Redskab
Metoder i religionsfaget
Religionsfagets metoder bruges til at analysere empirisk materiale med et religiøst indhold. Metoderne hentes både fra det humanistiske og det samfundsvidenskabelige felt. Formålet er overordnet at forstå betydningen af religion som et kulturelt og samfundsmæssigt fænomen.
Hermeneutisk metode
Fra det humanistiske felt anvender man den hermeneutiske metode, hvor man gennem en næranalyse af empirisk materiale, fx en præsts prædiken til en søndagsgudstjeneste, afdækker materialets betydning.
Lærebogsforfatter og gymnasielærer Anders Nielstrup har konkretiseret den hermeneutiske metode med begreberne "hen til teksten", "ned i teksten" og "væk fra teksten", som bliver inddraget i den følgende præsentation af metodens anvendelse:
I praksis kan man lade eleverne starte med at karakterisere en udvalgt tekst, hvor de præsenterer forfatter, årstal, genre, overordnet tema m.v. Derefter kan de give en kort genfortælling af tekstens indhold. Dette er en bevægelse ”hen til teksten”. Hvorefter de går ned i tekstens enkelte dele, som de analyserer betydningen af. Her bruger de deres forforståelse om den pågældende religion. De sætter de enkelte dele sammen til en overordnet fortolkning af tekstens mening. Dette er en bevægelse ”ned i teksten”, som kræver flere gennemlæsninger, hvor man hver gang får en dybere forståelse for enkeltdelene og helheden. Afslutningsvis kan de perspektivere til andre tekster og/eller religioner. Dette er en bevægelse ”væk fra teksten".
Indefra- og udefra-synsvinkel
Har kilden en indefra eller udefra-synsvinkel på religionen? Det er et godt startspørgsmål, når man skal analysere materiale i religionsfaget. Kilden kan fx være en videooptagelse af en dåb i Jehovas Vidner, et radiointerview med en asatroende eller en sura i Koranen. Spørgsmålet er med til at karakterisere afsenderen og tekstens formål.
Hvis afsenderen af kilden selv er en del af den pågældende religion, er der tale om en indefra-synsvinkel. Er afsenderen derimod ikke en del af religionen, er det en udefra-synsvinkel. Der kan både være tale om en neutral, videnskabelig udefra-synsvinkel eller en værdiladet, kritisk udefra-synsvinkel.
I undervisningen skal eleverne som udgangspunkt holde et videnskabeligt udefra-syn på de behandlende religioner. Dvs. at de skal forholde sig neutrale og objektive til materialet, hvad enten de selv er kulturkristne, praktiserende muslimer, ateister mv.
Religionsfænomenologi
Den religionsfænomenologiske metode har fokus på at sammenligne religiøse fænomener som myte, ritual, offer m.v. på tværs af religioner. Man finder hermed lighedstræk og forskelle mellem religioner. Dette er en metode, der anlægger en udefra-synsvinkel på religion.
I praksis kan man tilrettelægge sin undervisning, så man gennemgår kristendom og islam simultant. Man kan anvende Ninian Smarts syv dimensioner, som man fx kan læse om i Dorthe Thelander Motzfeldts grundbog til religion B. Her kan man gennem udvalgte dimensioner sammenligne de to religioners fænomener. Det kan fx være gudsopfattelser under den dogmatiske dimension eller eskatologi under den mytologiske. Man kan også have et helt forløb om et enkeltstående fænomen som fx mystik, hvor man bruger eksempler fra flere religioner i en sammenlignede analyse.
Religionssociologi
Fra det samfundsvidenskabelige felt anvendes den religionssociologiske metode, hvor man undersøger forholdet mellem religion og samfund. Det kan både ske gennem kvantitative og kvalitative undersøgelser.
Ved en kvantitativ undersøgelse kan man fx finde frem til en større gruppes holdninger til en specifik sag. Her kan et spørgeskema med lukkede spørgsmål anvendes, som man kan få et stort antal individer til at besvare. Man kan fx udarbejde et spørgeskema om synet på maskeringsforbuddet, der udleveres til muslimer i den lokale moske. Efterfølgende kan man lave en statistik på baggrund af deres besvarelser.
En kvalitativ undersøgelse kan anvendes, når man ønsker at gå i dybden med få personers holdninger og oplevelser. Undersøgelsen kan have form af længere, dybdegående interviews af enkeltpersoner med åbne spørgsmål, der kredser omkring et udvalgt emne. Man kan fx lade eleverne kontakte personer, der er konverteret til islam eller en anden religion og interviewe dem om deres konvertionshistorie. Efterfølgende kan man anvende relevant religionsfaglig teori i en analyse af historierne.
Feltarbejde og deltagerobservation hører også under den kvalitative metode, hvor man oplever levet religion i praksis gennem fx deltagelse i fredagsbøn i moskeen, gudstjeneste i folkekirken eller lign. Her møder man religionsudøvere i deres eget miljø, og man kan gennem interviews og deltagelse i aktiviteterne indsamle data til en senere analyse af deres selvforståelse og praksis.
Litteratur/læs mere:
Allan Ahle m.fl.: Horisont. Grundbog i religion, Gyldendal 2013
Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl.: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime 2016
Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion C, Systime 2012
Dorte Thelander Motzfeldt: Religion: Teori – Fænomenologi – Metode, Grundbog til religion B, Systime 2012.
Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund – en grundbog, Systime 2013
Kreditering
Kirsten Bärnholdt, lektor på HF-Centret Efterslægten
I samarbejde med:
Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.
Siden er opdateret
af emu-redaktionen
Rettigheder:
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.