Artikel

Metoder i psykologi

Myter inden for psykologifaget kan være sejlivede. En antagelse kan være, at metode er bøvlet og unødvendigt. Læs mere om, når metode og videnskabsteori bliver relevant og interessant.

Nedenstående er udarbejdet med fokus på psykologi c, men kan også anvendes på b-niveau.

Vi vil med dette materiale vise, at metode kvalificerer psykologifaget og kan hjælpe til en faglig fordybelse. Vi vil tilmed påstå, at metode og videnskabsteori kan være sjovt.

Psykologifaget er et teoretisk og empirisk funderet fag, der som et af få fag i gymnasierækken har ben i alle tre videnskabsteoretiske retninger. Det samfundsfaglige, humanistiske eller naturvidenskabelige genstandsfelt determinerer ofte metoden.

 

Metode i læreplanen - c-niveau

Af læreplanen fremgår metode som en del af faget psykologi på gymnasiet. Metode som fagligt stof kan være en udfordring for underviseren, da metode ikke er et selvstændigt afgrænset område. Metode går på tværs af de videnskabelige problemstillinger, og metode er en grundlæggende del af enhver videnskabelig praksis.

I det følgende vil vi give vores bud på, hvordan man kan arbejde med metode i psykologi.

I læreplanen står der overordnet, at eleverne skal kunne

  • Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder
  • Demonstrere viden om psykologis identitet og metoder
  • Forholde sig til videnskabelige og metodiske forhold

Det centrale i læreplanen er, at eleven skal have en grundlæggende viden om psykologisk metode. Dette indebærer, at eleven skal være i stand til at redegøre for konkrete metodiske redskaber. De skal kunne identificere forskellige variable (afhængige og uafhængige) i relation til en psykologisk undersøgelse eller problemstilling. Derudover skal eleven kunne vurdere betydningen af og kritisk forholde sig til konkrete metodiske valg i fx en undersøgelse. Dette indebærer også at forholde sig til, hvilke konsekvenser de metodiske redskaber skaber for det foreliggende resultat.

 

Hvad skal eleven kunne?

  • Konkrete metoder
  • Variable – afhængige og uafhængige
  • Reliabilitet og validitet, herunder økologisk validitet.
  • Indgå i en faglig diskussion om de anvendte metoder

Metoder i psykologi

Når man taler om forskellige metoder i psykologi, henvises der til de konkrete metoder (observation, interview, forsøg, eksperiment, tekstanalyse, kulturanalyse, spørgeskema osv.)

I nedenstående eksempel, som er lånt fra: Metoder og videnskabsteori i, med og om matematik af Jens Christian Larsen og Kasper Bjering Søby Jensen (PDF), illustrerer forfatterne, hvad metode er: 

 

Kaffebrygning

For at tage noget som de fleste kan forholde sig til, kan vi se på tilvejebringelse af en kop kaffe. En måde er at hælde vand på en kaffemaskine, indsætte et filter med formalet kaffe, trykke på knappen og vente.

En anden måde kræver, at man maler bønnerne først.

En tredje måde er at man køber en kop kaffe.

I alle tre tilfælde kan vi opstille en række konkrete handlinger som, hvis udført korrekt, vil tilvejebringe kaffe.

Dette er, hvad der kendetegner en metode. At vi kan beskrive en række handlinger, der bør give et bestemt resultat. Så vi laver en definition:  

”En metode er altså en konkret handlingsanvisning.”

Den ovenstående definition er forsimplet, men den indfanger det, der som minimum må være i en metode, nemlig handlinger som er konkrete.

 

Med denne grundlæggende definition kan vi se nærmere på psykologiens metoder.

I det følgende gennemgås to kategorier af overordnede metoder.

Denne gennemgang er ikke fyldestgørende og indeholder ikke alle metoderne i psykologi, men er en overordnet beskrivelse af de psykologiske metoder.

