Forløb

Hvordan mindsker vi tøjspildet?

Hvor meget tøj har du liggende bagerst i skabet? Dette forløb handler om at undersøge muligheder for at nedbringe ressourcespildet i forbindelse med tøjproduktion og -forbrug. Der arbejdes bl.a. med FNs verdensmål, som er et af de nye stofområder i læreplanen. Forløbet er til stx naturgeografi på C-niveau og varer 10 moduler à 85 minutter.
 

Hver dansker køber i gennemsnit 16 kg tøj om året, men 5 kg kommer aldrig ud af skabet. Forløbet inddrager elevernes eget tøjforbrug og omfatter research om tøjproduktionens forskellige faser herunder både de miljømæssige og sociale omkostninger. Tøjproduktionen og –forbruget sættes ind i en generel kontekst om globalisering og verdenshandelens udvikling. Forløbet afsluttes med en mindre projektperiode, hvor eleverne udvikler lokale delløsninger på tøjspildsproblematikken.

 

Der arbejdes bl.a. med følgende faglige mål:

  • indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
  • formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

 

Kernestofområder:

  • Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
  • FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

 

1. Planlægning/overvejelser

Forløbet opbygges over tre dele, som struktureres dels som klassearbejde og dels gruppearbejde. Man kan eventuelt starte forløbet med at se filmen The True Cost (2015), der forholder sig til tøjspildet og tøjproduktionens sociale omkostninger.

I forløbets første del arbejdes med grundbogsmateriale om globaliseringsbegrebet, verdenshandelens udvikling, forskelle på rige og fattige lande og lokaliseringsfaktorer. I anden del arbejdes med tøjforbruget- og produktionen, miljøbelastningen og den sociale bæredygtighed i de forskellige led. I tredje del arbejdes i grupper med udvikling af løsninger på spildet af ressourcer.

 

2. Forløbets opbygning

Første del - 4 moduler:

Forløbets første del er primært klasserumsundervisning med fokus på globaliseringsbegrebet, outsourcing, verdenshandel, rige og fattige lande, lokaliseringsfaktorer og livscyklusanalyser.

Modul 1.1:

Eleverne arbejder i par med følgende opgaver:

  • Forklar ”Den klassiske internationale arbejdsdeling” og undersøg hvad kolonierne leverede til Europa. Undersøg herefter, hvad disse lande eksporterer i dag med fokus på, om det er samme typer varer. Brug eks. https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/: klik på et land, se under ”Economy” og scroll ned til ”Exports – commodities”.

  • Forklar begrebet outsourcing. Inddrag figurer, der understøtter/dokumenterer forklaringen.

Efter 40 minutters arbejde med opgaverne samles først op på opgave 1, og eleverne præsenterer nogle af de data, de har fundet. Dernæst samles op på opgave 2 ved at eleverne skiftes til at præsentere udvalgte figurer for hinanden.

Materiale: Giv en artikel eller tekst for til næste gang, som introducerer outsourcing. Se fx side 39-45 i ”Naturgeografi – vores verden”, Geografforlaget 2015.

Modul 1.2:

I modulet skal eleverne arbejde med lokaliseringsfaktorer og outsourcing for at forstå, hvorfor tøjproduktionen foregår i lavtlønslande. De arbejder med følgende opgave:

Opgave: Lokaliseringsfaktorer

Lav et indslag til Youtube om outsourcing som orienterer seerne om årsager til, at arbejdspladser tilsyneladende forsvinder fra landet. Det skal forklare, hvad der er betydningsfuldt for virksomheder, når de skal finde en placering. I skal selv vælge selv en konkret synsvinkel for præsentationen – eks.  virksomhedsejer, faglig organisation, miljøorganisation, NGO med fokus på udvikling. Brug evt. nedenstående spørgsmål som guide

  • Redegør for de nyere lokaliseringsfaktorer

  • På hvilke måder kan en virksomhed øge sin konkurrenceevne ved at flytte aktiviteter til udlandet? Nævn tre måder.

  • Hvad hører med til et lands infrastruktur?

  • Hvilke kulturelle forhold kan have betydning, når en virksomhed vælger at placere aktiviteter i et land?

Som opsamling ser eleverne hinandens videoer enten i klassen eller i matrixgrupper.  Eleverne kommenterer hinandens videoer. Grupperne laver en test, med spørgsmål til viden, de gerne vil have seerne har efter at have set deres videoer.

Som opsamling ser eleverne hinandens videoer enten i klassen eller i matrixgrupper og besvarer bagefter testen.

Materiale: Tekst eller artikel, der introducerer lokaliseringsfaktorer. Se fx side 45-47 i ”Naturgeografi – vores verden”, Geografforlaget 2015

Modul 1.3:

Elever undersøger som lektie, hvor tingene på deres værelse kommer fra. De skal lave et skema, hvor de noterer produkttype og produktionsland for så mange ting som muligt.

I modulet laves først en fælles opgørelse over, hvilke lande eleverne har ting fra, samt hvor mange ting der kommer fra Kina. Derefter sættes fokus på containertransporten, som er central for udflytning af produktion.

