Prøver og eksamen

Find regler om eksamen, karaktergivning og opgavesæt fra tidligere afholdte prøver og vejledende opgavesæt. 

stx-studieretningsprojekt-FAQ-2019

unpublished

FAQ til Studieretningsprojektet

De flerfaglige forløb, der leder op til SRP


Ud over DHO og SRO planlægger skolen yderligere et antal flerfaglige forløb, som skal fremgå af studieplanen. Der er ikke centralt fastsatte krav om antallet af flerfaglige forløb, der skal indgå udover DHO og SRO.

På den enkelte skole skal man være opmærksom på dels at opfylde alle læreplanens krav til, hvad de flerfaglige forløb samlet set skal indeholde, dels at SRP med de forudgående flerfaglige forløb står centralt i opfyldelse af det almene gymnasiums almendannende og studieforberedende sigte.


De flerfaglige forløb har til formål at give eleverne forudsætninger for i 3.g at kunne udarbejde det afsluttende SRP. Derfor arbejdes der i de flerfaglige forløb med de SRP-faglige mål, så eleverne bliver fortrolige med målene, inden de når frem til det afsluttende projekt i 3.g. Eleverne skal her bl.a. arbejde med at udforme en problemformulering, som kan danne grundlag for en opgaveformulering, samt besvarelse af en opgaveformulering. Forløbene omfatter endvidere arbejde med almene og videnskabsrelaterede problemstillinger, som overskrider det enkelte fag. Som en del af de flerfaglige forløb skal indgå arbejde med komplekse problemstillinger i samspil mellem fag, udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag samt skriftlige produkter og mundtlig fremlæggelse, som peger frem mod SRP.

Der skal endvidere forud for SRP arbejdes med basal videnskabsteori og faglig metode i et omfang på minimum 20 timer.


Ja. Der skal indgå både naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag i samspil indenfor og på tværs af hovedområder. Dette gælder for alle elever uanset studieretning. Der er ikke krav om en ligelig vægtning af hovedområderne for den enkelte elev.


Den enkelte skole planlægger de konkrete rammer for opfyldelse af kravet om 20 timers basal videnskabsteori og metode, blandt andet: Placeringen i løbet af de tre år, inddragelsen i de konkrete flerfaglige forløb, og om basal videnskabsteori og faglig metode skal introduceres ved et særskilt forløb eller løbende.

Det er et krav i læreplanen, at der som en del af SRO i 2.g inddrages basal videnskabsteori og metode. 


DHO skal placeres i slutningen af 1.g.


Nej, DHO skal placeres i slutningen af 1.g.


Tilrettelæggelsen af DHO er nærmere behandlet i læreplaner og vejledninger for hhv. dansk A og historie A.
 

 

Desuden er der udarbejdet to separate vejledninger, som præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger til arbejdet med DHO. Læs mere på:

 

Historie: https://emu.dk/sites/default/files/2018-12/Vejledning%20til%20dansk-historieforløbet%20-%20historie.pdf

 

Dansk: https://www.emu.dk/stx/dansk/laereplan-og-vejledning


SRO skal placeres i løbet af sidste del af 2.g.


Nej, SRO skal placeres i sidste del af 2.g


SRO skrives i to fag, hvoraf det ene skal være et studieretningsfag. Det er skolen, der afgør, hvilke to fag der indgår i SRO.


SRO skal omfatte et flerfagligt forløb, mindst et studieretningsfag og inddrage basal videnskabsteori og faglig metode, som er knyttet til de indgående fag. Eleven skriver en individuel besvarelse af den flerfaglige SRO på ca. seks til otte sider. Hertil afsættes fordybelsestid. SRO-forløbet afsluttes med elevens fremlæggelse af sin besvarelse, dialog mellem elev og vejledere herom og en evaluering rettet fremad mod SRP.


Det er den enkelte skole, der planlægger de mere præcise rammer for SRO, herunder om eleverne selv skal udarbejde en problemformulering eller om de får forelagt en opgaveformulering.


Det afgør den enkelte skole.


SRP skrives altid i fag, eleven har eller har haft, og fag indgår altid på det højeste niveau, eleven har eller har haft.


