Artikel

Genkaldelsesøvelser som en effektiv læringsstrategi

I denne artikler beskriver Thomas R.S. Albrechtsen, hvordan elever i gymnasiet kan udvikle studiekompetencer, så de bliver i stand til at benytte sig af effektive læringsstrategier, når de skal tilegne sig ny viden.

Et formål med gymnasiet er at eleverne udvikler studiekompetencer. Det indebærer flere ting. Det indebærer blandt andet at eleverne bliver i stand til at benytte sig af effektive læringsstrategier, når de skal tilegne sig ny viden og færdigheder.

Der er mange bud på læringsstrategier og studieteknikker. Nogle er mere effektive end andre (Dunlosky et al., 2013).

Nyere kognitionspsykologisk forskning viser at en løbende brug af genkaldelsesøvelser (på engelsk retrieval practice) er særlig effektiv, når man ønsker at lære noget nyt (Argawal et al., 2014; Brown et al., 2014; Karpicke, 2012). Denne forskning kan således have betydning for den måde du som gymnasielærer vælger at tilrettelægge din undervisning på.

Artiklen giver nogle konkrete forslag til, hvordan du og dine elever kan gøre brug af genkaldelsesøvelser til at fremme læringen af fagligt indhold.

Der er stor sandsynlighed for at du allerede i din daglige undervisning gør noget, som kræver at eleverne prøver at genkalde noget fagligt indhold. Det kan dog være, du kan gøre det hyppigere og mere systematisk gennem brug af forskellige former for genkaldelsesøvelser, og ikke mindst gøre eleverne opmærksom på det effektive ved at de selv lærer at bruge genkaldelsesøvelser som et redskab i deres faglige studier – også på længere sigt i en fremtidig videregående uddannelse.

Hvad er en genkaldelsesøvelse?

Genkaldelsesøvelser er en læringsstrategi, hvor fokus ikke er på, hvordan fagligt indhold ”kommer ind i hovedet”, men derimod på hvordan man ”får det ud af hovedet” igen, når der er brug for det.

Det handler med andre ord om, hvordan man genkalder relevant information fra sin langtidshukommelse. Der er tale om en øvelse, hvor eleverne opfordres til at gentage viden eller færdigheder med henblik på en konsolidering eller fastholdelse og dermed undgå glemsel på længere sigt.

  • Genkaldelsesøvelser har samtidig den funktion at være med til at sikre en progression i elevernes læring, da du som lærer får indblik i, hvor eleverne befinder sig, og hvad det næste skridt i undervisningen kan være.
  • Genkaldelsesøvelser kan du både anvende i undervisningstiden, når du gennemgår noget med eleverne, og de kan fungere et redskab eleverne selv benytter sig af i deres fordybelsestid.
  • Genkaldelsesøvelser er en læringsstrategi eller studieteknik, som eleverne både kan bruge alene og sammen med andre.

Hvorfor øve sig på at genkalde fagligt indhold?

Elever kan sommetider være overbeviste om at de kan mere, end de faktisk kan (Albrechtsen, 2019: 76ff.). I en genkaldelsesøvelse vil de opdage, når det endnu ikke helt er tilfældet, og hvad det er, de må fordybe sig noget mere i.

Når du stiller spørgsmål, der skal få eleverne til at genkalde en bestemt faglig viden (fx nogle centrale fagbegreber), får du samtidig fremhævet, hvilken viden der er særlig vigtig at eleverne tilegner sig. Det giver dem mulighed for at sortere i informationerne. Forskning (Argawal & Bain, 2019: 3ff.) viser flere fordele ved at man som lærer gør mere ud af at eleverne øver sig på at genkalde fagligt indhold:

  • Genkaldelsesøvelser forbedrer elevers læring og fastholdelse af viden over en længere periode.
  • De øger elevernes højere ordens tænkning, som fx evnen til kreativ problemløsning, og evne til at overføre viden fra en sammenhæng til en anden (transfer).
  • De er med til at identificere, hvor der er huller i elevernes viden, og kan fungere som et formativt evalueringsværktøj både af lærer og elever.
  • De øger elevers metakognition og opmærksomhed på deres egen læring (at ”lære at lære”).
  • De øger elevers engagement og opmærksomhed i klassen.
  • De øger elevers brug af effektive studieteknikker uden for klassen.
  • De kan bidrage til at elever forbereder sig mere til undervisningen.
  • De forbedrer elevernes mentale organisering af viden.
  • De øger elevers læring af relateret viden, som ikke i første omgang genkaldes.
  • De øger elevers fremtidige læring ved at blokere for forstyrrende eller irrelevant information.

Derudover kan genkaldelsesøvelser fungere som et supplement til de test, prøver og opgaver som eleverne stilles i gymnasiet, hvor de bedømmes med en karakter eller på anden vis.

Genkaldelsesøvelser kan minde om test eller prøver, da eleverne skal afprøve, hvad de kan huske af faglig viden. Men i modsætning til test og prøver er genkaldelsesøvelser tænkt som en læringsstrategi. Det vil sige, at de har til formål at understøtte elevernes læreproces, ved at eleverne gennem øvelserne kan udfordre sig selv og hinanden og forbedre sig på de områder, hvor de har behov for det.

