Artikel

Overbliksartikel vedrørende LGBTI i samfundsfag

Faget er et dannelsesfag og skal på et såvel praktisk som teoretisk grundlag give viden om og forståelse af det moderne samfunds dynamikker og kompleksitet, herunder også relationen mellem individ og samfund.

Analyser og diskussioner, der relaterer sig til LGBTI-problematikker, egner sig særdeles godt til at udvikle elevernes viden, færdigheder og kompetencer til at deltage aktivt og ansvarligt i det fælles demokratiske samfund.

I et LGBTI-forløb vil elever og kursister, får lejlighed til at forstår hvordan fordomme reproduceres som en del af samfundets statiske kultur og magthierarki. 

 

LGBTI-studier i samfundsfag

Integration er et grundbegreb i sociologiundervisningen. Derfor er problematisering af ”køn” og ”seksualitet” som en kulturel konstruktion en frugtbar undervisningsmæssig tilgang.

Det ligger lige for at tage udgangspunkt i teoretikeren Judith Butler, der mener at de vestlige kulturer har defineret ”køn” som både en modsætning og som et hierarki, dvs mand i modsætning til kvinde, hvor kvinden rangere under manden. Denne stereotyp bliver fastholdt gennem det Butler kalder ”obligatorisk heteroseksualitet”. Hun kalder denne samfundsintegrerende struktur for ”den heteroseksuelle matrice”. Butlers vision om en bedre tilværelse indbefatter et ophør af tænkning i kategorier når det kommer til køn og seksualitet. LGBTI-verdenen er et konkret modbillede til heteronormativiteten, men samtidig også en verden der mange steder er præget af bi-polær kønspraksis - et forslag kan ses i et af forløbsbeskrivelsens moduler her på emu.dk.

 

LGBTI

LGBTI er en forkortelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede. Således handler ”LGB” om seksualitet, mens ”T” definerer en kønsidentitet og ”I” variationer i kønskarakteristika. Hvis der skrives + bagefter, er det for at inkludere flere betegnelser for køn, kønsidentitet og seksualitet og for at indikere, at der er uendelig mange måder at være LGBTI+-person på. Ofte bruges den lange udgave LGBTQIA+, hvor Q står for Queer og A står for Aseksuel og Aromantisk.

Den bredeste formulering (og letteste) er, at det handler om elever, der ikke oplever sig inkluderet af de gængse normer for køn, kønsidentitet og seksualitet. 

 

Køn

Køn. Det ciskønnede (at ens kønsidentitet og biologiske køn er sammenfaldende) i kombination med det heteroseksuelle er den grundlæggende norm, som individerne socialiseres til. Det gælder i den primær såvel som i den sekundære socialisation. I modsætning hertil har ”transkønnethed” (at ens kønsidentitet og biologiske køn er forskelligt) og ”non-binær kønsidentitet” (kønsidentitet der tager udgangspunkt i individet skiftende lyst og behov) status af at være uden for det normale. LGBTI-segmentet, som rummer de to sidste kategorier, er ved sin blotte eksistens altså et modbillede til den herskende socialiseringsnorm der angår opfattelsen af kønnet.

 

Seksualitet

Seksualitet. Til forskel fra kønsidentitet handler seksualitet (heteroseksualitet, homoseksualitet, aseksuel) om at være tiltrukket og tænde på nogen eller noget. Det er ens lystpraksis. Personer med samme kønsidentitet kan være tiltrukket af et hav af forskellige ofte udefinerlige egenskaber hos den man gerne vil score. Herefter kommer så en meget lang række meget forskelligartede måder at nyde sex på.

 

Undervisningsmiljø og ligestilling

Undervisningsmiljø og ligestilling. LGBTI-gruppen er en minoritet i samfundet.

I filmtrilogien ”Bag smilet” har alle 3 hovedpersoner været i den situation og oplevet de omkostninger som dette dilemma har ført med sig i form af selvundertrykkelse og mobning. Nogle undersøgelser viser, at ca. 1-3% af en aldersgruppe føler sig stærkt tiltrukket af deres eget køn. Andre skønner, at mellem 8-15% af en årgang i en eller anden udstrækning vil være LGBTI-orienterede enten ved at være almindelig nysgerrige på køn og seksualitet eller almindelig bi-seksuel. Det svarer til, at der i en klasse er op mod 4 personer, der er LGBTIQ-orienteret.

