Forløb

Kulturelle mønstre i forskellige lande

Dette forløb handler om social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande – herunder Danmark. Udgangspunktet er samfundsfag på STX, hvor differentiering og kulturelle mønstre indgår i kernestoffet for A- og B- niveau. Forløbet indeholder en introduktion og tre dele. De tre dele kan evt. læses uafhængigt af hinanden. Det fulde forløb er på 11 moduler à 90 min.

Med fokus på den komparative metode, og med den oplagte mulighed for at udarbejde grafisk materiale som en del af undervisningen, er dette forløb meget velegnet i forhold til at dække flere faglige mål.

Der arbejdes bl.a. med følgende:

  • Demonstration af viden om fagets identitet og metoder.
  • Formulering af præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamling og bearbejdelse af dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger.    
  • Påvisning af faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer.

 

Planlægning og overvejelser

Forløbet kan i princippet bruges på alle klassetrin. Det er dog klart, at hvis eleverne har en grundlæggende viden om fx velfærdsmodeller, politiske ideologier og EU, så vil det kunne kvalificere den faglige bearbejdning fx i forhold til at opstille og diskutere hypoteser.

I forløbet er der en del gruppearbejde, hvor eleverne selv skal udarbejde og præsentere figurer og tabeller. På den måde er det målet, at eleverne bliver mere fortrolige med behandling og anvendelse af statistisk materiale.

Læreren kan overveje muligheden for et samarbejde med sprogfagene, men det kræver selvfølgelig, at de involverede lærere i planlægningen målretter elevernes arbejde til de lande, der er relevante i forhold til det givne sprog.

 

Forløbets opbygning

Følgende forløb opbygget af 4 dele med i alt 11 moduler à 90 min.

Del 1: Introduktion

Modul 1: Den komparative metode

Fokus: Komparativ metode og kultur

Materiale/lektie: Der er flere muligheder for relevante bøger med beskrivelser af den komparative metode fx: Vibeke Petersen, Anders Hassing, Per Henriksen: ”Metodebogen”, Forlaget Columbus
Jens Christian Nielsen, Klaus Holleufer, Helle Hauge Bülow: ”MetodeNu”, Systime
Ligeledes findes der en del materiale på nettet, der viser fordele og ulemper ved den komparative metode.

Primære aktivitet: Målet med første del af modulet er at give eleverne en lille redskabskasse, som de kan bruge i de efterfølgende moduler. Der begyndes med et kort læreroplæg, hvor lektiens centrale pointer fremhæves i forhold til den komparative metode. Det er vigtigt, at eleverne får en fornemmelse af, at det handler om at sammenligne lande og derudfra påpege nogle forskelle og ligheder, som evt. efterfølgende kan forklares vha. vores faglige viden. Evt. kan eleverne introduceres for begreberne ”most similar” og ”most different”.

Efterfølgende udleveres forholdsvis enkle figurer med data fra forskellige lande. Disse figurer og tabeller skal vise mulighederne for at sammenligne forskellige lande med henblik på at finde forskelle og ligheder. Figurerne kan hentes fra fx:

  • Eurobarometer – her er der flere muligheder for at sammenligne EU-lande
  • En figur fra European Social Survey (introduceres nedenfor i forbindelse med modul 6)

Anden del af modulet bruges til at få introduceret begrebet ”kultur”. Lad eleverne bidrage via opslag på nettet. Lav en brainstorm på tavlen eller lignende og afslut med at lade eleverne skrive en fælles definition.

I denne video forklarer Hofstede generelt om kultur – videoen er engelsksproget. Den kan evt. anvendes til en afsluttende uddybning af kulturbegrebet.

Del 2: Hofstede, kulturanalyse og forskelle i Europa

Modul 2-3: Introduktion til Geert Hofstede

Fokus: Sociolog og kulturanalytiker Geert Hofstede har opstillet 6 dimensioner, der kan bruges, når der arbejdes med kulturanalyse og kulturelle forskelle. Eleverne skal opnå solid viden om de 6 dimensioner.

Materiale/lektie:  I bogen Morten Hansen Thorndal: ”Ærkedansker – Perkerdansker – perspektiver på integration” findes en introduktion til Hofstede, som kan anvendes. Der findes andre bøger og en del sider på nettet, hvor man kan finde introduktion til de 6 dimensioner. Også Geert Hofstedes egen hjemmeside kan evt. bringes i anvendelse. Find hjemmesiden her.

Primære aktivitet: I starten af lektionen bruger læreren tid på – helt overordnet – at få præsenteret de 6 dimensioner, så alle har en klar fornemmelse af, hvad dimensionerne handler om.