Kravene er, at der skal indgå:

  1. Et studieretningsfag. Hvis et studieretningsfag er løftet til et højere niveau, kan dette højere niveau indgå i SRP som studieretningsfaget.
  2. Et fag, eleven har på A-niveau. Faget på A-niveau kan være et studieretningsfag, obligatorisk fag eller valgfag, som eleven har eller har haft på A-niveau, når SRP udarbejdes.

Hvis et af fagene opfylder begge disse krav, er der ingen yderligere krav til det andet fag. Der altså kan vælges blandt alle fag, eleven har eller har haft, uanset fagets niveau og uanset, om det er et fag, eleven har som studieretningsfag, valgfag eller obligatorisk fag. Der er således mange forskellige mulige fagkombinationer i SRP, og også C-niveaufag kan indgå.


Vejlederen godkender det enkeltfaglige projekt efter en faglig dialog med eleven. Til grund for godkendelsen skal lægges vejlederens skøn af områdets og den faglige problemstillings egnethed som henholdsvis fler- og enkeltfagligt projekt samt elevens mulighed for at inddrage metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser i projektet.

Vejlederen skal i den sammenhæng gøre sig grundige overvejelser om, hvorvidt behandling af den faglige problemstilling med udgangspunkt i kun et fag kan ske, så de faglige mål for SRP kan opfyldes, herunder at eleven har mulighed for at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder. Eleven skal inddrages i overvejelserne om at benytte et eller to fag i behandlingen af det valgte område og den faglige problemstilling i SRP, da elevens evne til at foretage metodiske, tværfaglige og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med projekter og valg af indgående fag, herunder argumentation for eventuelt valg af ét fag, indgår som en del af bedømmelseskriterierne.


Før projektperioden tilrettelægges et vejledningsforløb, så eleverne kan vælge fagligt område og tilknyttede faglige problemstillinger for SRP. Det kan fx ske ved at kombinere orientering fra faglærere om ideer til emner/områder, som faget kan bidrage med i SRP, og kortere individuelle møder med eleverne, hvor elevernes overvejelser drøftes. Denne fase bør ikke være for omfattende, men dog tilstrækkelig til, at elevens valg af fag, herunder om projektet skal være enkeltfagligt eller flerfagligt, kan ske på et oplyst grundlag. Forud for projektperioden skal eleven under vejledning udarbejde en problemformulering, og vejleder(ne) skal på baggrund af denne problemformulering udarbejde en opgaveformulering.


Det afgør den enkelte skole. I den forbindelse skal skolen være opmærksom på, at den enkelte elev skal have reel mulighed for at kunne vælge mellem alle sine fag, herunder også C-niveaufag.


Det afgør den enkelte skole. Arbejdet med emne- og fagvalg samt udarbejdelse af problemformulering skal ligge før projektperiodens begyndelse.


Det gør den enkelte skole.


Nej. De 20 timers undervisningstid indgår i projektperioden, som begynder, når eleven har fået udleveret sin opgaveformulering. De 20 timers undervisningstid skal afvikles i de 10 dage, der går, fra eleven får udleveret sin opgaveformulering til vedkommende afleverer sin SRP.


Ja. Undervisningstid, der afsættes til arbejdet med emnevalg, fagvalg og problemformulering kan godt finansieres af 130-timers-puljen.


Det overordnede faglige problemfelt eller fokus for projektet.


Problemformuleringen konkretiserer og afgrænser i kort form den faglige problemstilling. Problemformuleringen udarbejdes af eleven og skal angive:

1) hvad der skal undersøges og analyseres

2) hvilke materialer, der tænkes inddraget

3) hvilke faglige metoder, der forventes benyttet.

Problemformuleringen er elevens bud på fremgangsmåde og struktur for opgaven. Den skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at vejlederne kan udarbejde projektets opgaveformulering.


Nej.


Nej.


Hvis en elev ikke afleverer en problemformulering til aftalt tid, træder skolens lokale studie- og ordensregler i kraft. Det kan fx besluttes, at eleven pålægges et fremmøde efter skoletid for at udarbejde problemformuleringen.

Det er et krav i læreplanen, at eleverne udarbejder en problemformulering, da denne er udgangspunkt for vejledernes udformning af opgaveformuleringen. Hvis en elev ikke afleverer en problemformulering, kan vejlederne derfor ikke udarbejde en opgaveformulering, og eleven kan følgelig ikke skrive sit SRP. Skolerne skal derfor formulere en praksis for, hvordan og i hvilket format eleverne skal aflevere deres problemformulering i passende tid inden, at vejlederne skal udarbejde opgaveformuleringen.