Eleverne arbejder med følgende opgave:

Opgaver: Containerskibe

Gå ind på marinetraffic.com og zoom ud, så du kan se hele verden.

  • I hvilken region er der mest trafik?

  • Hvilke type fartøjer er der flest af? (klik på vessel filters/ship type for at se signaturforklaring)

  • Søg på Emma Maersk eller Madrid Maersk i søgefeltet – hvor har skibet været, og hvor er det på vej hen?

  • Find nogle overordnede mønstre/ruter på kortet.

Afslutningsvis samles op på klassen.

Materiale: En tekst eller artikel om containertransportens udvikling og betydning for verdenshandelen. Se fx side 48-51 i “Naturgeografi – vores verden”, Geografforlaget 2015

Modul 1.4

Eleverne arbejde introduceres i klassen til begreberne økologisk rygsæk og livscyklusanalyser. De skal i forhold til mærkningsordningerne Blomsten og Svanen på www.ecolabel.dk løse følgende opgaver:

  • Giv eksempler på krav/kriterier ved at klikke ind på produktgrupper i ecolabel’s beskrivelse af køkkenting: hvilke kriterier er der for at få et miljømærke? hvilke livscyklusfaser retter de enkelte kriterier sig imod?

  • Hvorfor kan det være svært at afgøre, hvilket produkt der belaster miljøet mindst?

  • Giv eksempler - evt. ud fra køkkentingene -  på produkter de påvirker miljøet meget i

  • råvarefasen

  • produktionsfasen

  • brugsfasen

  • bortskaffelsesfasen

  • Forklar begrebet ”økologisk rygsæk”.

  • Vælg et dagligdagsprodukt. Diskutér, på hvilke måder produktet afsætter et økologisk fodaftryk. Diskutér, hvad man gøre for at nedsætte det globale fodaftryk for produktet.

Materiale: Tekst eller artikel om livscyklusanalyser. Se fx side 57-59 i “Naturgeografi – vores verden”, Geografforlaget 2015.

 

Anden del – 4 moduler:

Forløbets anden del består primært af klassearbejde med fokus på udviklingen i tøjforbruget, tøjproduktionens miljøbelastning – herunder vandets kredsløb, grundvandsdannelse og forurening – samt tøjproduktionens sociale bæredygtighed.

Modul 2.1

Eleverne arbejder i dette modul med tøjets miljøbelastninger, primært med fokus på vandforbrug og grundvandsforurening.

Start modul 2.1 med en fælles introduktion til FNs verdensmål, især mål 3, 6, 8 og 12. Herefter bearbejder eleverne artikler om tøjspild og finder svar på følgende opgaver.

Opgave: Tøj koster miljøet 3 milliarder om året

Læs artiklen ”Tøj koster miljøet 3 milliarder om året”, Politiken d. 19-10-2014

  • Hvordan skal det forstås, at den danske tøjbranche koster 3,39 mia i miljøomkostninger?
  • Hvordan påvirker bomuldsproduktionen miljøet?
  • Hvilke forskelle er der på den måde uld, bomuld (naturlige fibre) og kunststoffer belaster miljøet på?

Opgave: Kæmpe sø er tømt

Læs artiklen ” Kæmpe sø er tømt: Mennesker har forvandlet den til livsfarlig ørken”, dr.dk, d. 12-1-2019.

  • På hvilke måder har bomuldsproduktionen påvirket Aralsøen?
  • Hvorfor er luften i Mujnok giftig, når det blæser fra søen?

Modul 2.2:

I første halvdel af modulet arbejder eleverne med at samle op på vandets kredsløb og grundvandsdannelse ved at besvare følgende opgaver:

  • På hvilke tre måder bevæger vand sig rundt?

  • Hvad afhænger fordampningens størrelse af?

  • Hvad forstås ved infiltrationshastigheden?

  • Hvad er afgørende for infiltrationshastigheden?

  • Hvad forstås ved permeabilitet?

  •  Hvordan defineres grundvand?

  • Hvad er grundvandsspejlet?

  • Hvad forstås ved det topografiske vandskel?

  • Hvad forstås ved det underjordiske vandskel?

  • Hvad er et sekundært grundvandsmagasin?

  • Hvad er en artesisk boring?

I anden halvdel af modulet arbejder eleverne med lokal grundvandsdata via GEUS Jupiter-database over vandforsyning i Danmark ud fra følgende opgaver.

Opgave: Grundvand og boringer

I skal arbejde med data fra forskellige typer boringer med data fra GEUS –

De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland. På Geus’ kort over vandforsyning skal I sætte flueben i ”boringer” og ”Vandindvindingsanl.” i boksen i venstre side og så zoome ind på lokalområder. Hver prik på kortet angiver, at der er en boring det pågældende sted. En trekant angiver en vandindvinding. Når man klikker på en prik eller en trekant, får man de tilknyttede oplysninger.

