Kostens klimabelastning

Aktiviteten inddrager elevernes egen hverdag og personlige aftryk, hvilket gør emnet og faget vedkommende for de fleste elever. Med baggrund i elevernes registrering af deres føde- og drikkevareforbrug over et døgn eller en uge, foretages en beregning af kostens klimabelastning.

En lang række fødevarers klimabelastning er opgjort i kg CO₂ pr kg fødevare i databasen denstoreklimadatabase.dk. Belastningen er også opgjort i de forskellige led i fødevarens livscyklus frem til forbrugeren. Databasen er udarbejdet af CONCITO.

Planlægning og overvejelser

Eleverne orienteres om aktiviteten og udstyres med et skema til registrering af fødevareforbruget inden modulet, hvor beregningen af klimabelastningen foretages. Det kan diskuteres med eleverne, hvor lang tid, registreringen skal forløbe over, samt hvornår på ugen eller året, den skal foretages. Fødevareindtaget kan variere både med årstid og tidspunkt på ugen. 

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten igangsættes med at eleverne registrerer deres fødevareforbrug i en periode forud for modulet. Eleverne skal registrere vægten af alle ingredienser i den mad, de personligt spiser og smider ud. Det kan selvfølgelig være vanskeligt at registrere vægten af en ingrediens i en gryderet, men så må man lave et estimat ud fra opskriften.

Eleverne slår derefter de enkelte fødevarer - og drikkevarer - op i databasen på denstoreklimadatabase.dk. For hver enkelt fødevare er opgivet en samlet belastning i kg CO2 per kg fødevare. Dette tal bruges sammen med elevens egen registrering til at beregne hver enkelt fødevares klimabelastning. Eleverne skal være opmærksomme på, om de har registreret deres fødevarer i kg eller gram.

Elever opretter et regneark med nedenstående kolonner og formler. De indtaster og beregner deres samlede klimabelastning:

Evaluering

Lad eleverne indtaste hver deres samlede resultat i et fælles dokument, og bed dem i grupper diskutere deres resultater i forhold til klassens gennemsnit og elever med høje og lave tal. De kan diskutere årsager til forskelle, og undersøge, i hvilke led af fødevarens værdikæde, den enkelte fødevare belaster mest.

Bed dem eventuelt sammensætte den mest klimavenlige menu, de kunne tænke sig at spise - ud fra oplysningerne i databasen.

Med udgangspunkt i databasens egen Q&A: denstoreklimadatabase.dk/qa kan eleverne endvidere i grupper diskutere metoderne bag opgørelsen af fødevarers klimabelastning.

Få mere inspiration

• Emu.dk: Hotdogs fra Bolivias regnskov
• Emu.dk: Marken er mejet

Kreditering

Anders Teglgaard Kjær, lektor, Skive Gymnasium i samarbejde med CFU