Forløb om adfærd på de sociale medier

Undervisning i ”adfærd på de sociale medier” er nyt kernestof på A- og B-niveau, som en del af sociologiundervisningen. Her finder du et eksempel på en forløbsplan med forslag til aktiviteter, litteratur og emner. Lektionerne er tilrettelagt, så det er muligt udvælge/fravælge enkelte lektioner i det samlede forløb.

Materialet er leveret af fagkonsulenten som supplement til vejledningen for faget.

 

De sociale medier fylder mere og mere i vores dagligdag. En naturlig del af vores hverdag handler om at forholde sig, hvad ”der er foregået på de sociale medier”.

Følgende er et forløb, der forsøger at forholde sig til, hvilken betydning de sociale medier har for vores dagligdag – både i forhold til vores identitetsdannelse men også i forhold til den politiske meningsdannelse og demokratiet.

 

Forløbets opbygning

 

Lektion 1: Introduktion – hvad kan Facebook?

Brug følgende udsendelse af ”Debatten” til en generel introduktion. Med udgangspunkt i denne udsendelse er det muligt at få en generel introduktion/diskussion til emnet – eleverne kan få en fornemmelse af, hvad det er, vi skal undersøge.

 

  

Lektion 2-5: Hvordan er vores adfærd på de sociale medier?

Lave jeres egen undersøgelse vedr. brug af sociale medier – fx på dit gymnasium. I kan også forsøge at belyse generationsforskelle ved at indsamle viden om forskellige generationers anvendelse af de sociale medier.

Gruppevis skal I forberede undersøgelsen – nogle arbejder kvalitativt, andre grupper arbejder kvantitativt.

Lav en undersøgelse, hvor der fx fokuseres på:

  • Hvilke sociale medier
  • Hvor ofte/hvor meget tid bruges der på sociale medier
  • Til hvilket formål anvendes de sociale medier

Saml op på resultaterne. Det er en oplagt mulighed at arbejde med excel for dem, der har kvantitative data.

Diskutér fordele og ulemper ved brugen af kvalitativ eller kvantitativ metode og overvej hvad der er kendetegnende ved moderne menneskers adfærd på de sociale medier.

  

Lektion 6: Danskernes brug af sociale medier

I følgende rapport kan man finde noget om danskernes brug af sociale medier – Undersøg hvad der kan udledes om danskernes forbrug af sociale medier.

It-anvendelse i befolkningen , Rapport fra Danamarks Statistik 2016
evt. kan materialet suppleres med et par figurer fra kapitel 4.

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST  Mediernes udvikling i Danmark 2015. Raport fra Kulturstyrelsen.

Overvej om der er overensstemmelse mellem konklusionerne fra jeres undersøgelse og rapporten – overvej hvorfor/hvorfor ikke?

 

Lektion 7: Sociale medier i det senmoderne samfund

Med afsæt i viden om identitetsdannelse i det senmoderne samfund med fokus på aftraditionalisering, individualisering mm. (fx Morten Hansen Thorndal: ”Sociologi ABC”, Columbus, side s. 24-31) diskuteres hvorfor sociale medier har fået så stor betydning og hvilke konsekvenser det kan få.

Følgende to artikler kan anvendes. Den sidste artikel handler om den normløshed der evt. kan opstå i brugen af de sociale medier.

Diskutér efterfølgende på klassen, hvad der er god adfærd på det sociale medier

Hvis lidt flere perspektiver ønskes kan følgende artikler anvendes – overvej anvendelse af matrix-grupper. 

 

Lektion 8: Sociale medier og anerkendelsen

Det er oplagt at anvende Honneths teori om anerkendelse som udgangspunkt for følgende artikler. Hvis der er brug for at genopfriske Honneths anerkendelsesteori kan det gøres her:

 

Lektion 9: Goffman/Meyrowitz – offentlig/privat

De sociale medier er i høj grad med til at nedbryde forskellen mellem det offentlige og det private, hvilket følgende artikler forholder sig til. Det er oplagt at anvende hhv Goffman og/eller Meyrowitz i forhold til denne problematik. Baggrundsviden findes her:

Morten Hansen Thorndal ”Sociologi ABC” Columbus side 52-56 (Goffman)

 

Følgende artikler undersøges og diskuteres:

 

Statistik vedr. hhv forældrenes og børnenes holdning til ”det private”:

 

 

Lektion 10: Demokrati på det sociale medier

Forudsætningen er kendskab til forskellige demokratiformer. Johannes Andersens foredrag kræver en grundig efterbehandling – lad eleverne tegne med når de forskellige demokratiformer understreges.

 

Demokrati – idealer og magt

 

  

Lektion 11: Demokratisk deltagelse på de sociale medier  

Følgende artikler kan anvendes til at diskutere – diskuter fordele og ulemper. Det er oplagt at arbejde i matrixgrupper med efterfølgende diskussion.

Facebook som demokratisk fremmende?

 

  

Lektion 12: Demokratisk deltagelse på de sociale medier

I kapitel 6 i nedenstående rapport fra Kulturstyrelsen (Sociale medier, brug, interesse og debat) er der en del figurer, der fokuserer på debatlysten i forhold til politiske emner – mere konkret vedrører statistikkerne om en evt. dansk deltagelse i internationale krigshandlinger fordelt på forskellige variable.

Udvælg relevante statistikker og brug materiale som udgangspunkt for en arbejdsopgave, hvor eleverne med udgangspunkt i tidligere materiale i forløbet og de udvalgte statistikker skal udarbejde en problemformulering og evt. problemstillinger.

 

 

Kreditering

Udarbejdet af Morten Hansen Thorndal.

Siden er opdateret 26. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.