Artikel

Innovation i tyskfaget - wie geht denn das?

Mange af de øvelser vi er vant til at lave med eleverne går ind under den innovative paraply. Læs, hvordan man får kombineret det kommunikative med det innovative i praksis, og hvordan man får eleverne til at anvende faglig viden og kunnen på en ny måde.

Ministeriets vejledninger om innovation

 

Definition på innovation

Innovation i en gymnasial sammenhæng kan angribes gennem anvendelse af begreberne: idégenerering, problemløsning, målgruppebevidsthed, nyt i konteksten og merværdi. Eleverne skal ikke ud og opfinde nye banebrydende ting, men de kan gennem deres sproglige kompetencer lære at formidle deres arbejde og viden. 

 

Det innovative arbejde

Når man arbejder innovativt, opereres der med følgende fem kompetencer: kreativ sans, samarbejds-, handle-, navigations- og formidlingskompetence. Når eleverne arbejder i mindre grupper, styrkes deres kreativitet og deres samarbejdskompetence, og når eleverne skal finde frem til løsningsforslag, træner de navigationskompetencen. Handle- og formidlingskompetencen er, hvor sproget og de sproglige kompetencer udfordres og fagligt står stærkest. 

Innovationsarbejdet kan tænkes i lille skala inden for den daglige undervisning og tænkes i en større skala, hvor man samarbejder med f.eks. den lokale folkeskole eller en virksomhed fra lokalområdet. 

 

Quadratisch-praktisch-gut?

Lad eleverne sidde i mindre grupper og arbejde med idégenerering, lad dem prøve at arbejde på tysk - men lad det ikke være et krav, hvis det kan standse den kreative proces. Til idégenerering findes der forskellige modeller, blandt andet designtænkning, diamantmodellen eller KIE modellen

Når eleverne har idégenereret og fundet ud af, hvad deres produkt projekt skal indeholde, og hvad deres løsningsforslag er, så skal de vælge, hvilken målgruppe de henvender sig til.

Eleverne skal have den rette målgruppe for øje: Er det en folkeskoleklasse, en virksomhed eller en vælgergruppe? Eleverne skal være bevidste om, hvad deres projekt handler om, og hvad de vil formidle. De skal være specifikke omkring deres løsningsforslag, hvad der er det særlige ved deres løsning, hvad det nye er - og hvordan det kan skabe værdi for modtageren? 

Mulige projekter kunne fx være, hvordan man får en god overgang til gymnasiet, gode måder at lære tyske gloser på, en vejledning i at præsentere en tekst til eksamen eller fx en guide til Berlin.

 

Sproget. Det kommunikative og formidlingen i fokus

Det sproglige og kommunikative kommer tydeligst på banen, når eleverne skal arbejde med, hvordan de vil formidle deres løsningsforslag til den valgte målgruppe. Der er mange forskellige måder at formidle projektet på - det kan være eleverne skal lave en planche, en lille film, et foredrag eller en artikel. Hovedsagen er, at de leverer produktet på tysk og viser deres sproglige kompetencer frem. På sekvensniveau kan man lade eleverne opfinde en superhelt eller det uundværlige skoleredskab - det må gerne være løssluppent og urealistisk - man skal bare være opmærksom på at eleverne kan formulere problemet og komme med en løsning. I forbindelse med et forløb om klima eller verdensmål, kan man bede eleverne om at komme med en løsning på et problem som de præsenterer på tysk ved hjælp af en plakat eller et pitch. Man kan lade eleverne formidle konflikten mellem Øst og Vest til en 5. klasse på en ny og anderledes måde. Ofte arbejder man med tekster i undervisningen, bed eleverne om at komme med en kreativ løsning på problemet i teksten.  

Når eleverne arbejder innovativt, er det centralt, at eleverne kan vurdere det færdige produkt: var det nyt i konteksten, og skabte det værdi for andre? Dette kan gøres som evaluering og afslutning på projektet. 

Benspændet i det innovative bliver elevernes sprogkundskaber. De skal kunne formidle deres viden på et forståeligt tysk for den valgte målgruppe. 

Hvis man ikke har mod på et stort forkromet projekt, kan idégenereringen anvendes til tekstarbejdet. Hvordan kunne man formidle denne teksts indhold, analyse og fortolkning til andre? Her kan læreren vælge målgruppe for eleverne.

 

Kreditering 

Dorthe Rasmussen Kjær, Rysensteen Gymnasium.


  • De innovative kompetencer samt begreber er hentet fra: Ballebye og Kjær: Innovationskogebogen, Columbus 2018.

Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.