Problemformuleringen skal indeholde en kort afgrænsning af den faglige problemstilling ved at angive:

1) hvad der skal undersøges og analyseres

2) hvilke materialer, der tænkes inddraget

3) hvilke faglige metoder, der forventes benyttet.

Der er ikke krav om, at der skal anvendes en bestemt skabelon til problemformuleringen, men det anbefales, at den enkelte skole udarbejder en praksis for, i hvilket format eleverne skal aflevere deres problemformulering.


Nej. Elever, der har valgt samme område, skal udarbejde forskellige problemformuleringer og skal have udleveret forskellige opgaveformuleringer.


Opgaveformuleringen skal angive de præcise rammer for elevens skriftlige opgavebesvarelse og skal sikre, at det er muligt for eleven fyldestgørende at opfylde de faglige mål for SRP. Opgaveformuleringen formulereres af vejlederne med udgangspunkt i elevens problemformulering.

Kravene til opgaveformuleringen er, at den skal:

– gøre det muligt for eleven at opfylde de faglige mål for SRP

– give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag

– skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen og ikke indgår i elevens problemformulering

– være konkret og afgrænset

– indebære, at de(t) indgående fag anvendes på et passende niveau

– være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaveformuleringen fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for SRP.

Hvis der indgår to fag i studieretningsprojektet, skal opgaveformuleringen endvidere rumme såvel fagspecifikke som tværgående problemstillinger med brug af de indgående fag.


Ofte vil opgaveformuleringen ligger tæt op ad elevens problemformulering. Men der er samtidig krav om, at opgaveformuleringen skal give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag samt skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen og ikke indgår i elevens problemformulering.


Der er ikke krav om en bestemt opbygning af opgaveformuleringen. Opgaveformuleringen vil ofte kunne opdeles i flere underspørgsmål/områder med angivelse af forskellige taksonomiske niveauer, men det er ikke et krav. Der kan benyttes forskellige taksonomier ved opstilling af opgaveformuleringen.


Nej. Elever, der har valgt samme område, skal udarbejde forskellige problemformuleringer og skal have udleveret forskellige opgaveformuleringer.


Det er der ikke krav om, men det kan være en god ide med et ekstra eftersyn af opgaveformuleringerne inden de udleveres til eleverne.


Perioden fra eleven får udleveret sin opgaveformulering til det skriftlige produkt er afleveret.


I perioden 1. marts til 15. april.


Det samlede omfang er på 50 timer fordelt på 20 timers undervisningstid og 30 timers fordybelsestid.  


Den enkelte skole tilrettelægger placeringen af de 20 timers undervisningstid og de 30 timers fordybelsestid i projektperioden. Det er imidlertid et krav, at de sidste fem dage i projektperioden placeres sammenhængende.


Formålet med de 20 timers undervisningstid i projektperioden er dels at sikre, at alle elever kan få hjælp og vejledning til både struktur og indhold i SRP, dels at give vejlederne mulighed for at følge elevernes selvstændige arbejdsproces tæt.

De 20 timers undervisningstid kan fx benyttes til vejledning af eleverne enkeltvis eller i grupper, skriveværksteder, hvor eleverne kan modtage vejledning om opbygning af det skriftlige produkt eller til gennemførelse af eksperimentelt arbejde. Den enkelte elev har ikke krav på 20 timers individuel vejledning, idet vejledningen fx kan ske i større grupper på samme tid.


Det afgør den enkelte skole, inden for rammerne af læreplanen.


Ja, som udgangspunkt arbejder eleverne på skolen med lærertilstedeværelse i de 20 timers undervisningstid i projektperioden. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt for elevernes arbejde, kan skolen i et vist omfang (maks. 20 %) tilrettelægge undervisningstiden som virtuel undervisning. Der skal dog stadig være mulighed for, at eleverne hurtigt kan komme i kontakt med relevante lærere.


Nej. Undervisningstid tilrettelægges helt generelt af skolen, og det gælder også de 20 timers undervisningstid i SRP.