 

Metode – kvalitativ og kvantitativ

De forskellige metodiske værktøjer kan i grove træk inddeles i to kategorier:

  • Kvalitativ metode
  • Kvantitativ metode

 

Kvalitativ metode

De kvalitative metoder kigger som udgangspunkt indefra og ud. Disse metoder handler om at indfange det specifikke, det særegne. Det kan være en holdning eller opfattelse, men også en tekst eller forfatters budskab. De kvalitative metoder vil ofte centrere sig om en eller anden form for fortolkningsproces.

De søger ikke efter lovmæssigheder eller neutrale observationer af virkeligheden, men mere mod en forståelse og tolkning af den sociale virkelighed.

De kvalitative metoder anvendes ofte inden for den humanvidenskabelige del af psykologien, men også inden for dele af den samfundsvidenskabelige psykologi. Det overordnede formål her er forståelse og fortolkning. Disse metoder producerer bløde data.

 

Kvantitativ metode

De kvantitative metoder er mere deskriptive i deres udtryksform. Fokus er her at kvantificere data, altså at gøre forskellige psykologiske fænomener målbare.

Disse metoder søger generelle beskrivelser af et psykologisk fænomen, som kan udtrykkes i fx talmateriale. Ét eksempel kunne være en intelligens- eller personlighedstest, hvor man søger et numerisk tal som grundlaget for individets IQ eller personlighed. Kvantitativ metode dækker også eksperimenter og forsøg, hvor man søger at isolere konkrete variabler og opstille generelle forklaringer på de observerede fænomener.

Det overordnede formål med disse metoder er beskrivelse og forklaring. Disse metoder producerer hårde data.

Ovenstående er blot en kort opsummering af hovedindholdet i de to kategorier af metoder. Disse, samt de konkrete metoder, er beskrevet mere detaljeret i de forskellige lærebøger til psykologifaget.

Formålet i denne sammenhæng er ikke en gennemgående beskrivelse af de enkelte metoder og deres egenskaber, men i højere grad et forsøg på at tale om metodernes brugbarhed, herunder styrker og svagheder. Sådan sikrer vi os, at eleverne er i stand til at indgå i en reflekteret samtale om metodeovervejelser.

unpublished

Relevante metodebegreber

Her gennemgås kort relevante metodebegreber


Reliabilitet betyder grundlæggende pålidelig. I det hele taget kan du som underviser medtænke ordets sproglige betydning i dit arbejde med metode. Med begrebet reliabilitet i metodesammenhænge menes der, om vi ville få samme resultat ved at gentage et givent forsøg.

Forsøg skal helst kunne reproduceres med nogenlunde samme resultater for at være så pålidelige som muligt. Aschs konformitetsforsøg er gentaget flere gange med svingende resultater. Især synes der at være en kønsforskel, således at kvinder agerer mere konformt end mænd. Læs mere om forsøget her (pubmed.ncbi.nlm.nih.gov).


Hvad betyder gyldighed? I metodesammenhænge henvises der fx til, om vi egentlig måler det, vi antager at vi måler.

Validitet hænger således sammen med operationalisering, dvs. hvordan du udformer dit metodedesign. Det kan anskueliggøres på følgende måde:

Danmark er flere gange kåret som det lykkeligste land i verden og Aalborg som den lykkeligste by i Europa. Men hvordan har man undersøgt det? Har forskerne blot spurgt, om borgerne i Danmark var lykkelige? Det er svært at svare på, og måske definerer vi lykke forskelligt? Man må derfor operationalisere begrebet lykke, så undersøgelsen bliver så valid som overhovedet muligt. Det kan være ved at spørge om tillid til velfærd, bekymringer, følelse af frihed mv.

Ved ovenstående bevæger vi os inden for det samfundsvidenskabelige fakultet. Hvis vi forestiller os validitet inden for det naturvidenskabelige fakultet, kan vi anvende data om hjernescanninger. Flere forskningsforsøg mener at kunne identificere fysiske tegn i hjernen hos voldelige personer. Præmissen er, at amygdala er aktiv ved personer, der er særligt aggressive. For at kunne betegne disse undersøgelser som valide skal forskerne vide, hvad de leder efter og hvad de forskellige områder i hjernen repræsenterer. Læs om forskningen her (dr.dk).


