Med den rigtige støtte kan elever med Aspergers opleve stor succes

Det kræver særlige kompetencer at undervise elever med Aspergers. 
To gymnasier – Høje-Taastrup Gymnasium og Paderup Gymnasium – har i perioden 2007-09 huset vellykkede forsøg med at inkludere elever med Aspergers i undervisningen i 2. og 3 g. I øvrigt med en tilkendegivelse fra forældrene af, at eleverne ikke ville være nået frem til bestået eksamen uden støtten. Resultaterne kan læses i rapporten fra EVA: Gymnasieforløb for elever med Aspergers syndrom - slutevaluering

Der er grunde til forsøgene blev en succes.

Kompetenceudvikling af lærerne

Hvad angår den formelle kompetenceudvikling, har skolerne haft en kompetenceudviklingsstrategi med kombination af eksterne oplægsholdere og supervision. På Paderup Gymnasium har der været særlig fokus på at styrke lærernes skrivepædagogiske kompetencer i 2. og 3. g. Desuden har skolen inddraget supervision fra en udefrakommende psykolog/pædagogisk konsulent.

Lærerne fremhæver at den formelle kompetenceudvikling især i de første år var nyttig for at få en basisforståelse af Aspergers syndrom og problemfeltet, mens lærerne i de følgende år har oplevet at erfaringsudveksling via teammøder og den daglige praksis var de væsentligste bidrag til kompetenceudvikling.

Teammøder

Både ledelsen og lærere på skolerne fremhæver teammøderne som den vigtigste efteruddannelse ud over den daglige praksis. Begge gymnasier har haft hyppige teammøder som bliver brugt til viden- og erfaringsudveksling, sparring og udveksling af informationer om eleverne. Af lærerinterviewene fremgår det at teammøderne stadig er meget vigtige for at kunne sparre om og få supervision af oplevelser med eleverne.

I og med at lærerne opfatter det som en meget erfaringsbaseret oplevelse at håndtere adfærd, opfatter lærerne det som en nødvendighed at have teammøderne. På begge skoler fremhæver lærerne at teammøderne bidrager til at skabe fælles fodslag.

Både med hensyn til at planlægge opgaverne. Men også med at fordele opgaverne så eleverne ikke bliver stressede, og med hensyn til at skabe konsensus omkring klassen og den enkelte elev så eleverne ikke bliver forvirrede - fx over at de én time har en aftale om at måtte bruge computer og så ikke må det i en anden time. Fælles fodslag opleves som særligt vigtigt for denne elevgruppe for at tilgodese elevernes behov for struktur og forudsigelighed.

Mentorordning

På Høje-Taastrup Gymnasium er det lærerne, der fungerer som mentorer for den enkelte elev, idet den enkelte elev er tilknyttet en af klassens lærere. Mentoren fører udviklingssamtaler med eleven om faglige og sociale mål og opstiller fokuspunkter. Der tages referat af samtalen, som godkendes af eleven og bruges i lærerteamets arbejde med eleven. I interviewet fortalte lærerne, at det er en individuel vurdering, hvor meget kontakt der er til forældrene, og hvor ofte mentor mødes med eleven. Der kan ifølge lærerne være store forskelle på elevernes behov, men typisk vil der være møde hver 14. dag.

Ifølge selvevalueringsrapporten er den primære fordel ved at bruge lærere som mentorer, at de kender eleven. Det er skolens vurdering, at mentorordningen fungerer bedst, hvis mentor også er en lærer med daglig kontakt til eleven. Lærerne oplever, at det kan være svært at være mentor for elever, man ikke har daglig omgang med.

Forældresamarbejde

Begge skoler har gjort sig den erfaring at forældrene spiller en vigtig rolle for at lærerne kan få et godt kendskab til den enkeltes elevs udfordringer og for at etablere netværk imellem eleverne – også efter skole.
Høje-Taastrup Gymnasium peger på, at inddragelsen af forældrene har udviklet sig til at være mere omfattende end oprindeligt planlagt. Således har skolerne set forældrene som en væsentlig og aktiv ressource, som de kunne bruge i deres arbejde med eleverne.

Om rapporten

Denne rapport er resultatet af slutevalueringen af de tre første forsøg med treårige gymnasieforløb for elever med Aspergers syndrom på Høje-Taastrup Gymnasium og Paderup Gymnasium.

Rapporten har haft særligt fokus på 2. og 3. g, hvor delevalueringsrapporten som blev offentliggjort i januar 2010, havde fokus på 1. g. Tilsammen udgør de to rapporter evaluering af alle tre år på de tre forsøgsårgange.