  • Fra hvilke dybder pumpes vandet i nogle af boringerne i dit lokalområde? (m.u.t.) Find 5-10 boringer, evt. i nærheden af hvor du selv bor. Vandet hentes fra den dybde, hvor der er sat filter ind (se efter ”filterplacering”)
  • Hvor mange m3 hentes i timen?
  • Hvor højt ligger grundvandsspejlet? Se efter ”pejlinger”.
  • Hvilke jordlag hentes der vand fra? Hvilke jordlag ligger over og under?

Der samles op på klassen, og det diskuteres, om der kan drages paralleller til grundvandssituationen og -indvindingen i lande med bomulds- eller tøjproduktion. Spørg eksempelvis ind til: Hvilke forskelle er der i adgang til viden om grundvandet i Danmark og i lavtlønslande? Hvilke vilkår er der for beskyttelse af grundvandet i lavtlønslande?

Materiale: Grundbogsmateriale om vandets kredsløb og grundvandsdannelse. Se fx side 266-271 i ”Naturgeografi – vores verden”, Geografforlaget 2015.

Modul 2.3

Som hjemmearbejde til dette modul skal eleverne have lavet en opgørelse over deres tøjforbrug. De skal veje deres totale mængde tøj, veje det tøj, de ikke har brugt i et år, samt veje det tøj, de har fået eller købt det seneste år. Resultaterne samles på klassen, og der udregnes gennemsnit og fejlkilder diskuteres. Tallene sammenlignes med tallene fra artiklen ”Tøj koster miljøet 3 milliarder om året”. Efterfølgende arbejder eleverne i par med følgende opgaver, relateret til artiklen ”Eksperterne giver dig svaret…”

Opgave: 37 ting i garderoben

Læs artiklen ”Eksperterne giver dig svaret…”, BT.dk d. 19-3-2015

  • Hvilke fordele er der ifølge eksperterne forbundet med at nøjes med 37 stykker tøj?
  • Hvad er årsagerne til, at flere og flere tilsyneladende har færre ting i garderoben?
  • Hvad er Yvonne Konés tøj-strategi?
  • I hvilket omfang kan Yvonnes strategi siges at være bæredygtig (husk på, hvilke tøjfibre, der belaster miljøet mest)?

Modul 2.4

I dette modul arbejdes med tøjproduktionens sociale omkostninger. Eleverne arbejder med følgende opgaver i par:

Opgave: Sociale omkostninger - Tøjets tragedier

Læs side 5-8 samt 10-14 i ”Tøjets tragedier”, Danwatch 2014

  • Hvilken type land er Bangladesh, jvf opdelingen i høj-, mellem- og lavindkomstlande? Hvad karakteriserer et land som Bangladesh i denne sammenhæng?

  • Hvorfor skal danske og vestlige virksomheder betale erstatning til ofrene?

  • Hvorfor vil fagforeninger og daværende minister have åbne leverandørlister? Hvorfor vil virksomhederne ikke offentliggøre dem?

  • Hvad er leveløn? Søg på google.

  • Hvorfor er det så svært at skabe ordentlige forhold i tekstilindustrien?

  • Find argumenter for, at arbejderne må acceptere forholdene

  • Find argumenter for, at vi som forbrugere bør være med til at forbedre forholdene.

  • Læs boksen ”Metode” på side 2. Hvilken – om nogen – betydning har de anvendte metoden for tendensen i rapporten.

Der samles op på opgaverne på klassen. Afslutningsvis vendes tilbage til FNs verdensmål, som introduceredes i modul 2.1, og det diskuteres, på hvilke måder vi som tøjforbrugere kan hjælpe til at nå fx mål 3, 6, 8 og 12.

Materiale: tekst eller artikel om forskelle på lav-, mellem- og højindkomstlande. Se fx side 314-316 i ”Naturgeografi – vores verden”, Geografforlaget 2015.

 

Tredje del – 2 moduler:

I sidste del af forløbet udarbejder eleverne i grupper lokale forslag til at nedbringe tøjspildet, fx tøjbytteordninger, genbrugsfestivaller, oplysningskampagner el. lign. Læreren introducerer eleverne til opgaven – fx ”I skal udarbejde en løsning, gerne i lokalområdet, der kan nedbringe tøjspildet”. Produktkravene til præsentationen kan være powerpoint, planche, film, facebookside el. lign. Der bør dog være fokus på løsningens indholdsmæssige del fremfor formen.

Der lægges vægt på, at eleverne skal inddrage elementer fra de forudgående moduler. Halvvejs indlægges en milepæl, hvor grupperne pitcher deres ideer for hinanden. I slutningen af sidste modul præsenterer grupperne skiftevis deres færdige løsninger for hinanden. De øvrige grupper samt læreren kommenterer på inddragelse af fagligt stof fra de foregående moduler, samt løsningens potentiale og realiserbarhed.

 

3. Evaluering

Der er indlagt en evaluering af de afsluttende produkter i forbindelse med præsentationen af løsningerne. Eleverne får mundtlig, formativ feedback af de øvrige elever og læreren. Man kan også lade eleverne aflevere deres præsentation og give skriftlig feedback.

 

Kreditering

Anders Teglgaard Kjær, Fagredaktør for Naturgeografi
 

Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.