Redskab

SRP-opgaveformuleringer med engelsk og psykologi

I denne artikel gives der bud på, hvordan engelsk og psykologi kan indgå i konstruktive samspil i SRP. Artiklen indeholder både eksempler med fiktion og non-fiktion.

SRP-samarbejdet: engelsk og psykologi

Overordnet om opgaveformuleringer

Hvor genstandsfeltet i engelsk er tekster, fiktive og non-fiktive, så undersøger psykologi det virkelige menneske. Der er mange gode og oplagte muligheder for et flerfagligt samarbejde mellem de to fag. Når elever i engelsk bygger deres analysearbejde på et fiktivt værk, kan der opstå den faldgrube, at eleverne bruger deres psykologiske viden til at analysere personer, handlinger, motiver eller lignende i det fiktive værk - og det går ikke. Som vejleder kan man hjælpe eleven til at styre uden om faldgruben, hvis det i opgaveformuleringen gøres tydeligt, hvad det fiktive værk og de engelskfaglige metoder skal bruges til, eksempelvis at identificere en psykologisk problemstilling i værket, og hvad eleven forventes at bruge den psykologiske viden og de psykologifaglige metoder til, eksempelvis at undersøge problemstillingen. Her bliver det problemstillingen, der bliver det centrale objekt for analysen og undersøgelsen, og ikke en fiktiv person eller fiktive interaktioner mellem mennesker.

Eksempel på opbygning af opgaveformulering

Opgaveformuleringen bør tage udgangspunkt i en fællesfaglige problemstilling og struktureres over tre væsentlige elementer: psykologisk viden og anvendelsen af denne (ved psykologisk viden forstås psykologiske teorier eller empiriske undersøgelser), engelskfaglig metode (analyse/fortolkning af fiktions- og sagprosatekster, herunder film) og en refleksion (diskussion, vurdering, sammenligning) over det faglige samspil.

Modellen illustrerer opgavens delelementer. Kassernes størrelse signalerer over for eleverne, at afsnittene varierer i omfang
© Børne- og Undervisningsministeriet

 

Som nævnt kan det være en faldgrube, at eleven anvender sin psykologiske viden til at analysere det litterære værk. Hvis man i højere grad vil sikre, at eleven ikke gør det, kan rækkefølgen varieres.

Model over opbygning af problemformulering, varieret rækkefølge
© Børne- og Undervisningsministeriet

 

Særlige opmærksomheder i fagene

En god opgaveformulering giver i psykologi muligheden for

  • At eleven kan udvælge, redegøre for og anvende relevant psykologisk viden om mennesket. Dette krav kan opfyldes, hvis man i opgaveformuleringen bruger vendinger som “Selvvalgt materiale”, “Relevant psykologisk viden om…” etc.
  • At eleven kan arbejde tematisk med en relevant psykologisk problemstilling, der inddrager et eller flere kernestofområder (socialpsykologi, udviklingspsykologi, kognition og læring og personlighed og identitet) eller på b-niveau også stof fra de supplerende områder (sundhedspsykologi, klinisk psykologi, neuropsykologi etc.) og som giver mulighed for at opfylde relevante faglige mål.
  • Temaer kan lægges uden for kernestofområder og supplerende områder, ex. psykiske lidelser på psykologi c-niveau. I givet fald bliver det særligt vigtigt i vejledningsprocessen at være opmærksom på elevens valg af psykologisk viden og opfyldelse af de faglige mål.
  • At eleven kan demonstrere et (c:basalt) metodekendskab (b: og kritisk vurdere metoderne). Fagets metoder kan enten være kvantitative eller kvalitative afhængigt af den problemstilling, der skal undersøges. Dette krav kan opfyldes, hvis man sikrer, at der er psykologiske undersøgelser blandt elevernes selvvalgte materiale. Alternativt kan man vedlægge en psykologisk undersøgelse eller en grundig beskrivelse heraf som ukendt bilagsmateriale til opgaveformuleringen. Eleverne kan på B-niveau selv indsamle empiri gennem et feltarbejde, men det er absolut ikke et krav.