 


Ja. Ved det skriftlige produkt lægges vægt på:

–  om opgaveformuleringen er besvaret

–  relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag

–  den faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder

–  anvendelse af relevant materiale

–  den faglige formidling og fremstillingsform.

 

Der er også en række formelle krav til det skriftlige SRP, som blandt andet skal indeholde forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og resume.


Det skriftlige produkt skal have et omfang på 15-20 normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). Ved SRP’er, hvor det skriftlige produkt indeholder større mængder af symbolsprog, kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder.


Alt, undtagen forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse.


Ja.


Hvis kunstneriske fag eller innovative løsninger indgår i SRP kan en del af det anvendte materiale være et selvproduceret produkt. I givet fald skal der i det skriftlige produkt indgå en passende dokumentation for det selvproducerede produkt, da et væsentligt element i bedømmelsen af SRP er det skriftlige produkt.


Det er der ikke krav om. Men det er en mulighed for eleven at skrive et kortere afsnit om de basale videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser, der er indgået i forbindelse med udarbejdelsen af projektet eller fx i indledningen at gøre opmærksom på, hvorfor nogle metoder er valgt frem for andre. Dette kan danne udgangspunkt for inddragelse af basal videnskabsteori og metode ved den mundtlige prøve.


Det er der ikke krav om. Men det er en mulighed for eleven at skrive et kortere afsnit om de basale videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser, der er indgået i forbindelse med udarbejdelsen af projektet eller fx i indledningen at gøre opmærksom på, hvorfor nogle metoder er valgt frem for andre. Dette kan danne udgangspunkt for inddragelse af basal videnskabsteori og metode ved den mundtlige prøve.


SRP skrives som udgangspunkt på dansk. Eleverne har dog mulighed for at udarbejde besvarelsen helt eller delvist på engelsk, tysk eller fransk, hvis skolens leder godkender det. Såfremt hele eller dele af opgavebesvarelsen er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk. Eleverne skal derfor være særdeles fortrolige med det benyttede fremmedsprog. Skolen skal ved udpegning af vejledere sikre, at vejlederne har en tilstrækkelig sproglig kompetence til både at udforme opgaveformuleringen og bedømme besvarelsen. Hvis skolen ikke kan stille en sådan sikkerhed, kan dette forhold bruges som begrundelse for at afvise elevens ønske om at udarbejde besvarelsen på det pågældende fremmedsprog.


Efter afleveringen af det skriftlige produkt må elevens vejledere ikke vejlede frem mod den afsluttende mundtlige prøve, fx ved at kommentere fejl og mangler ved det skriftlige produkt. Skolen kan i denne periode tilrettelægge generel vejledning af eleverne, der peger frem mod den mundtlige eksamination, fx vejledning i udarbejdelse af talepapir.


Den vejleder, der ikke skal være eksaminator, spiller ingen rolle overhovedet, når eksaminator drøfter det skriftlige produkt med censor.


Før den mundtlige prøve kommunikerer eksaminator og censor kort om styrker og svagheder ved den enkelte opgavebesvarelse, for fx at afdække konkrete faglige spørgsmål eller overvejelser over faglige metoder, som censor eller eksaminator ønsker uddybet. Der er ikke tale om en votering eller en ”forcensur” af det skriftlige produkt.


I så god tid inden prøvedagen, at både censor og eksaminator kan færdiggøre forberedelsen til den mundtlige eksamination i lyset af drøftelsen af, hvilke områder og problemstillinger, eksaminanden skal uddybe.


Kommunikationen kan fx foregå elektronisk eller telefonisk. Denne kommunikation er ikke en del af den mundtlige eksaminationstid og bør finde sted i så god tid inden prøvedagen, at både censor og eksaminator kan færdiggøre forberedelsen til den mundtlige eksamination i lyset af drøftelsen af, hvilke områder og problemstillinger, eksaminanden skal uddybe.


Den mundtlige eksamination indledes med eksaminandens præsentation af projektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner. Præsentationen har en varighed på op til 10 minutter. Eksaminationen former sig derefter som en faglig samtale mellem eksaminand, eksaminator og censor med udgangspunkt i den mundtlige præsentation og det skriftlige produkt samt de punkter, som eksaminator og censor på forhånd har drøftet. I fremlæggelsen og den efterfølgende samtale skal der indgå metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser, som er relevante i forbindelse med projektets gennemførelse. Det er vigtigt, at der gives tid til, at begge fag kan bidrage til samtalen.