De 6 dimensioner er:

  • Magtdistance
  • Individualisme eller kollektivisme
  • Feminine eller maskuline værdier
  • Svag eller stærk usikkerhedsundvigelse
  • Langtidsorientering eller korttidsorientering
  • Evnen til behovsudskydelse

Efter den generelle introduktion arbejdes videre med de enkelte dimensioner gruppevis. Lav seks grupper og lad grupperne arbejde videre med hver sin dimension. Målet er, at grupperne ”skal et spadestik dybere” med de forskellige dimensioner. De skal overveje hvilke pointer, der er væsentlige at få formidlet videre til klassekammeraterne. Omdrejningspunktet er Hofstedes overvejelser – jf. nedenstående videoer – vedr. de enkelte dimensioner. Hver gruppe skal til deres dimension udarbejde en lille mundtlig præsentation samt en Kahoot med tilhørende svar.

Eleverne tager udgangspunkt i lektien samt nedenstående videoer om de 6 dimensioner:

Efter gruppearbejdet dannes matrixgrupper, hvor eleverne fra de oprindelige grupper hver får til ansvar at videreformidle en af dimensionerne klassekammeraterne i matrixgrupperne. Eleverne fortæller først om deres dimension, hvorefter de gennemfører Kahooten for resten af matrixgruppen.

Modul 4-5: Kulturelle forskelle i EU

Fokus: Potentielle konfliktlinjer i EU med udgangspunkt i kulturelle forskelle.

Materiale/lektie: Ingen lektie til disse moduler.

Primære aktivitet: Læreren indleder med at vise, hvordan Hofstedes overvejelser kan anvendes i praksis. Tag fx udgangspunkt i følgende hjemmeside her.

Her er det muligt at indtaste nogle lande, hvorefter hjemmesiden viser et søjlediagram. Find et relevant eksempel. Start fx med at indtaste Danmark og gennemgå det søjlediagram, der viser sig (de enkelte dimensioner vurderes på en skala fra 0-100).

Diskuter på klassen, hvordan søjlerne passer på Danmark med udgangspunkt i vores faglige viden om dansk kultur.

Umiddelbart derefter kan læreren koble yderligere 1-2 lande på (fx hvis klassen allerede har beskæftiget sig med andre EU-lande).

Efter læreroplægget skal eleverne (parvis eller i grupper) arbejde videre med de data, der findes på Hofstedes hjemmeside. Her er udgangspunktet den excel-fil, der findes her.

Med udgangspunkt i excel-filen kan eleverne selv opstille søjlediagrammer og sammenligne lande. Opgaven går ud på, at eleverne parvis/gruppevis skal udarbejde et oplæg på ca. 10 minutter, hvor de undersøger skillelinjer i EU. Udgangspunktet kan være:

  • Nye versus gamle EU-lande
  • EU-lande med forskellige velfærdsmodeller
  • Store versus små EU-lande

Afhængig af elevernes viden om EU og europæiske forhold kan eleverne evt. opstille nogle fagligt begrundede hypoteser, der kan være med til at forklare nogle af de ligheder/forskelle, de finder i materialet. Elevoplæggene skal indeholde figurmateriale, som de selv har udarbejdet på baggrund af deres arbejde med excel-filen.

Sidst i modul 5 præsenterer eleverne deres resultater.

Modul 6: Kulturelle forskelle i EU

Fokus: European Social Survey (ESS) giver en god mulighed for at arbejde videre med nogle af de pointer, eleverne sandsynligvis fandt frem til i forrige moduler.
I ESS-systemet skal man oprettes som bruger. Det tager lidt tid, men er anstrengelserne værd.

Som i de foregående moduler skal eleverne arbejde selv med at udarbejde tabeller og figurer, der kan illustrere deres pointer. Det skal bemærkes, at databasen ikke indeholder data om Danmark i 2016. Hvis Danmark skal med, skal der bruges data fra 2014.

Det er muligt at dække flere af Hofstedes dimensioner vha. statistik fra databasen. Specielt kategorien ”Human Values” giver muligheder for yderligere at operationalisere og undersøge Hofstedes begreber.

Materiale/lektie: Evt. færdiggørelse af arbejdet fra sidst.

Primære aktivitet: Det er en oplagt mulighed, at læreren starter timen med at introducere ESS-databasen og vise, hvordan databasen i praksis fungerer.
Dernæst skal eleverne arbejde med de pointer, de allerede fremhævede i deres oplæg fra forrige modul. Kan de forskelle og ligheder, som blev påpeget tidligere, yderligere dokumenteres med statistik fra ESS? Udgangspunktet er, at de skal arbejde med de samme lande og få flere nuancer med. Produktkravet er yderligere 3-4 figurer/tabeller, som afleveres til læreren. Afhængig af tid og klassestørrelse kan læreren udvælge enkelte figurer og tabeller, som drøftes på klassen.

Det bør være et krav til eleverne, at de har tidsperspektivet med. Er der sket en udvikling over tid? Bliver forskellene større eller mindre over tid? Dette kan undersøges i ESS. Her er det desuden muligt at anvende viden om globaliseringens konsekvenser eller udviklingen i EU.

Modul 7: De unikke danskere

Materiale/Lektie: Artiklen ”Danske forældre er unikke i deres opdragelse” af Heidi Aalling i ALT, 14. apr. 2017

Lad eleverne besvare følgende spørgsmål som forberedelse

  • Hvad er karakteristisk for danske forældres opdragelse?
  • Passer det med Hofstedes kulturelle dimensioner?