 

En god opgaveformulering giver i engelsk blandt andet mulighed for:

  • At eleven kan udvælge, bearbejde og strukturere relevant engelsksproget materiale, der skal tage udgangspunkt i eller kunne sættes i forbindelse med fagets kulturområder (det vil sige, at en roman eksempelvis foregår i England eller USA og behandler en problemstilling som udspringer i en britisk eller amerikansk kontekst).
  • At eleven kan analysere, fortolke og perspektivere fiktive teksttyper (roman, novelle, film, drama eller lyrik, og ikke-fiktive teksttyper, for eksempel biografier, selvbiografier, avisartikler, dokumentarfilm eller websider) med anvendelse af fagets begreber.
  • At anvende og udvælge metoder afhængigt af den pågældende teksts genre og afhængigt af samspillet med det andet fag.

 

Samspillet mellem de to fag sikres bedst i følgende tilfælde:

  • Når man indleder med et overordnet, flerfagligt spørgsmål, som sikrer den røde tråd og sammenhængskraft i de underordnede spørgsmål.
  • Der er tale om analyse af sagprosatekster/dokumentarfilm i engelsk, hvor emnet uden videre lader sig behandle som case i psykologi (se for eksempel nr. 4b) eller
  • Hvis der er tale om fiktion i engelsk, at der så desuden foreligger sagprosamateriale, der kan danne bro til det psykologiske materiale (se for eksempel nr. 4a). Eleven må ikke anvende sin psykologiske viden til at analysere en fiktiv person.
  • Oppgaveformuleringen sikrer, at der sker en sammenkædning af fagene, for eksempel i en vurdering eller diskussion (se for eksempel nr 2a)

 

Metode og basal videnskabsteori

Engelsk er et humanistisk fag. Her arbejdes hermeneutisk og metoderne er derfor dem man anvender, når man analyserer og fortolker tekster (herunder film). Afhængigt af teksttypen vil det være forskelligt, hvilken metode, der egner sig bedst, men en dækkende analyse  bringer typisk mere end én metode i spil, hvad enten der er tale om fiktion eller sagprosa.

Fiktion: nykritisk metode (næranalyse af teksten), social-historisk metode (teksten analyseres som et produkt af den tid, som den er frembragt i), biografisk metode (forfatterens liv, erfaringer og holdninger er vigtige for at forstå teksten). Dertil kommer psykoanalytisk metode, strukturalistisk metode, samt feministisk teori og postkolonial læsning. Ved film forventes der både en filmisk analyse og en engelskfaglig analyse, hvor filmen behandles som en tekst.

Sagprosa: Når man har med en artikel, en tale eller et essay at gøre, laves en sproglig analyse. Afhængigt af teksttypen vil det være forskelligt, hvilke metoder, der egner sig bedst: I en stilistisk analyse ses på sproget, herunder troper, ordvalg, semantiske skemaer, høj/lav stil, humor m.v. I en argumentationsanalyse afdækkes påstand, belæg og hjemmel (den basale model) og i en retorisk analyse ses på virkemidler og appelformer. En diskursanalyse afdækker for eksempel den måde, teksten omtaler emnet på: nodalpunkt(er), ækvivalenskæder, konnotationer, samt tekstens syntaks. Ved dokumentarfilm kan der ud over en analyse af filmiske virkemidler også bedes om en analyse af fakta- og fiktionskoder.

Psykologi kan arbejde inden for alle de tre hovedområder: naturvidenskabligt, samfundsvidenskabeligt eller humanistisk. Også i psykologi er der en bred variation af metoder, men de mest gængse, og dem som eleverne må forventes at kende og kunne forholde sig til er:

Observation, eksperiment, (laboratorium-, felt- eller naturligt), spørgeskema, test, interview, analyse.

Videnskabsteoretiske overvejelser i psykologi: Elevernes metodekendskab skal dels dække, hvordan man gennem psykologisk forskning skaber ny viden i faget, dels skal eleverne kunne forholde sig til, hvilke metoder de selv anvender, når de undersøger en problemstilling.

