Overgang og samarbejde

Artiklen giver inspiration til, hvordan både gymnasiet og grundskolen kan arbejde med at styrke elevernes overgange fra grundskole til gymnasiet.

Overgangsprocessen kan både skabe udfordringer for elever og lærere, men også nye læringsmuligheder.

Overgangen – første gang eleverne vælger

Eleverne i udskolingen står overfor at skulle træffe deres første selvstændige uddannelsesvalg - valget af ungdomsuddannelse. Mange unge ser frem til valget - og overgangen til ungdomsuddannelse med spænding og forventning. De oplever valget som meget betydningsfuldt i relation til fremtidige karrieremuligheder og mulige livsbaner.

I et her-og-nu-perspektiv har overgangen også betydning. Mange unge ser frem til at vinke farvel til det velkendte grundskoleliv og til at prøve sig selv af, fagligt og socialt, i nye sammenhænge. Overgangen foregår relativt uproblematisk for de fleste unge, som er glade for deres nye skolesammenhæng og trives godt.  Dog knytter der sig en række problematikker til overgangen. Selvom eleverne efterspørger noget nyt og anderledes, har de samtidig behov for hjælp til at finde sig til rette i de nye sammenhænge.

Overordnet set, er der ofte to ting, der bekymrer eleverne i overgangen til ungdomsuddannelse: Det nye sociale liv: Om de kan få venner og afkode og håndtere de sociale forventninger. Og de nye faglige krav og forventninger, eksempelvis hvordan de håndterer at lektiemængde og fagligt niveau øges.

 

Forskel i fag fra grundskolen til gymnasiet

Et af grundskolens centrale formål er at give eleverne lyst til at lære mere samt sikre deres faglige og personlige kundskaber, så de er klædt på til at tage skridtet til næste uddannelsesniveau; en ungdomsuddannelse. Umiddelbart kan mødet med gymnasiet virke bekendt. Flere fag har samme navn i grundskolen og på gymnasiet, eksempelvis dansk, engelsk og matematik. Der dog forskelle på, hvordan fagene praktiseres i de to skoleformer. Eksempelvis handler engelskfaget i grundskolen om at opøve erfaring med at tale og forstå det det engelske sprog, mens engelsk på gymnasiet også handler om at mestre engelsk grammatik, samt læse og analysere engelske tekster, altså en form for dansk på engelsk.

 

Forskel i krav til selvstændighed fra grundskole til gymnasiet

Der er også forskel på krav til selvstændighed og ansvar, som eleverne møder henholdsvis i grundskolen og på gymnasiet. Eleverne i grundskolen er vant til en tæt relation med deres lærer. Omvendt oplever mange elever i gymnasiet en større afstand til lærerne. Det er i højere grad op til gymnasieeleverne selv at tage ansvar for deres uddannelse. Nogle elever opdager (for) sent denne transformation i fag, krav og forventninger i overgangen til gymnasiet, hvilket betyder, at de risikerer ikke at lære så meget i starten af gymnasiet som de kunne. Og for nogle elever, kan denne større afstand til lærerne i gymnasiet være en hindring for at søge hjælp og støtte, når de har brug for det.

Meget peger derfor på, at det er væsentligt med en opmærksomhed på, at styrke elevernes overgang fra grundskole til gymnasie.

 

Fagligt samarbejde mellem lærere kan lette elevernes overgange fra grundskole til gymnasiet

At skabe gode overgange fra grundskole til gymnasie kræver at eleverne er bevidste om – og har mod på at tage livtag med, de faglige og sociale krav og forventninger, de møder på gymnasiet.  Men det er langtfra alene elevernes ansvar at ’klare’ overgangen. Det er i høj grad også et skoleansvar. Det kræver at lærerne fra grundskolen og gymnasiet har tilstrækkelig indsigt i de faglige krav og forventninger, der kendetegner de to skoleformer. Hvis denne indsigt ikke er til stede kan der opstå for store afstande mellem de kompetencer og forventninger eleverne kommer med fra grundskolen og den virkelighed, de møder i gymnasiet.