Primære aktivitet: Start timen med at samle op på elevernes forberedelse.

På timen arbejder eleverne med spørgsmålet: Hvilke udfordringer vil man have i andre lande i forhold til at ”overtage” den danske måde at opdrage børn?

Det spørgsmål skal eleverne dokumentere vha. statistik fra fx European Social Survey. Der samles op på resultaterne sidst i modulet.

Del 3: Kulturelle konflikter og integration i danmark

Modul 8: Kulturelle konflikter i Danmark

Fokus: I modulet undersøges de kulturelle skillelinjer mellem Danmark og de lande, hvorfra vi modtager indvandrere.

Materiale/lektie: Udgangspunktet kan være sider fra Morten Hansen Thorndal: ”Ærkedansker – Perkerdansker – perspektiver på integration”, hvor netop kulturelle konflikter i forhold til integration bliver behandlet.

Primære aktivitet: Eleverne arbejder igen med den tidligere omtalte excel-fil fra Geert Hofstedes hjemmeside her.

Eleverne tager udgangspunkt i en statistik, der viser, hvorfra Danmark modtager indvandrere. Eleverne undersøger dernæst, hvor de kulturelle forskelle er størst. Lad evt. efterfølgende eleverne undersøge om deres konklusioner kan spores i den politiske debat. Er der forskel på, hvordan vi betragter forskellige indvandrergrupper? Eleverne fremlægger deres resultater sidst i modulet.

Del 4: USA og Danmark

Indtil videre har der været arbejdet meget med kvantitative data. I de sidste moduler af forløbet fokuseres der på kvalitativt materiale i forhold til Danmark og USA. Der skal foretages en komparativ analyse med udgangspunkt i kvalitativ empiri.

Modul: 9-10 Danmark og USA – forskelle og ligheder

Fokus: Komparativ analyse med udgangspunkt i kvalitativ empiri.  Eleverne skal opnå viden om, hvordan den komparative metode også kan bruges i forbindelse med kvalitative data.

Materiale/lektie: Nedenstående artikler læses som forberedelse. Lad evt. eleverne læse forskellige tekster afhængigt af, hvilken gruppe de kommer i:

Primære aktivitet: Lav nogle grupper med elever, der har læst forskellige artikler. Eleverne udarbejder en struktureret komparativ analyse fx i form af en tabel, hvor de selv vælger nogle fokuspunkter og dernæst skriver, hvad der er karakteristisk for det givne fokuspunkt i hhv. Danmark og USA.

Lad eleverne overveje om forskelle kan begrundes med udgangspunkt i velfærdsmodeller, politiske ideologier o.lign.

Der samles op på klassen. Udgangspunktet er det arbejde, eleverne har lavet i grupperne.

 

Evaluering

Modul 11

Fokus: Evaluering og skriftlige opgaver

Materiale/lektie: Forløbets forskellige data og tekster. Afhænger bl.a. af opgaveformulering.

Aktivitet: Forløbet er meget fokuseret på enkelte konkrete mål i læreplanernes faglige mål og bestemte dele af kernestoffet. Det er oplagt at vise eleverne relevante ”pinde” fra de faglige mål og diskutere – og dermed bevidstgøre – hvordan forløbet har været med til netop at opfylde bestemte ”pinde”.
Inden den opsamlende klassediskussion kan eleverne fx parvis komme med et bud på, hvordan de enkelte ”pinde” er blevet opfyldt, og om de er ”fortrolige” med netop disse pinde.  Det drejer sig fx om, hvorvidt de føler sig sikre i deres databehandling i regneark eller overblik over anvendelsen af den komparative metode.

Det er desuden en god idé at lade eleverne udarbejde en synopsis. Med udgangspunkt i forløbet skal de selv udarbejde en problemformulering og problemstillinger, som de afleverer til læreren. Øvelsen kan evt. foretages gruppevis. Desuden vil det være en god idé at udarbejde en skriftlig opgave. Lad fx eleverne udvælge nogle af ”de rigtig gode” tabeller og tabeller og anvende dem til en kort hypoteseopgave.

Særligt til elever på A-niveau: Eleverne kan som afslutning selv udarbejde deres egen skriftlige undersøgelsesopgave (opgavesæt), som de kender fra de skriftlige opgaver. De skal selv finde på et spørgsmål og relevante tabeller og figurer med udgangspunkt i det materiale, de har arbejdet i forbindelse med forløbet. Lav øvelsen gruppevis. Det bedste opgavesæt udleveres derefter som skriftlig aflevering.

Hvis man har gennemført hele forløbet kan læreren overveje, hvilke dele som i praksis virkede bedst ift. arbejdet med de faglige mål. De mindre gode dele kan evt. styrkes eller udelades i et redesignet fremtidigt forløb. Det velfungerende dele kan selvfølgelig videndeles blandt kolleger – med god evidens fra praksis.

 

Kreditering

Produceret af Morten Hansen Thorndal,  STUK – Grundskole, STX og Kostskole.

Siden er opdateret 19. december 2019 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.