Om metode og basal videnskabsteori i det skriftlige produkt og til den mundtlige præsentation

Der er ikke et eksplicit krav om, at elever kan gøre sig videnskabsteoretiske overvejelser i det skriftlige produkt, men det er der til gengæld et krav om til den mundtlige præsentation. Hvis de videnskabsteoretiske overvejelser skal have en klar sammenhæng med arbejdet i det skriftlige produkt, bør eleven gøre sig disse overvejelser løbende i processen.

 

Innovation

I et studieretningsprojekt med innovation vil udgangspunktet være, at eleven udvikler en løsning på et problem. Problemet kan være fagligt, alment, konkret og/eller autentisk. Det vil derfor være naturligt, at elevens problemformulering og den stillede opgaveformulering lægger op til, at eleven skal undersøge et problem og udarbejde og vurdere et innovativt løsningsforslag. Ved et innovativt løsningsforslag forstås, at forslaget har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng noget nyt. Forslaget behøver ikke at være nyt i absolut forstand, men skal bidrage med noget nyt i den konkrete sammenhæng. En eksisterende løsning fra en anden sammenhæng kan således tilføre et uløst problem noget nyt i den undersøgte sammenhæng.

(fra vejledningen til SRP)

Eksempel 6 er et eksempel på et innovativt projekt med psykologi og engelsk om temaet ensomhed (og der er selvsagt mange andre muligheder). Produktet er i eksemplet en podcast, men det kunne være en film, et interview eller skriftligt materiale, der adresserer problemet. En væsentlig del af projektet er elevens vurdering af eget produkt sammenholdt med analyseobjektet, hvilket giver anledning til metarefleksion.

 

Eksempler

I de følgende eksempler er der så vidt muligt lavet et A og et B-eksempel inden udvalgte temaer. A-eksemplerne er baseret på inddragelse af fiktive, litterære værker i engelsk, mens B-eksemplerne inddrager non-fiktivt materiale.

 

Eksempel 1a: Hooliganisme

Opgaveformulering:

Hvorfor tiltrækkes mennesker af hooliganismen?

Ud fra psykologisk viden ønskes en redegørelse for grupper og gruppetilhørsforhold. Du bedes endvidere undersøge, hvorfor det kan være attraktivt at være en del af en gruppe hooligans. I din undersøgelse bedes du bl.a. inddrage bilag 1 “Nazister rekrutterer 15-årige fodboldfans”.

Herefter bedes du foretage en engelskfaglig analyse af John King: The Football Factory (1997) med henblik på romanens temaer og budskab og dens sproglige virkemidler.

Afslutningsvist bedes du diskutere om aktuelle samfundsforhold i England gør, at flere mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer. Inddrag holdninger fra artiklen i bilag 2,

Fra Information 26. oktober 2010 og bilag 2 The people versus the elite: John King on his Football Factory trilogy 20 years on (Penguin Feature 17 MAY 2016)

 

Alternativt

Der ønskes en engelskfaglig analyse og fortolkning af John King: The Football Factory (1997) med henblik på romanens temaer (gruppetilhørsforhold) og budskab og dens sproglige virkemidler.

Med udgangspunkt i romanens temaer bedes du med brug af relevant psykologisk viden undersøge, hvorfor det kan være attraktivt at være en del af en gruppe hooligans. I din undersøgelse bedes du bl.a. inddrage bilag 2 “Nazister rekrutterer 15-årige fodboldfans”

Afslutningsvist bedes du diskutere om aktuelle samfundsforhold i England gør, at flere mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer. Inddrag holdninger fra bilag 2, The people versus the elite: John King on his Football Factory trilogy 20 years on.

 

Bilag 1: “Nazister rekrutterer 15-årige fodboldfans” Fra Information 26. oktober 2010.

Bilag 2: The people versus the elite: John King on his Football Factory trilogy 20 years on (Penguin Feature 17 MAY 2016)

https://www.penguin.co.uk/articles/2016/john-king-on-the-football-facto…

Variation til elever med psykologi b-niveau

Vurder, hvorvidt mennesker med bestemte personlighedstræk i særlig grad tiltrækkes af ekstremistiske miljøer. Inddrag undersøgelsen Who is the Hooligan? The Role of Psychopathic Traits (Fra Deviant Behavior, nov. 2019)

 

 

Eksempel 1b (1): Hooliganisme

Opgaveformulering:

Hvorfor tiltrækkes mennesker af hooliganismen?

