inddraget som muligt, kan der planlægges med matrixorganisering eller kortere sekvenser med inspiration fra cooperative learning. Det kan være i form af summegrupper om dagens lektie, hvor eleverne finder frem til nye fagudtryk og hvordan de udtales og forstås, i form af gruppedialoger, hvor eleverne beskriver, analyserer og forklarer figurer, modeller og data, eller ved læsning af artikler, hvor eleverne mundtligt skal perspektivere deres faglige viden til samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige eller etiske problemstillinger i artiklen.
En del af dette er arbejdet med faglig argumentation. Der kan arbejdes med argumentationsmodeller, f.eks. i samarbejde med dansk. Man kan bede eleverne skitsere årsagssammenhænge ved hjælp af kasser og pile, og på den baggrund lade eleverne formulere sammenhængende forklaringer, mundtligt eller skriftligt, hvor de skal inddrage sammenbindende ord som ”det skyldes”, ”årsagen er”, ”det medfører”, ”det sker fordi” ol. I dialogen kan man spørge ind til svage punkter i forklaringskæderne. For de elever, som kan møde på skolen kan træningen af mundtlig formidling ske på næsten vanlig vis, mens at der skal tænkes anderledes for de hold som fortsat undervises virtuelt. Mange har i perioden eksperimenteret med forskellige platforme til virtuelle møder og disse kan tænkes ind i arbejdet med den mundtlige formidling.
Hvordan understøtter vi eleverne frem mod den skriftlige prøve i Biologi A og Bioteknologi A (htx)?
Der vil naturligt være områder som den virtuelle undervisning ikke har kunnet dække i tilstrækkelig grad. Det kan dreje sig om områder hvor der typisk er behov for en tæt lærer-elev kontakt og vejledning fx binomial fordeling og test (Biologi A), eller databehandling i Excel. Forud for den skriftlige prøve anbefales det derfor at have særligt fokus på disse elementer i undervisningen.
Til den skriftlige prøve forudsættes det, at eleverne har kendskab til en række udvalgte eksperimentelle metoder:
Biologi A :Celledyrkning, transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering, ELISA, spektrofotometri, arbejdsfysiologiske målemetoder, bestemmelse af populationsstørrelse og af netto- og bruttoproduktion.
Bioteknologi A: Celledyrkning, PCR, elektroforese, DNA-sekventering, ELISA, spektrofotometri, chromatografi, arbejdsfysiologiske målinger, bestemmelse af netto- og bruttoproduktion.
Selvom det ikke forudsættes, at eleverne selv har arbejdet praktisk med alle metoderne forventes de at kunne anvende deres viden til at tage stilling til en beskreven procedure, som har afsæt i metoderne eller vurdere eksperimentelle resultater herfra. De forventes ligeledes at have et kendskab til metoderne, så de kan skitsere eksperimenter eller foreslå relevante metoder til undersøgelse af en problemstilling. Flere af disse metoder har været vanskelige at demonstrere eller afvikle under nødundervisningen og det kan derfor være nødvendigt med en opsamling, hvor eleverne får testet deres forståelse for principperne i metoderne.
Ved spørgsmål, kommentarer eller ønske om uddybninger, kontakt venligst fagkonsulenten
Ole Fristed Kunnerup
Fagkonsulent i biologi og bioteknologi
