Forløb

Brug fortiden til at skabe værdi i nutiden og fremtiden

Gennem en innovativ proces skaber eleverne konkrete idéer til at forbedre demokratiske processer på egen skole. De opbygger først en solid viden om demokrati og oplever, hvordan man kan bruge fortiden til at skabe værdi i nutid og fremtid.

Ministeriets vejledninger om innovation

Brug fortiden til at skabe værdi i nutid og fremtid

Er danskerne engagerede demokratiske borgere? Lad eleverne blive bevidste om deres demokratiforståelse i dette forløb på 11 moduler à 90 minutter til oldtidskundskab C. Gennem en innovativ proces forstår og forbereder eleverne løsninger på udfordringer for demokratiet på egen skole. Forløbet kan også bruges tværfagligt sammen med samfundsfag og historie.

Formål

Få eleverne ind i et mindset om, at man kan bruge fortiden til at skabe værdi for nutiden og fremtiden. At man altså kan finde svar eller inspiration til en ny løsning ved at søge tilbage i tiden. Gennem forløbet arbejder eleverne med deres demokratiforståelse, og i en innovationsproces arbejder de med ungdommens engagement på egen skole.

Forløbet arbejder med følgende mål fra læreplanen i oldtidskundskab C:

  • “at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og giver dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer” 
  • “sætte sig ind i almenmenneskelige spørgsmål og problemstillinger”
  • “der indgår mindst et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver eller innovative løsningsforslag og fremlægger dem i mundtlig eller skriftlig form”
Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.