Nej. Præsentationen kan vare op til 10 minutter, men kortere tid kan også være fyldestgørende og give bedre mulighed for den efterfølgende drøftelse af projektet.


Nej, som udgangspunkt ikke. Det, at der er mulighed for at skrive SRP på engelsk, tysk eller fransk, betyder ikke umiddelbart, at den mundtlige prøve i SRP kan aflægges på det pågældende fremmedsprog. Det er kun når ganske særlige omstændigheder taler for det, at en prøve kan aflægges på et andet sprog end dansk, fx hvis eleven er blevet undervist på engelsk i begge de indgående fag. Det er altså ikke i sig selv ganske særlige omstændigheder, at det skriftlige produkt er udarbejdet på fx engelsk.


Nej. Alle lærere kan som udgangspunkt forvente at få tildelt SRP-censur, hvilket indgår i den enkelte lærers årsnorm.


I forbindelse med den første ordinære offentliggørelse af eksamensplanen eller lidt før.


Nej. Det er udelukkende den vejleder, der udpeges som eksaminator, som læser elevens skriftlige opgavebesvarelse og deltager i den efterfølgende mundtlige eksamination.


Hvis elevens skriftlige produkt ikke opfylder læreplanens krav, kan det ikke antages som eksaminationsgrundlag, og eleven kan derfor ikke deltage i den mundtlige del af prøven.
Derfor vil en helhedsvurdering ikke kunne resultere i, at prøven er bestået, og prøven må nødvendigvis vurderes til karakteren -3.


Hvis rektor træffer afgørelse om, at en elev har fået uretmæssig hjælp, udgivet andres arbejde for sig eget og/eller afleveret eget tidligere bedømt materiale i forbindelse med den skriftlige opgavebesvarelse, kan skolen vælge at bortvise eleven fra SRP-prøven som helhed eller fastsætte niveauet til -3. Afgørelsen træffes af rektor.


Hvis der hos eksaminator og/eller censor opstår mistanke om snyd, skal den mundtlige eksamination gennemføres på normal vis, og eksaminanden skal tildeles en karakter. Efterfølgende indberettes og begrundes mistanken om snyd til rektor. En mistanke er ikke en afgørelse. Afgørelsen kan alene træffes af rektor, som efterfølgende tager stilling til, hvilke sanktioner, der skal iværksættes.


Ved bedømmelsen af SRP gives en samlet karakter, som er en helhedsvurdering af eksaminandens skriftlige og mundtlige præstation. Udgangspunktet for bedømmelsen er de faglige mål i læreplanen samt bedømmelseskriterierne for det skriftlige produkt og den mundtlige prøve.


At der gives én samlet karakter for eksaminandens evne til at demonstrere opfyldelse af de faglige mål for SRP og opfylde bedømmelseskriterierne for både det skriftlige og det mundtlige produkt. Den skriftlige opgavebesvarelse karakterbedømmes derfor ikke på forhånd inden den mundtlige prøve.


Det må tages i betragtning, at en sådan divergens kan have flere forklaringer. Ud over en mulig mistanke om, at eksaminanden har fået uretmæssig hjælp til sit skriftlige produkt, kan uoverensstemmelsen også skyldes en række andre faktorer, fx at eksaminanden har sværere ved at formulere sig mundtligt end skriftligt, er ramt af nervøsitet, eller at andre personlige problemstillinger spiller ind. Er der mistanke om, at den store forskel på det skriftlige produkt og den mundtlige præstation skyldes snyd, skal den mundtlige eksamination gennemføres på normal vis, og eksaminanden skal tildeles en karakter. Efterfølgende indberettes og begrundes mistanken om snyd til rektor. En mistanke er ikke en afgørelse. Afgørelsen kan alene træffes af rektor, som efterfølgende tager herefter stilling til, hvilke sanktioner, der skal iværksættes.


Nej. Udgangspunktet for bedømmelsen er altid de faglige mål i læreplanen samt bedømmelseskriterierne for det skriftlige produkt og den mundtlige præstation.


Man følger Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, § 14, stk. 2: ”Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter.”


Siden er opdateret 12. november 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.