Økologisk validitet er et andet metodebegreb, der især anvendes ved opstillede eksperimenter.

For at et eksperiment skal være så validt som overhovedet muligt skal forsøgspersonerne/dyrene helst agere så naturtro som overhovedet muligt og ikke lade forsøget påvirke deres adfærd. Zimbardo var opmærksom på dette i sit fængselsforsøg, om end der var andre metodeimplikationer ved forsøget.

For at gøre forsøget så naturtro som muligt blev forsøgspersonerne ’taget til fange’ af betjente, fik fangedragt på og indsat i celler.


I psykologi beskæftiger vi os ofte med årsagssammenhænge og deterministiske faktorer. Vi er interesserede i at forstå bevæggrunde for handlinger, adfærd og personlighed. Det er derfor essentielt at medtage metodebegreberne variable, herunder om disse er uafhængige/afhængige, om der er kausalitet mellem variablene eller blot en statistisk korrelation.

Spuriøse data kan benyttes til anskueliggøre forskellen på korrelation og kausalitet. Eksempelvis er der en statistisk korrelation på antallet af solgte grydelåg og antallet af fødte odderunger i Danmark, men kausalitet er der ikke. Det vil nok ikke virke befordrende på odderbestanden i Danmark, at vi køber flere grydelåg. Der kan være en statistisk korrelation mellem variable, men vi er mere interesserede i en reel kausalitet, dvs. en decideret årsagssammenhæng mellem variable.

Determinerer graden af omsorgssvigt i barndommen din tilknytningsstil? Har sociale medier indflydelse på dit selvværd? Kan tidlige oplevelser skabe en fobi? Det er alle spørgsmål, vi i psykologi er interesserede i at få svar på.


Longitudinal henviser til et studie over tid.

Kauai-undersøgelsen om resiliensfaktorer er et eksempel på en longitudinal undersøgelse, da forskerne undersøgte 698 børn ved fødslen og senere, da de var 2, 10, 18, 32 og 40 år.

Forskellige metoder blev anvendt til at afdække resiliensfaktorer, herunder kvalitative data som interviews og psykologiske bedømmelser.


Videnskabsteori og metode

De enkelte metoder, fx et interview, er altid valgt i forhold til en bestemt vinkel, formål og/eller syn på virkeligheden.

Lad os inddrage kønsforskelle som eksempel. Nedenstående er et forsimplet udlæg af en mere nuanceret diskussion.

Kønsforskelle kan forklares ud fra begge positioner, og dette kan tydeligt eksemplificeres gennem forskellige metodiske fremgangsmåder. Begge positioner har uudtalte præmisser gemt i sig i form af deres grundlæggende virkelighedssyn – eller overordnet tilgang til køn og kønsforskelle. Dette vil også typisk, dog ikke altid, afspejle sig i deres valg af metoder. Typisk vil forskere, som er fortalere for nr. 1, anvende kvalitativ metode i deres arbejde. På samme måde vil fortalere for nr. 2 typisk anvende mere kvantitativ metode. 

At faget indeholder alle tre genstandsfelter er måske også en af årsagerne til, at metode fylder i faget.

Det samme fænomen, fx observeret kønsforskelle, kan således forklares forskelligt. Herefter må man tale med eleverne om de forskellige undersøgelser og deres metoder og vurdere hvilke(n) med de stærkeste argumenter.

 


 

Undervisning i metode – hvordan?

Hvordan sikrer vi, at eleverne har en metodebevidsthed, som gør dem i stand til at reflektere over metodiske og videnskabsteoretiske problemstillinger?

Dette spørgsmål tror vi mange psykologilærere har stillet sig selv og særligt på c-niveau, hvor tiden er begrænset og hvor faget er nyt for eleverne.

I det følgende vil vi komme med tre bud på hvordan man kan arbejde med metode i psykologifaget.

 

Metode skal være konkret

Få konkrete psykologiske undersøgelser i spil i timerne, sådan at de metodiske begreber relateres til faktiske psykologiske undersøgelser. Tit kan man komme til at undervise i metode i stedet for at undervise i psykologi ved fx at gennemgå metodiske begreber. 

