Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi. April 2020

I dette nyhedsbrev kan man læse om særlige forhold i forbindelse med undervisningen og eksamen i perioden med covid-19

 

Kære psykologilærere

Der er sket en del ting på det seneste! Jeg håber, at I alle samt jeres nærmeste er sunde, raske og ved godt mod.

Der er mange nye informationer at forholde sig til lige nu, og de ændrer sig dagligt. Mange af os tænker på, hvordan "eksamensperioden" og meget andet skal forløbe. I dette nyhedsbrev vil jeg forsøge at give jer kort et overblik, som det ser ud her den 21. april. Når der er flere ting faldet på plads, vil jeg orientere jer igen.

 

FAQ

BUVM opdaterer løbende en FAQ om situationen. Det er vigtigt at holde sig opdateret, da svarene kan ændre sig i takt med, at situationen udvikler sig.

Der kommer desuden meget snart en vejledning om aflysning og afholdelse af prøver, afgivelse af årskarakterer mv. samt retningslinjer for prøvetræningen i nødundervisningen.

 

Mundtlig eksamen (psykologi og SRP/SOP/EOP)

Det fremgår af den politiske aftale fra den 8. april (og senere for eux): Alle skal op i...en mundtlig prøve i SRP/SOP/EOP. Har eleven afsluttet SRP/SOP/EOP i vinterterminen, skal eleven i stedet op i den senest placerede udtrukne mundtlige prøve.

Og for 2. hf: Den senest placerede mundtlige prøve og dansk.

3.g/eux:

Det er relativt få elever som har været oppe i SOP og EOP i vinterterminen, så for langt de fleste 3.g- og eux-elever gælder det, at de ikke kan komme til den mundtlige prøve i psykologi.

Det er dog anderledes mht. SRP/SOP/EOP i den kommende sommertermin. Her vil næsten alle derfor skulle op. De nærmere rammer og betingelser for disse prøver er endnu ikke på plads.

Ifølge den seneste indberetning, som jeg har adgang til, har følgende andele af eleverne valgt at have psykologi med i deres større skriftlige opgaver:

  • STX: 11,6% (flest i kombination med biologi, engelsk og samfundsfag)
  • HHX/HTX: 4,3% (flest i kombination med afsætning)
  • EUX: 3% (flest i kombination med afsætning)

Psykologi er et populært fag i de større skriftlige opgaver, og det er derfor oplagt at få diskuteret yderligere, hvordan faget kan blive inddraget hensigtsmæssigt.

2.hf

For elever på 2.hf er der en mulighed for mundtlig prøve, hvis det er den senest placerede prøve i elevens prøveplan.

I kan læse mere om dette i genåbningsdokumentet for psykologi.

 

Hvad med 1.g, 2.g og 1.hf - skal de til eksamen?

Nej, eksamenerne i sommerterminen 2020 er aflyst for 1. og 2.g. Det betyder for 1. og 2.g, at den afsluttende standpunktskarakter i fag, der afsluttes til sommer og er udtrukket til eksamen, ophøjes til eksamenskarakter.

 

Genåbningsdokumenter på EMU

Fagkonsulenterne har udarbejdet en lang række genåbningsdokumenter til fagene som findes på EMU. Det kan anbefales at læse dem som er relevante for jer, da en del spørgsmål forhåbentlig kan blive afklaret. Jeg har bl.a. skrevet om, at det anbefales at få gennemført de sidste temaer i psykologi på trods af den nuværende situation. Psykologi er nederst på siden under valgfag.

 

FIP 2020

De samlede materialer fra FIP i en lang række fag kan findes her. FIP i Innovation blev desværre aflyst pga. covid-19, det afholdes i efteråret i stedet. Endnu engang tak til alle som deltog, jeg håber at lige så mange får lov og har tid og lyst i næste skoleår.

Afstemningen på kurset viste, at den temabaserede undervisning og psykologi i de større skriftlige opgaver i hvert fald er på programmet i næste skoleår. Jeg håber, at lige så mange får lov og har tid og lyst til at deltage i næste skoleår.

 

Opdatering af vejledninger 2020

Deadline for opdatering af vejledningerne er udskudt til inden sommerferien. Hvis I har feedback eller kommentarer til de nuværende vejledninger i psykologi, er I meget velkomne til at skrive til mig. Fristen er medio maj. Vejledningerne findes her.

 

Inspiration til virtuel undervisning

Læringskonsulenterne afholdte en temadag om virtuel undervisning på Borupgaard Gymnasium den 9. marts. 

Inspiration kan findes på emu.dk under temaet "Udendørs eller virtuel undervisning".

 

Pas godt på jer selv i denne tid, hold afstand og rigtig god arbejdsuge - virtuel eller ej.

Med venlig hilsen

Mikkel Brunvold

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.