 

LGBTI i en teoretisk ramme

Man kan tilrettelægge undervisningen om LGBTI i en teoretisk ramme. Det ”senmoderne samfund” er præget af hastige forandringer, dekonstruktion af traditioner og normer og en høj grad af individualitet. Det at sætte spørgsmålstegn ved traditioner og normer har gødet jorden for kreativitet og medvirket til økonomisk vækst. Samfundet får mere og mere karakter af multikulturalitet (religiøst, etnisk, køns -og seksuel orienteret mv) og stadig mindre grad af at være en monokultur. For at individerne fungerer og trives i dette flow af uforudsigelig foranderlighed kræver det en høj grad af omstillingskompetencer og evne til at fungere i samspil med forskelligartede mennesker, om det er på arbejdspladserne, på uddannelsesinstitutionerne eller i civilsamfundet. De danske uddannelsesinstitutioner forbereder eleverne på denne virkelighed gennem evne til at reflektere over den enkeltes eget forhold til medmennesker, natur og samfund, det vi også kalder ”almendannelsen”.

I forlængelse heraf er det logisk at lade LBGTI spille en central rolle i undervisningen - under kapitel 3 vil man kunne finde et forløb, der kobler temaerne identitetsdannelse og socialisation med forskellige vinkler på LGBTI som cases.

 

Konkretisering af udskamning og marginalisering af minoritetsgrupper

Man kan konkretisere LGBTI-problemstillingen omkring udskamning og marginalisering af minoritetsgrupper. Mange LGBTI-personer har igennem deres skoletid oplevet at blive udsat for intimiderende og direkte voldelige chikaner fra andre unge på skolen og/eller i de fritidsmiljøer de færdes i.

I en undersøgelse fra 2021 af unge LGBTI+ personers forhold i grundskolen beskriver en ung sine oplevelse således: “Der er ingen ord til at beskrive den ensomhed og den frygt, som jeg gennemgik hver dag, mens jeg bare ventede på hvornår mine mobbere følte for at gå efter mig igen.” 

Hovedresultater fra rapporten er bl.a., at 64 % af LGBTI-eleverne har selvmordstanker. 53 % har udført selvskade og 40 % har en spiseforstyrrelse. Kun 23 % af LGBTI-eleverne har lært om forskellige seksuelle orienteringer i skolen, mens kun 9 % har lært om forskellige kønsidentiteter i skolen.

  • I en nylig rapport fra 2019 hedder det bl.a ”Et stort antal videnskabelige undersøgelser har i de senere år peget på markante trivsels- og sundhedsudfordringer hos LGBTI-personer i sammenligning med heteroseksuelle cis personer, og også i Danmark har man op igennem 2000-tallet fået foruroligende meldinger om øget mistrivsel, usundhed og dødelighed blandt homo/biseksuelle og transkønnede. Eksempelvis er der blandt danske LGBT-personer påvist øget forekomst af stress, psykiske problemer, selvmordsadfærd og visse somatiske sygdomme”. 

Der er således gode indikationer for relevansen af at taget LGBTI-relaterede emner op i undervisningen. Som dokumentation og problematisering i den sammenhæng kan man inddrage de tre film, som til sammen udgør ”Bag smilet” (Mediehuset København) . I dem findes der flere personlige beretninger om mobning og overfald, der er relevante at inddrage. Filmmaterialet bliver didaktiseret i forløbet 'LGBTI og samfund' og indgår i materialet 'Anvendelsen af filmene Bag Smilet 1-3'.

Når mennesker er socialiseret ind i en heteroseksuel logik (”den heteroseksuelle matrice”), kan den umiddelbare reaktion på LGBTI-personer til at være et ”dem” i modsætning til ”mig/os”.

De miljømæssige rammer (fx i skolen, blandt vennerne, i familien eller arbejdspladsen, i foreningen mv.) er afgørende for hvorvidt den medmenneskelige indføling og imødekommenhed eller en diskriminerende og fjendtligsindede reaktion kommer til udtryk hos den enkelte.

Hvis kulturen er direkte homofobisk, vil den homoseksuelle være tvungen til at vælge mellem enten at skjule sin identitet og leve op til regler og normer imod det som vedkommende i virkeligheden er, eller at søge væk fra gruppen hvilket også kan have store omkostninger.