Design af genkaldelsesøvelser

Det er let at designe genkaldelsesøvelser til undervisningen, og der er forskellige måder at gøre det på. Du kan med en klasse gøre det til en rutine, at der er små genkaldelses- eller huskeøvelser der skal laves. Det kan blot være i begyndelsen eller slutningen af en lektion, men det kan også være på forskellige tidspunkter i løbet af lektionen. Det mest effektive er, når:

  • genkaldelsesøvelserne for det første ligger spredt ud over året - frem for at være koncentreret i et kortere tidsrum (fx lige op til en eksamen eller prøve)
  • for det andet at genkaldelsesøvelserne består af et blandet fagligt indhold (frem for kun at være om ét afgrænset emne)
  • og for det tredje at der gives feedback til eleverne på, hvordan de kan arbejde videre med indholdet (fremfor at de selv skal finde ud af det, når det er noget, de har svært ved at huske og forstå).

Eksempler på konkrete genkaldelsesøvelser som du kan bruge i din undervisning, er følgende:

Genkaldelsesøvelse 1: ”Skriv alt det ned du ved”

Denne genkaldelsesøvelse består i, at eleverne skriver alt det ned, som de kan huske fra sidste gang, de blev undervist i faget. Der er tale om en fri genkaldelse af et fagligt indhold. Eleverne kan bruge undervisningens første 3-5 minutter på denne øvelse, og eventuelt efterfølgende sammenligne de nedskrevne ord med hinanden i par.

Genkaldelsesøvelse 2: ”De to vigtigste ting?”

Denne genkaldelsesøvelse kan du give eleverne ved afslutningen af undervisningen, hvor de skriver de to vigtigste ting ned, de har lært, eller drøfter det kort med personen ved siden af dem.

Genkaldelsesøvelse 3: Brug af quiz

Du kan løbende stille eleverne nogle spørgsmål om et fagligt indhold, som du ønsker, de skal huske. En måde at gøre det på, er at lave din egen quiz til eleverne fx i form af multiple-choice spørgsmål. Der findes programmer, der gør det muligt at lave dem elektronisk, men de kan også blot laves i plenum, hvor eleverne skriver deres svar ned for sig selv.
Omfanget af en quiz kan variere, og afhængig af faget kan der laves andre typer af øvelser, der kræver at eleverne skal genkalde vigtig viden og færdigheder. Det kan fx være i form af, at de skriver små essays eller lignende.

Genkaldelsesøvelse 4: Huskekort

Et fjerde forslag til en genkaldelsesøvelse er brugen af huskekort eller såkaldte flash cards.
På disse kort skrives der på den ene side et spørgsmål (begreb eller tema), og på den anden side svaret på spørgsmålet. Øvelsen går her ud på at eleverne ud fra spørgsmålet skal forsøge at genkalde svaret.

 

Genkaldelsesøvelser og højere ordens tænkning

Genkaldelsesøvelser bidrager til fagligheden på flere måder. Det drejer sig ikke alene om at huske fakta, selvom det er til dette formål, at metoden er særlig virksom.
Genkaldelsesøvelser vil også understøtte elevernes udvikling af kreative og innovative kompetencer og deres kritiske sans. Kan eleverne ikke huske det faglige indhold, så er det vanskeligt for dem at forholde sig kritisk og kreativt til det. Desuden kan disse højere ordens kompetencer – i form af kritisk sans, kreativitet og problemløsning – også være fokus i genkaldelsesøvelserne. Det ene udelukker således ikke det andet.
Også i forbindelse med undervisning der er orienteret mod det undersøgende og problemløsende, vil der løbende være behov for, at eleverne kan genkalde sig information, fra noget de tidligere har arbejdet med.

 

Inspiration

Anke Piekut: Evaluering som læringsværktøj

Jens Dolin: Faglighed – kompetencer, dannelse og viden

 

Internet-ressourcer om genkaldelsesøvelser (retrieval practice):

https://www.retrievalpractice.org/

https://teacherhead.com/2019/03/03/10-techniques-for-retrieval-practice/

https://www.learningscientists.org/retrieval-practice

https://www.youtube.com/watch?v=wrDOoBuP9A8

 

Litteratur

Agarwal, P.K. & P.M. Bain (2019). Powerful Teaching: Unleash the Science of Learning. San Francisco, CA: Jossey-Bass.

Agarwal, P.K., L. D’Antonio, H.L. Roediger, K.B. McDermott & M.A. McDaniel (2014). Classroom-based programs of retrieval practice reduce middle school and high school students’ test anxiety. Journal of Applied Research in Memory and Cognition, 3, pp. 131-139.

Albrechtsen, T.R.S. (2019). Øvelse i undervisningen. København: Akademisk Forlag.

Brown, P.C., H.L. Roediger & M.A. McDaniel (2014). Make it Stick: The Science of Successful Learning. Cambridge: Harvard University Press.

Dunlosky, J., K.A. Rawson, E.J. Marsh, M.J. Nathan & D.T. Willingham (2013). Improving Students’ Learning with Effective Learning Techniques: Promising Directions from Cognitive and Educational Psychology. Psychological Science in the Public Interest, 14, 1, pp. 4-58.

EVA (2011). Studiekompetence – Pejlemærker efter 2. Gennemløb af gymnasiereformen. Købehavn: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA (2018). Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser. København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Karpicke, J.D. (2012). Retrieval-Based Learning: Active Retrieval Promotes Meaningful Learning. Current Directions in Psychological Science, 21, 3, pp. 157-163.

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.