På baggrund af relevant psykologisk viden om grupper og gruppetilhørsforhold bedes du undersøge, hvorfor det kan være attraktivt at være en del af en gruppe hooligans. I din undersøgelse bedes du bl.a. inddrage bilag 1 “Nazister rekrutterer 15-årige fodboldfans”.

Herefter bedes du foretage en stilistisk analyse og en argumentationsanalyse af udvalgte passager af Jason Marriners bog Kicking the Habit fra 2015. Den stilistiske analyse skal inddrage stilleje, ordvalg og virkemidler som for eksempel humor, og argumentationsanalysen skal afdække Marriners motivation for at deltage i fodboldvolden.

I forlængelse heraf bedes du kort forholde dig kritisk til, hvordan biografien fremstiller grupper i forhold til den psykologiske viden fra din redegørelse.

Afslutningsvist bedes du diskutere forskellige forklaringer på, at hooliganisme ofte fører til grov vold. Inddrag bl.a. bilag 2, I Was a Hooligan for 30 Years, and I Loved Every Second of It

 

Bilag 1: “Nazister rekrutterer 15-årige fodboldfans” Fra Information 26. oktober 2010.

Bilag 2: Nichols, Andrew (2015): “I Was a Hooligan for 30 Years, and I Loved Every Second of It”, Bleacher Report, 10. marts, 2015

Variation til elever med psykologi på B- niveau

Diskussion - inddrag bilag 3

Bilag 3: Holly Knapton m.fl.: “Belonging for violence: Personality, football fandom, and spectator aggression”, i Nordisk Psykologi, vol. 70 (2018), is. 4.

 

Eksempel 1b (2): Højreekstremisme

Opgaveformulering:

Hvorfor tiltrækkes nogle mennesker af ekstremistiske miljøer?

På baggrund af relevant psykologisk viden om grupper og gruppetilhørsforhold bedes du undersøge, hvorfor det kan være attraktivt at være en del af en højreekstremistisk gruppe. I din undersøgelse bedes du bl.a. inddrage bilag 1 “Why people join extremist hate groups og bilag 3 “People holding far-right beliefs”.

Herefter bedes du foretage en diskursanalyse og en stilistisk analyse af uddrag af Tony McAleers biografi The Cure for hate”(2019). Den stilistiske analyse skal inddrage stilleje, ordvalg og virkemidler, og diskursanalysen skal afdække Tony McAleers holdning til at være del af det ekstremistiske miljø. (uddrag bilag 2)

Afslutningsvist skal du diskutere, hvordan mennesker, der har været i ekstremistiske grupper kan hjælpes ud af de miljøet igen.

 

Bilag 1- Insider: The psychology of why people join the Proud Boys and other extremist hate groups  (Insider, 6th Oct, 2020)

https://www.insider.com/why-people-join-proud-boys-extremist-hate-groups-2020-10

Bilag 2: Tony McAleer The Cure for Hate (2019). Link to excerpt: https://arsenalpulp.com/Books/T/The-Cure-for-Hate

Bilag 3: People holding far-right beliefs (Kan til B-niveau evt. Erstattes af egentlig undersøgelse)

https://www.sv.uio.no/c-rex/english/groups/compendium/what-are-the-psychological-characteristics-of-people-holding-far-right-beliefs.html

 

Eksempel 2a: Fascination af seriemordere

Opgaveformulering:

Hvorfor fascineres nogle mennesker af seriemordere?

Der ønskes en filmisk og engelskfaglig analyse med inddragelse af fakta og fiktionskoder af Ted Bundy: Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile (2019), med fokus på persontegning og fortællersynsvinkel.

