Artikel

Innovation i naturgeografi

I naturgeografi arbejder vi hyppigt med innovation gennem undersøgelse og forståelse af problemer, for derefter at foreslå løsninger på dem. Tænk blot på emner som klimaændringerne, energiforbruget og vandforbruget. Som regel undersøger eleverne dog løsninger, som andre har foreslået. I denne artikel skitseres en model for, hvordan vi kan få eleverne til selv at finde på løsninger.­­­

Ministeriets vejledninger om innovation

Hvorfor innovation?

Innovation forstås her som udviklingen af løsninger på et problem. Der knytter sig en række fordele til at inddrage innovation i et eller flere forløb

  • Undervisningen og læringen kan forankres i de lokale omgivelser.

  • Fagets metoder og modeller bliver anvendt mere praksisnært, fx ved at eleverne udvikler prototyper på simple installationer, der skal bortlede regnvand, eller maskiner, der skal høste alger i fjorden.

  • Når elever udvikler egne løsninger, øges deres ejerskab til og ansvarlighed over for undervisningen og læringen. De styres af en indre motivation i søgningen efter viden og forståelse.

  • Undervisningen bliver deltagerstyret, da eleverne har stor indflydelse på valg af problemstillinger og løsninger.

Mål og kompetencer

De innovative kompetencer – kreativitet, samarbejde, navigation, handling og formidling – er selvstændige kompetencemål for innovationsarbejdet. Men disse kan fint bruges til at træne de faglige mål og kompetencer i naturgeografi. Faglige mål, som fx at ”Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre” og ”give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer..” samt at ”indkredse geofaglige problemstillinger…” kan trænes i forståelses- og forberedelsesfaserne i et innovationsforløb, og i formidlingsfasen trænes at ”formidle geofaglig viden…under inddragelse af innovative løsningsmuligheder”.

Innovationsmodeller

Der findes en række modeller for innovationsprocesser. I naturgeografi er særligt modellen Design To Improve Life og dens kompas anvendelig, da handle- og navigationskompetencer sammen med kreativitet øves i en helhed. Design forstås i denne model som evnen til at planlægge og give form til en ide. Modellen indeholder fire faser – forberedelse, forståelse, formgivning og færdiggørelse – som anskues cirkulært. Til hver fase hører fire delfaser, hvor den fjerde hver gang er en opsamlingsfase. Modellen er visualiseret som et kompas netop for at understrege den cirkulære tilgang, hvor man gentager faser med ny viden. Kompasset fungerer samtidig som lærerens og elevernes styringsredskab, der hjælper til at navigere i processen. Modellen indeholder beskrivelser af en lang række metoder og værktøjer, som eleverne kan anvende i de enkelte faser. I den danske Undervisningsguide til Design to improve life Education  af TheIndexProject.org kan man læse en detaljeret beskrivele af kompas (s.34) og faser (s. 40). 

Faser i et innovationsforløb

I naturgeografi vil et innovationsforløb ofte indeholde følgende faser: 

Forberedelse: At identificere problemet. Her anvender eleverne fagets centrale modeller og teorier i arbejdet med at afklare problemet.

Forståelse: Her undersøger eleverne under anvendelse af fagets begreber, modeller og kredsløb problemets omfang og baggrund. Der indsamles viden, og den indsamlede viden og forståelse anvendes i konteksten. Der kan her inddrages eksperimentelt arbejde eller feltstudier. Ofte vil eleverne hurtigt bevæge sig videre til formgivningsfasen, men det er vigtigt, at eleverne fastholdes i forståelsesfasen, indtil de har opnået en grundig forståelse af problemet. Det er i denne fase, at kernefagligheden ligger, og læreren kan spille en vigtig rolle ved at stille spørgsmål til elevernes vidensindsamling og guide dem til relevante kilder til viden.

Formgivning eller udvikling af løsning: Her udvikles løsningen på problemet under anvendelse af fagets metoder. Der kan udformes egne eksperimenter og prototyper. Det kan fx være løsninger på problemer med mad- og tøjspild, eller hvordan byer og kommuner håndterer de store vandmængder ved storme eller skybrud.

Færdiggørelse: Her præsenteres løsningerne – meget gerne til brugerne eller til eksterne partnere, fx kommunale forvaltninger eller private virksomheder. Disse kan fungere som dommere eller blot give respons.

Eleverne kan have behov for at vende tilbage til enkelte af faserne, hvis der eksempelvis er opstået et behov for mere viden. Her kan eleverne opfordres til at indgå i læringsfællesskaber med eksterne partnere.

Evaluering og lærerens rolle

Evalueringen af løsningerne kan foregå ved, at elever og brugere vurderer gennemførligheden eller vurderer ideernes miljømæssige, økonomiske eller sociale bæredygtighed.

Lærerens rolle i forløbets faser er at sætte rammer, fx ved at fastsætte længden af forløbet og varigheden af faserne, samt at opstille nogle milepæle. Læreren skal facilitere processen ved at være behjælpelig med fremskaffelse af materialer eller henvise til kontakter. Desuden skal læreren påse, at de faglige mål opnås, hvilket især foregår i forberedelsesfasen.

 

Kreditering

Udarbejdet af Anders Teglgaard Kjær, Skive Gymnasium

Siden er opdateret 17. april 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.