LGBTI-segmentet har ikke opnået en reel ligestilling i samfundet. Det er der både strukturelle og aktørmæssige årsager til. Arbejdet for reel ligestilling er et ansvarsområde som kan pålægges alle fag i alle uddannelsesinstitutioner. Et fag som samfundsfag, gerne i samarbejde med andre fag som engelsk, historie, dansk, psykologi, biologi, mediefag m.fl. skal synliggøre og debattere LGBTI-segmentets marginalisering og integration i samfundet. Det er vigtigt at søge en forståelse af, hvorfor mobningen opstår, og de nævnte fag har alle mulighed for på forskellig vis at efterforske baggrund og udøvelse af den strukturelle vold mod LGBTI-segmentet samt løsninger på dette.

 

Den politiske dimension og LGBTI

I undervisningen kan man undersøge hvordan forskellige grupper inden for LGBTI-miljøerne har valgt en synlighedsstrategi i deres kamp for at opnå kulturel og juridisk ligestilling i samfundet. Før i tiden samlede man sig diskret i en forening som ”PAN” (Forbundet af 1948).

I dag opfordrer man til et opgør med det heteroseksuelle normregime gennem synlighed og ved at vise sin tilstedeværelse gennem arrangementer som ”Copenhagen Pride” ”World outgames”, regnbueflagning, mv. Forskellige organisationer, specielt LGBT+ Danmark, foranstalter forskellige former for oplysning.

Foreningen har således taget spørgsmålet om de transkønnedes rettighed til kønsskifte op som et særligt indsatsområde. Her er der gode mulighed for et politologisk case-studie.

Når man undersøger aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande, er det nærliggende at se på populistiske højre bevægelser, der har udpeget LGBTI-segmentet som en trussel mod samfundsordenen.

Flere udenlandske politikere (fx A. Duda i Polen, V. Orban i Ungarn, V. Putin i Rusland) har kunnet profilere sig på forestillingen om at LGBTI-segmentet udgør en trussel mod de traditionelle familieværdier og at de gennem deres livsform svækker samfundet og gør det dekadent.

Udskamningen af LGBTI-segmentet vinder genklang i mange samfund og er med til at sikre vælgermæssig opbakning til disse bevægelser. I Danmark har man ikke i nyere tid se forsøg på at slå politisk mønt af nogen modvilje mod LGBTI-segmentet. Der har dog været delte meninger om par af samme køns rettigheder i forhold til ægteskab og adoption. 

Dansk Folkeparti var sammen med flere medlemmer af borgerlige partier imod ændringen af ”ægteskabsloven af 15.6.2012” og ændringen af børneloven 12.6.2013. Når ”heteronormativiteten” ikke har fået et egentlig politisk udtryk, skyldes det en generel vilje til at leve op til ”menneskerettighederne”.

Det moderne samfund bygger på liberal tænkning der siden John Lock, Jean-Jacques Rousseau og John Stuart Mills har argumenteret for individets frihed. Det har medvirket til at der løbende er blevet sat spørgsmålstegn ved herskende normsystemer (religiøse og andre traditionelle regler) og angående køn og seksualitet.

På den måde kan LGBTI-segmentet bruges som et fint casestudie i en politologisk analyse.

 

Undervisning i LGBTI

Undervisning, der integrerer LGBTI-problematikken, vil kunne undre og engagere deltagerne til debat og refleksioner. Som det er anført indeholder LGBTI-området en lang række af mulige problemstillinger der er velegnede til at indgå i mange undervisningsforløb.

LGBTI er i skiftevis samspil og modspil med samfundet. Historisk kan det følges fra liberaliseringen af LGBTI-segmentets livsvilkår startende med lovliggørelse af seksuelle samkvem i 1933 over ophævelsen af ”danseforbuddet” i 1973 (forbud mod at mænd dansede sammen på offentlige steder), til opnåelsen af juridisk ligestilling på mange områder fra 1986 og frem.

Der er tale om politiske og mentalhistoriske udviklinger, som vil være interessant at efterforske. Lige nu markerer LGBTI'erne i Danmark og i udlandet sig gennem identitetspolitiske mærkesager og kæmper for kulturel og juridisk ligestilling gennem lobbyisme og en synlighedsaktivisme.

LGBTI'ernes samfundspåvirkning kan være spændende temaer at inddrager i politiske og sociologiske undervisningsforløb. I forløbsbeskrivelsen kan man finde forskellige forslag hertil.

 

Kreditering

Jørgen Lassen

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.