Med udgangspunkt i relevant psykologisk viden, bedes du undersøge, hvorfor nogle mennesker udfører ondskabsfulde handlinger, med henblik på at forklare seriemorderes adfærd. I forlængelse heraf bedes du undersøge, hvorfor nogle mennesker tiltrækkes af mennesker, der har begået onde handlinger. Inddrag bilag 1, Camilla på 20 var besat af morderen Peter Madsen i din undersøgelse.

Endelig bedes du på baggrund af din redegørelse og analyse diskutere menneskets fascination af Ted Bundy og andre seriemordere, herunder etiske problemer ved at betragte fremstillinger af seriemordere som underholdning. Her skal du inddrage referencer til filmen og bilag 2, Captured by True Crime

Bilag 1: Cammilla på 20 var besat af morderen Peter Madsen: 'Jeg var helt vildt forelsket i ham' Fra Dr.dk 4. Oktober 2020

Bilag 2: Captured by True Crime: Why Are Women Drawn to Tales of Rape, Murder, and Serial Killers? I: Social Psychological and Personality Science 1(1):81-86 (January 2010)

 

Eksempel 2b: Fascination af seriemordere

Opgaveformulering:

Hvorfor fascineres nogle mennesker af seriemordere?

Med udgangspunkt i relevant psykologisk viden ønskes der en redegørelse for begrebet ondskab, og du bedes i forlængelse heraf undersøge, hvorfor mennesker udfører ondskabsfulde handlinger, med henblik på at forklare seriemorderes adfærd. Diskutér herunder, om det er muligt at lave en psykologisk profil på seriemordere generelt, inddrag bilag 1 Psychological profiling ‘worse than useless’

Herefter bedes du analysere udvalgte dele af Netflix-serien Conversations with a killer: The Ted Bundy Tapes (Berlinger, 2019) filmisk og engelskfagligt med inddragelse af seriens fakta og fiktionskoder, samt af, hvordan seriemorderen Ted Bundy fremstilles, og hvilken intention serieskaberen har. I forlængelse heraf bedes du kort forholde dig kritisk til seriens fremstilling af en seriemorder ift den psykologiske viden fra din redegørelse og bilag 2, Conversations with a Killer.

Endelig bedes du på baggrund af din redegørelse og analyse diskutere menneskets fascination af Ted Bundy og andre seriemordere, herunder etiske problemer ved tv-serier som “The Ted Bundy Tapes”. Her skal du inddrage bilag 3, Why Americans are so fascinated by serial Killers.

 

Bilag 1: Psychological profiling 'worse than useless' I The Guardian 14. september 2010

Bilag 2: Lucy Mangan: Conversations with a Killer (The Guardian, 24 January, 2019)

Bilag 3: Schmid, David (2018): ”Why Americans are so fascinated by serial killers”, History.com 1. September 2018

Variation til elever med psykologi på b-niveau

Diskutér, hvorfor mennesker fascineres af andres onde handlinger. Inddrag bilaget Captured by True Crime: Why Are Women Drawn to Tales of Rape, Murder, and Serial Killers? I: Social Psychological and Personality Science 1(1):81-86 (January 2010)

Variation til mindre stærke elever

Redegørelse: Kan bedes inddrage perspektiver fra artiklen How to spot a serial killer bilag x

Bilag x: How to spot a serial killer. Daily mail. https://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3169359/How-spot-serial-killer-Criminologists-reveal-five-key-traits-common-notorious-murderers.html 

 

Eksempel 3a: Seksuelle overgreb

Opgaveformulering

Hvilke konsekvenser kan seksuelle overgreb få for den unges identitetsdannelse?

Der ønskes en engelskfaglig analyse af Stephen Chbosky The Perks of being a Wallflower (2012) med særligt henblik på en personkarakteristik af Charlie og hvilken betydning fortællersynsvinklen og romanens form og genre har for forståelsen af hans oplevelse af traumet. Endvidere skal du kommentere på Charlies forhold til bøger.

Ud fra relevant psykologisk viden bedes du redegøre for unges identitetsdannelse og i forlængelse heraf undersøge, hvilke konsekvenser seksuelle overgreb kan få for den unges identitetsdannelse og relationsdannelse. Inddrag psykologifaglige pointer fra bilag 1, Sexual Assault and Identity Disruption, i din undersøgelse.

