Grønlands politiske system og nyere historie

Grønland kom oprindelig under den norske krone; senere under den danske. Ved Wienerkongressen i 1814 blev Grønland en del af det danske rige. Fra 1953 var Grønland et amt i Danmark med repræsentation i Folketinget og som en del af et rigsfællesskab med Færøerne og Danmark. Grønland fik hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009.

Ved Danmarks besættelse

Ved Danmarks besættelse i 1940 blev forbindelsen mellem Grønland og Danmark afskåret. Noget skulle der ske, og USA trådte til, dels med en forsyning af det grønlandske samfund med fornødenheder, men også med en sikkerhedspolitisk dagsorden. Denne dagsorden blev formaliseret i en aftale mellem ambassadør Henrik Kauffmann og den amerikanske regering.

Efterkrig. Grønland moderniseres med dansk hjælp

Med Grønlandskomissionens arbejde i 1960 – kendt som G-60 - indledtes en lokaliseringspolitik i Grønland, hvor flere borgere blev forflyttet fra udsteder og bygder til større byer. Derved oplevedes det nemmere for staten at levere fx sundhed til grønlænderne og sørge for en forsyning med levnedsmidler og andre varer. Denne praksis er omdiskuteret.

Ved Danmarks tilslutning til EF (EU) fulgte Grønland ikke med. En selvstændig grønlandsk folkeafstemning viste 70 % flertal for at stå udenfor.
Hermed startede reelt de grønlandske ønsker om stigende råderet over eget land.

Hjemmestyre og selvstyre

Fra 1980'erne og til nu har Grønland gradvis hjemtaget flere og flere forvaltningsområder. Samtidig har man søgt at styrke erhvervslivet primært baseret på fiskeriet. Der er også en proces væk fra den oprindeligt meget centralstyrede økonomi mod større og større privatisering. De senere år er ønsket om fuld selvstændighed blevet udtalt af flere og flere, men mange mener, at man bør vente med selvstændighed til den dag, hvor Grønland kan gøre sig helt uafhængig af bloktilskudet fra Danmark – der er på ca. 4 mia kr/år. Andre prioriterer selvstændighed over levestandard. Op mod en fjerdedel af alle grønlændere lever i Danmark.

Læs mere om Grønlands nyere historie på danmarkshistorien.dk

Det politiske system i Grønland

Grønlands forfatning består dels Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 og Lov om Grønlands selvstyre af 12. juni 2009. Selvstyreloven angiver, at Grønlands selvstyre er den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstolene oprettes af selvstyret og har således den dømmende magt i Grønland. Den særlige relation mellem Danmark og Grønland understreges i den præambel, der indleder Lov om Grønlands Selvstyre:

”I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter.”

Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt i Grønland

Inatsisartut er det grønlandske parlament og udgør den lovgivende magt. Inatsisartut består af 31 medlemmer, der vælges for fire år ad gangen. Udover lovgivningsarbejde udpeger Inatsisartut regeringen, der benævnes Naalakkersuisut. Naalakkersuisut består af medlemmer, der godkendes af Inatsisartut. Naalakersuisut ledes af regeringschefen Naalakkersuisut siulittaasuat.

Medlemmerne af Naalakkersuisut leder hver især en række departementer med hver sine ressortområder. Inatsisartut lovgiver i forhold til de fleste forhold i Grønland med undtagelse af udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og internationale aftaler. Grønland har ligeledes to valgte repræsentanter i det danske Folketing. Den dømmende magt udgøres af Grønlands Domstole, der er i første instans består af fire kredsretter og i anden instans af Grønlands Landsret. Grønlands Domstole er en del af Danmarks Domstole.

Grønland og internationale organisationer

Grønland er sammen med Færøerne en del af Danmarks medlemskab af NATO. Grønland deltager således i flere internationale organisationer gennem deltagelse i danske regeringsdelegationer. I 1985 indgik Grønland, Danmark og EFs ministerråd en aftale om, at Grønland fik status af associeret oversøisk område. Aftalen kom i stand efter at vejledende afstemning i 1982 havde foranlediget en ansøgning om udmeldelse af EF. I forlængelse af den ny status som associeret oversøisk område indgik man en rammeaftale om fiskeri.