 

Eksempler på faglige brobygninger mellem grundskolen og gymnasiet

Lærerne i grundskolen og på gymnasiet spiller således en central rolle som brobyggere for eleverne. Der igangsættes da også en række tiltag for at understøtte dette. Eksempelvis har et udviklingsprojekt om overgange fra grundskole til gymnasiet vist, at når lærer fra de to skoleformer i fællesskab udvikler faglige forløb der rækker ind i begge skoleformer, så letter det elevernes overgange. Det bidrager også til mere kvalificerede uddannelsesvalg, når eleverne får konkret indsigt i arbejdsformer, faglige krav og forventninger på ungdomsuddannelserne (Louw 2017).

Et eksempel på dette, kan være matematikundervisningen i udskolingen, hvor eleverne arbejder med systemer eller programmer, som de skal bruge i gymnasiet (som CAS:computer Algebra System). Et andet eksempel kan være i gymnasiets engelskundervisning, hvor der bygges bro mellem grundskolens historieskrivning og gymnasiets ’fiction analysis’. På den måde bliver elevernes fortælleevne samt deres primært mundtlige litterære og analytiske kompetencer videreudviklet.

Erfaringer med vejledningsaktiviteter, der har form af konkrete samarbejder på tværs af skoleformer understøtter elevernes viden om og erfaringer med faglige arbejdsformer, krav og forventninger og bidrager dermed til deres valg- og overgangskompetencer.

Denne faglige og metodemæssig brobygning kan tilrettelægges på mange måder i de forskellige fag. Pointen her er, at grundskole- og gymnasielærernes viden og indsigt i hinandens faglige krav og forventninger, er en væsentlig brik i at styrke elevernes overgange fra grundskole til gymnasiet.

 

Opmærksomhed på rammesætning af faglige brobygningsforløb

Elevernes udbytte og oplevelse af relevans af forløbene har tæt sammenhæng med forløbenes rammesætning og lærernes opmærksomhed på, at uddannelsessamarbejdet har et klart læringsorienteret sigte. Det handler blandt andet om, at elevernes refleksioner før, under og efter forløbet understøttes, så der skabes et sammenhængende narrativ mellem det, der foregår i grundskolen og det, der foregår i gymnasiet. Det er med til at understøtte oplevelsen af mening ved sådanne brobygningsforløb - for både elever, lærere og undervisere (Pless, Juul & Katznelson, 2016).

 

Konkrete og meningsfulde samarbejder

En del elever oplever det forvirrende og svært at afkode de faglige og sociale krav samt forventninger, der møder dem i gymnasiet.

Det er væsentligt for lærersamarbejdet, at det er konkret og tager udgangspunkt i eksempelvis at udvikle opgaver eller forløb, der bygger bro mellem faglige krav og forventninger til eleverne i grundskolen og på gymnasiet. Dette faglige udviklingsarbejde tager tid og ressourcer, hvis det skal gøres ordentligt, og det er væsentlig, at det prioriteres i begge skoletyper.

Artiklen lægger hermed op til, at anskue elevernes overgange fra grundskolen til gymnasiet som et fælles ansvar mellem elever, lærere og ledelse i de to skoleformer. Der lægges hermed op til at prioritere faglige samarbejder mellem grundskole- og gymnasielærerne.

 

Gensidig viden om faglige mål

Det er vigtigt at grundskole- og gymnasielærere gensidigt sætter sig ind i de faglige mål, som gør sig gældende på afgangsniveau i grundskolen og det forventede indgangsniveau i gymnasiet. Det kan være ved en forventningsafstemning med hensyn til indgangsniveau. Nogle gymnasieskoler har faste samarbejder med grundskoler, hvor gymnasieelever er med til at undervise afgangsklasser i grundskolen. Dette kan også være med til at gøre skolerne opmærksomme på hinandens faglige mål og niveau.

 

Kreditering

Artiklen er skrevet af Mette Pless, lektor, CeFU og Arnt Louw, lektor, CeFU.

unpublished


Pless, M. og Katznelson, N. (2007). Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde, Center for Ungdomsforskning, DPU.

Louw, A. V. (2017). Faglige overgange. I Ågård, D. & Louw, A. V. Klasseledelse og faglige overgange. Et udviklingsprogram iværksat af undervisningsministeriet. Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Pless, M.; Juul, T. M. og Katznelson, N. (2016) Uddannelsesvalg, vejledning og karrierelæring i et ungeperspektiv. Aalborg Universitetsforlag.


Siden er opdateret 20. januar 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.