Diskutér og forhold dig kritisk til, hvorvidt den narrative terapi kan hjælpe de unge til at skabe en positiv livsfortælling efter overgrebet. Inddrag pointer fra bilag 2, Om narrativ terapi med unge, i din besvarelse.

 

Materiale:

Bilag 1: Kaitlin M. Boyle Sexual Assault and Identity Disruption: A Sociological Approach to Posttraumatic Stress I Society and Mental Health 2017, vol 7(2), p. 69-84 

Bilag 2: Anette Holmgren Om narrativ terapi med unge I Fokus #3, 2006

 

Eksempel 3b: Omsorgssvigt og resiliens

Opgaveformulering:

Hvilke konsekvenser kan omsorgssvigt have for unges identitetsdannelse?

Ud fra relevant psykologisk teori skal du undersøge, hvordan en stabil identitet udvikles og hvordan omsorgssvigt kan påvirke en sådan udvikling. Inddrag bilag 1, Børn, der oplever vold i familien i din undersøgelse.

Foretag en engelskfaglig analyse af bogen Educated (Westover 2018), hvor du særligt inddrager Westwoods skrivestil og påviser typiske træk for genren (memoir). I analysen skal du blandt andet komme ind på hovedpersonens udvikling samt hendes forhold til sine forældre og broderen Shawn.

Diskutér, hvilke forhold, der i barnets miljø kan være med til at styrke resiliensen. Inddrag bilag 2, Child Maltreatment and Resilience in the Academic Environment, i din diskussion.

 

Alternativt

Foretag en engelskfaglig analyse af bogen Educated (Westover 2018), hvor du særligt inddrager Westwoods skrivestil og påviser typiske træk for genren (memoir). I analysen skal du blandt andet komme ind på hovedpersonens udvikling samt hendes forhold til sine forældre og broderen Shawn.

Ud fra relevant psykologisk teori skal du undersøge, hvordan en stabil identitet udvikles og hvordan omsorgssvigt kan påvirke en sådan udvikling. Giv eksempler fra Tara Westovers egen udvikling og inddrag bilag 1, Børn, der oplever vold,  i din undersøgelse.

Diskutér, hvilke forhold, der i barnets miljø kan være med til at styrke resiliensen. Inddrag bilag 2, Child Maltreatment and Resilience in the Academic Environment, i din diskussion.

 

Bilag 1: Stephanie Vincent m.fl.: Børn, der oplever vold i familien. Omfang og konsekvenser. VIVE-rapport 2017. https://www.vive.dk/da/udgivelser/boern-der-oplever-vold-i-familien-6694/

Bilag 2: Josephine Palmeri: Child Maltreatment and Resilience in the Academic Environment. Applied Psychology Opus. https://wp.nyu.edu/steinhardt-appsych_opus/child-maltreatment-and-resilience-in-the-academic-environment/ 

 

Eksempel 4a: Adoption

Opgaveformulering

Hvordan adoption på tværs af kulturer kan påvirke identitetsdannelsen?

Der ønskes en engelskfaglig analyse og fortolkning af Celeste Ng's "Little Fires Everywhere (2017)" med særligt henblik på fortællersynsvinkel, mor/datter-forholdene og på, hvordan adoption fremstilles i romanen. I din analyse skal du inddrage bilag 1, Little fires Everywhere only tells half the Story about Adoption.

Ud fra relevant psykologisk viden skal redegøre for tilknytning og identitetsdannelse og i forlængelse skal du undersøge, hvilke udfordringer ift. tilknytning og identitetsdannelse adopterede børn kan møde i deres opvækst. Overvej herunder faktorer som tilknytningen mellem barn og adoptivforældrene og barnets oplevelse af at høre til i samfundet. Inddrag bilag 2 Mothering Children of Color Who Are Becoming Adults, i din besvarelse.

Diskuter med udgangspunkt i din engelsk- og psykologifaglige analyse, hvordan man fra samfundets side kan være med til at understøtte barnets stabile identitetsdannelse og oplevelse af at høre til. Inddrag holdninger fra artiklen bilag 3, Identity, Belonging, and Bridging the Gap Between the Cultures i din besvarelse. 

