Forløb

Kan den globale opvarmning bremses?

Få dine elever i tale! Dette forløb handler om at undersøge muligheder for at bremse den globale opvarmning, og det afsluttes med, at eleverne holder politiske klimataler. Det er henvendt til stx naturgeografi på C-niveau. Forløbet er på  6-7 moduler à 85 minutter.
 

Med afsæt i teori og klimadata og filmen  COP 21 – klimadrama i Paris skal eleverne i et lille rollespil selv prøve at agere politiske beslutningstagere. Det skal give eleverne et indblik i klimaændringer og den politiske beslutningsproces.

 

Gennem forløbet berøres bl.a. følgende faglige mål og kernestof i naturgeografi C på stx:

  • udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
  • give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer

 

Kernestof:

  • Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

 

1. Planlægning/overvejelser

Forløbet er bygget op omkring den didaktiske model ”Geodetektiven”, der bl.a. er beskrevet i artiklen GEO-detektiven – det' fandme uhyggeligt! side 20-23 i Geo-Nyt 78 udgivet af Geografilærerforeningen.  Modellen er organiseret omkring et centralt spørgsmål og en række underspørgsmål.  I dette forløb ”kan den globale opvarmning bremses?” samt underspørgsmålene:

  • Er den globale temperatur steget?
  • Hvilke konsekvenser er der ved global opvarmning?
  • Kan verden enes om at begrænse den globale opvarmning?

Forløbet består af tre dele med både klassearbejde og gruppearbejde, som skal træne samarbejdskompetencer og elev/elev-dialogen.  I første del arbejdes med dataindsamling og eksperimentelt, anden del omhandler formidling af fagligt stof i form af konsekvenser af den globale opvarmning, og tredje del opbygges som et rollespil om klimapolitiske forhandlinger. Afslutningsvis diskuteres på klassen, hvordan klimaaftalen i Paris blev opnået.

 

2. Forløbets opbygning

Første del - 2 moduler:

I første modul indsamler eleverne empiri. Der kan eksempelvis hentes data over udvikling i atmosfærens indhold af CO2 og udvikling i den globale temperatur. Kurverne for CO2 og temperatur sammenlignes.

Efter dataindsamlingen arbejder de med følgende spørgsmål:

  • Er den globale temperatur steget som følge af CO2-udslip? Hvor meget er temperaturen steget?
  • Hvornår er temperaturen steget mest?
  • Hvor meget er CO2-indholdet steget?
  • Er der sammenhæng mellem CO2 og temperaturændringerne?

I andet modul udfører eleverne i grupper et simpelt eksperiment om påvisning af CO2´s betydning for drivhuseffekten ud fra følgende vejledning:

Forsøg til påvisning af CO2’s betydning for drivhuseffekten

Apparatur: 2 mørke plastkasser, lampe, termometer af typen Vernier, to sorte beholdere, CO2 fra CO2 -tank.

Forsøgsgang

De to kasser gøres klar samtidig:

1) Kasse uden tilsat CO2: Termometer tapes fast i kassens hjørne, så temperatursensoren er ca. midt i kassen uden at røre beholderen. Lampen placeres ca. 25 cm over kassen.

2) Kasse med tilsat CO2: Termometer monteres som i den anden kasse. Placer temperatursensor på samme måde som i første forsøg.

Opstil en fagligt begrundet hypotese for, hvad der vil ske med temperaturen i de to kasser.

Mens forsøget er i gang, laves en skitsetegning af strålingsbalancen ind og ud af kassen – både kortbølget stråling og langbølget stråling.

 

Fremgangsmåde:

1.     Placer lampen over kasserne, så de får lige meget "solstråling".

2.     Tilslut termometer til CBL-converter og tilslut denne til computeren.

3.     Start programmet LoggerPro/Logger Lite og indstil antal målinger til 1800 (1/sek).

4.     Klik på "Kør"-ikonet samtidig med, at lampen tændes. Efter 900 sekunder slukkes lampen, men forsøget fortsætter yderligere 900 sekunder.

5.     Data kopieres til Excel, og I laver en graf over data – med begge kurver i en graf.

Efter udførelsen af forsøget diskuteres følgende spørgsmål:

o   Hvordan passer data med hypotesen?

o   Hvordan passer data med udviklingen i den globale temperatur?

 

Anden del - 2 moduler:

I disse to moduler undersøges, hvilke konsekvenser der er ved den globale opvarmning.

I første modul opdeles klassen i grupper, som hver tildeles en global region. Grupperne skal lave en tale, hvor de præsenterer data og konsekvenser set fra deres regions vinkel. De skal finde argumenter ud fra læsning af dele af IPCCs 5. Assessment, DMIs omtale af rapporten og mindst to artikler om ændringerne i globale regioner, som eleverne selv finder.

Talen afholdes i andet modul.

 

Tredje del - 3 moduler:

Eleverne arbejder i disse moduler med hovedspørgsmålet ”Kan verden enes om at begrænse den globale opvarmning?”

I første modul ser eleverne filmen COP21 klimadrama i Paris (40 min, Vimeo).

Efter filmen deles eleverne i grupper, som repræsenterer hver deres land eller gruppe af lande.

I resten af første og i andet modul arbejder grupperne med at lave en tale (1-2 minutter), hvor de præsenterer lande/landegruppers synspunkter. Hver gruppe inddrager yderligere 3 avisartikler, som rummer information om landets/landegruppernes krav. Landegrupperne er:

• Kina

• G77-landene (minus Kina, OPEC-landene og AOSIS)

• Gruppen af små østater og sårbare kystnationer – AOSIS

• OPEC-landene

• I-landene (minus EU)

• EU

I tredje modul skal grupperne holde deres tale (1-2 minutter) over for de øvrige grupper. Dernæst stilles der forslag til, hvad der skal til for, at de (gruppen) kan indgå i et kompromis. Lav gerne pauser imellem talerne og lav mindre alliancer med nogle af de andre grupper og fremfør nye forslag til kompromisser. Diskussionen stoppes efter ca. en halv time, når det er tydeligt, at det er utrolig svært det er at blive enige på trods af, at det ikke engang er elevernes egne penge eller synspunkter.

 

Næste punkt er at undersøge, hvordan det kunne lade sig gøre, at 195 lande blev enige om en klimaaftale i Paris. Eleverne skal besvare flg. opgaver:

  • Undersøg på nettet, hvordan det kunne lykkes at indgå en klimaaftale i Paris.
  • Undersøg, hvilke store uoverensstemmelser var sværest at blive enige om – giv eksempler på dem, der blev udskudt til senere.
  • Redegør for de centrale punkter i aftalen med fokus på:
  • CO2-udslip
  • Temperaturændringer
  • Økonomi
  • Sanktionsmuligheder
  • Opfølgning senere

o   Redegør for mangler i aftalen, samt hvordan den adskiller aftalen sig fra Kyotoprotokollen?

Modulet afsluttes med en opsamling på ovenstående.

 

3. Evaluering

I forbindelse med afholdelse af taler og efterfølgende diskussion er der indbygget formativ feedback eleverne imellem, på den måde at eleverne giver kritik af og stiller spørgsmål til hinandens oplæg. Som del af forløbet kan der indlægges en rapport fra forsøget om påvisning af CO2’s betydning for den globale opvarmning.

 

Kreditering

Udarbejdet af Niels Vinther, Greve Gymnasium

Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.