 

Gode råd

  • Dyk ned i en undersøgelse eller et uddrag fra en undersøgelse og arbejd med det i timerne.
  • Få eleverne til at identificere de forskellige metoder, og kommenter sammen med eleverne på metodernes styrker og svagheder. Dette kan man gøre både som gruppe-, par- eller individuelt arbejde.
  • I denne proces kan man også give eleverne to forskellige undersøgelser om det samme emne, og herefter sammenligne de forskellige undersøgelsers metodevalg og konsekvenserne af dette valg. I den sammenhæng kunne man også få eleverne til at identificere den afhængige og uafhængige variabel.

I forbindelse fx med køn og kønsforskelle er det let at finde undersøgelser med grundlæggende forskellige tilgange til køn, og hermed ofte indeholde forskellige metodiske fremgangsmåder (se fx tidligere eksempler).

Når man har det samme overordnede område, men undersøger området forskelligt, er det også nemmere for eleverne at synliggøre konsekvenserne af forskellige metodiske fremgangsmåder.

Dette skaber som regel også en metodekritisk diskussion i klassen.   

 

Udarbejd ”undersøgelser” – projektarbejde

Fælles ved denne undervisningsform er at eleverne på egen hånd skal undersøge et afsnit af psykologien. I denne proces kan man indsætte 'benspænd' alt afhængig af niveau, hvilke metoder man ønsker at træne, eller noget helt andet.

Bed fx eleverne om at undersøge et område. Såvel stort som småt og på forskellige niveauer. Dette kan gøres i starten af et forløb eller som afslutning på et forløb.

Ved at eleverne selv skal lave en undersøgelse/projekt eller undersøge et område, tvinges de til at fortage valg i relation til ”hvordan” skal vi gøre dette, og på denne måde kommer de metodiske overvejelser i spil.

Om man vil lave det som en helt ”fri” opgave, eller vil lave en mere avanceret form for projektarbejde med tydelige produktkrav og eksempelvis en fremlæggelse, kan man selv afgøre.

 

Gennemgående eksempler

Gennemgå konkrete psykologiske undersøgelser og vend tilbage til disse undervejs i forløbet i takt med den progressive udvikling. I relation til kernestoffets områder er der rig mulighed for at have undersøgelserne som referenceramme til sammenligning, kritisk undersøgelse osv.

På denne måde sikres aktivt og vedvarende arbejde med psykologiske undersøgelser og undersøgelsesmetoder i hvert forløb.

Eleverne får en genkendelighed og reference i relation til psykologiske undersøgelser, metode og metodiske overvejelser og dermed en grundlæggende viden om faget. Disse paradigmatiske eksempler kan eleverne typisk også perspektivere til i forbindelse med eksamen. 

 

Metodekritik og metodebevidsthed

Enhver metode og tilgang til ét bestemt psykologisk fænomen kan underlægges kritisk analyse. En central del af elevernes viden i relation til metode er også at kunne forhold sig kritisk til de anvendte metoder. Der vil altid være en anden vinkling for den pågældende undersøgelse, "a blind spot".

Metodekritik og metodebevidsthed er, at man kan præcisere alternative veje (metoder) for undersøgelsen samt at forholde sig kritisk til de valgte metoder og deres styrker og svagheder.

Dette betyder også at eleverne skal være i stand til at redegøre for de enkelte metoders styrker og svagheder i relation til en konkret undersøgelse eller psykologisk produceret viden.

I denne sammenhæng kan eleverne anvende metodiske begreber, fx validitet og reliabilitet og afhængige/uafhængige variable osv.

Idealet er en faglig diskussion om psykologiske undersøgelsesmetoder i en konkret sammenhæng og en generel refleksion over faget.

 

Spil om metode

Herunder er der links til spil om metode. Spillene kan bruges som korte afbræk i undervisningen samt som repetition af metodebegreber.

     

     

      Siden er opdateret 07. september 2022 af emu-redaktionen
      Rettigheder:

      Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
      Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.