 

Bilag1: Krish Kandiah: Little fires Everywhere only tells half the Story about Adoption (2020) https://life.spectator.co.uk/articles/little-fires-everywhere-only-tells-half-the-story-about-adoption/

Bilag 2: Mothering Children of Color Who Are Becoming Adults, https://www.adoptivefamilies.com/transracial-adoption/mothering-children-of-color-becoming-adults-talking-about-racial-bias/

Bilag 3: Identity, Belonging, and Bridging the Gap Between the Cultures https://www.childhoodexplorer.org/identity-belonging

 

Eksempel 4b: Adoption

Opgaveformulering

Hvordan kan man understøtte en god udvikling og trivsel hos adopterede børn, der har oplevet omsorgssvigt før adoptionen?

Ud fra relevant psykologisk teori og selvvalgt empiri skal du undersøge, hvilke konsekvenser omsorgssvigt kan have for barnets udvikling. Undersøg i forlængelse heraf, hvordan adoption kan påvirke det omsorgssvigtede barns udvikling på kort og på lang sigt.

Den amerikanske dokumentar Romania: What Happened to the Children? (Turning Point, Sæson 4, Episode 3, 1997) analyseres med fokus på komposition og struktur, idet brugen af filmiske virkemidler og fakta/fiktionskoder inddrages. Overvej med inddragelse af eksempler fra dokumentaren, hvilket budskab om adoptionens konsekvenser, der kommer til udtryk og om dette stemmer overens med din psykologiske viden.

Diskutér i hvilke situationer, adoption er den bedst mulige løsning. I din diskussion skal du inddrage overvejelser om hvorvidt der er forskel på, hvordan adopterede, der vokser op i familier i hjemlandet, klarer sig bedre end adopterede, der vokser op i den amerikanske kultur. Du skal i din diskussion inddrage bilag 1, The lasting impact of neglect.

 

Bilag 1: The lasting impact of neglect, American Psychological Association, June 2014 https://www.apa.org/monitor/2014/06/neglect

 

Eksempel 5a: Traumer

Opgaveformulering

Hvorfor reagerer mennesker forskelligt på traumatiserende begivenheder og hvordan kan man bedst behandle traumatiserede mennesker?

Der ønskes en engelskfaglig analyse/fortolkning af Alex Michaelides The Silent Patient (2019) med særligt fokus på miljø, komposition, skrivestil og fortællersynsvinkel. I din besvarelse skal du desuden analysere, hvordan Michaelides bruger Alicia Berensons tavshed dramatisk, samt kommentere på, hvordan traumer belyses i romanen.

Ud fra relevant psykologisk viden om traumer, skal du undersøge menneskers reaktioner på traumatiserende oplevelser med særligt fokus på tab af nærtstående, og du bedes undersøge om det er muligt at pege på særlige risikofaktorer for udvikling af PTSD.  Inddrag selvvalgt empirisk materiale og/eller bilag 1, Silence may be appropriate trauma response for some.

Med inddragelse af relevant psykologiske viden skal du undersøge, hvordan man bedst kan hjælpe mennesker, der har været udsat for traumatiserende begivenheder. I forlængelse af din undersøgelse skal du diskutere og vurdere, hvorvidt bogens fremstilling af traumer og traumebehandling giver et realistisk billede.

 

Bilag 1: Silence may be appropriate trauma response for some. https://www.reuters.com/article/us-trauma-response-idUSTON08322220080610

 

Eksempel 5b: Traumer

Opgaveformulering

Hvorfor reagerer mennesker forskelligt på traumatiserende begivenheder og hvordan kan man bedst behandle traumatiserede veteraner?

Ud fra relevant psykologisk viden om traumer, skal du undersøge soldaters reaktioner på traumatiserende oplevelser under krig, herunder om det er muligt at pege på særlige risikofaktorer for udvikling af PTSD. Inddrag bilag 1 PTSD Treatment for Veterans i din undersøgelse.

Der ønskes en dokumentarfilmanalyse af  “Fight or flight: the veterans at war with PTSD” (Guardian 2018 på youtube) med henblik analyse af filmiske virkemidler i selvvalgte scener (klip, beskæring, kameravinkler, fortællerposition)  og en stilistisk analyse af artiklen “You don’t ever get over it” (Simon Hattenstone and Eric Allison,  Guardian 2014). Fokus i begge skal være på, hvordan soldaternes skæbner fremstilles, og hvad der gøres for at helbrede dem.

Med udgangspunkt i din analyse af dokumentaren, bedes du undersøge, hvordan man kan hjælpe veteraner, der har udviklet PTSD og diskutere og vurdere, hvorvidt der tilbydes tilstrækkelig behandling til hjemvendte soldater. Inddrag holdninger fra bilag 2 We aren’t doing enough for veterans with PTSD

 

Bilag 1. PTSD Treatment for Veterans: What’s Working, What’s New, and What’s Next. Fra Pharmacy & Therapeutics 2016 Oct; 41(10): 623-627, 632-634. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5047000/

Bilag 2: We aren’t doing enough for veterans with PTSD. Fra Spectator Life. 25. Oktober 2017 https://life.spectator.co.uk/articles/we-arent-doing-enough-for-veterans-with-ptsd/

 

Links: https://www.youtube.com/watch?v=ps4hKECvNMg

https://www.theguardian.com/society/2014/oct/18/collateral-damage-ex-soldiers-living-with-ptsd

 

 

Eksempel 6: Unges ensomhed (innovativt projekt)

Med udgangspunkt i relevant psykologisk viden skal du undersøge, hvorfor det kan være særlig svært for unge at være ensomme og hvordan det kan påvirke de ensomme unges identitetsdannelse.

Foretag en analyse af første afsnit af BBC podcasten The Anatomy of Loneliness  (bilag 1) med fokus på, hvordan virkemidler, personer og komposition understøtter temaet. Udarbejd på baggrund af dine undersøgelser et engelsksproget produkt, som kan sætte fokus på unges ensomhed i samfundet. Inddrag en argumentationsanalyse af artiklen To solve the problem of loneliness, society needs to look beyond the nuclear family (Eli Davies, Guardian, 4/1 2021)

Vurdér styrker og svagheder i dit forslag. Inddrag din analyse af The Anatomy of Loneliness samt din psykologiske viden om ensomhed i din vurdering.

 

Bilag 1: The Anatomy of Loneliness episode 1 (BBC, 2018) https://www.bbc.co.uk/programmes/m0000mj8

Bilag 2: To solve the problem of loneliness, society needs to look beyond the nuclear family (Eli Davies, Guardian, 4/1 2021)

https://www.theguardian.com/commentisfree/2021/jan/04/loneliness-society-nuclear-family-lockdown-communities

 

Variation af opgaveformuleringerne ift. niveau, selvstændighed og materiale

Eksemplerne på opgaveformuleringer og bilagene skal betragtes som skabeloner, hvor der i princippet kan varieres meget: værker med samme tema kan erstattes med andre, og undersøgelser i psykologi kan udskiftes, hvorved der også skabes mulighed for at skrue op og ned i niveau og sværhedsgrad fra en artikel om emnet på C-niveau til en egentlig psykologifaglig undersøgelse på B-niveau. Endelig er der mulighed for at lade eleven finde egnede undersøgelser selv.

Mange af formuleringerne i engelsk er ret specifikke, idet der bedes om foretage konkrete analyser, der gerne skulle pege på det psykologiske materiale på den ene eller den anden måde (for eksempel 3a). En dygtig elev vil selv kunne vælge et relevant analysefokus, så her kan der niveaudifferentieres mht. opgavens ordlyd. Endvidere kan eleven selv finde artikler eller andet materiale til emnet. Af de bilag vi har medtaget i eksemplerne, kan der også holdes tilbage som den ukendte del af opgaveformuleringen.

 

Kreditering

Ann Patricia Larsen, Aurehøj Gymnasium & Janne Toftgaard, Odense Katedralskole