Tilrettelæggelse af tematiske forløb i musik C

Undervisningen i musik C organiseres i tematiske forløb, som alle skal indgå i eksamen. Her kan du få inspiration til, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem læreplanens tematiske forløb og det særligt studerede område.

Undervisningen i musik skal tilrettelægges, så eleven til eksamen kan drage meningsfulde paralleller og perspektivere mellem stoffet i de tematiske forløb og stoffet i det særligt studerede område.

En vej til at skabe sammenhæng og overblik er at knytte forløb op på musikalske hovedområder, så eleverne til eksamen kan placere musikalske udtryk og kulturer i dem og sammenligne forskelle imellem dem. Klassen kan fx arbejde med flg. tre hovedområder:

  • Den mundtligt overleverede musik: Folkemusik i Danmark og resten af verden
  • Den nedskrevne musik: Partiturmusikken/kunstmusikken
  • Den indspillede musik: Populærmusik bredt forstået

Eleverne skal bruge deres kendskab til hovedområderne til at beskrive og sammenligne forskelle i de musikalske udtryk og kulturer – også i forhold til det særligt studerede område.

Hvert forløb lægger metodemæssigt op til musikalsk analyse af parametre som form, sangstil, korteknikker, harmonik, melodik, og udtryksfelt. Forløbene afvikles i en vekselvirkning mellem fagets teoretisk-analytiske og praktiske dimension. Det kan ske ved at inddrage sange fra forskellige kulturer og historiske perioder inden for hovedområdet, eller via øvelser, hvor elever selv analyserer og komponerer. Eleverne introduceres derudover for de metoder og genretræk, der er relevante for netop det hovedområde, der arbejdes med.

For at skabe overblik over de tre tematiske forløb og det særligt studerede område sidestilles disse i ét skema som i eksemplet  nedenfor. Skemaet udfyldes løbende i fællesskab med klassen. I skemaet noteres formål, overlevering, målgruppe, hovedvægt, undergenrer samt de eksempler, holdet har set. Til eksamen kan skemaet fungere som pejlemærke for perspektiveringer mellem de tematiske forløb og det særligt studerede område.

 

Skema fra Folkemusik, kunstmusik, populærmusik – undervisningsmateriale til MUSIK C

 

Kunstmusik

Populærmusik

Folkemusik

Formål

Komponistens verdenssyn kommer til udtryk gennem

musikken.

 

Dette kan være synkront med de herskende stilarter/genrer eller det kan være asynkront -

ønske et opgør med

samme.

Musikken er en del af populærkulturen. Har ofte et kommercielt sigte. Spændingsfelt mellem kommercielt og autentisk. Derfor underlægges

musikken strenge krav fra medier, de bliver udgivet på, hvilket sætter rammen for den kunstneriske udfoldelse

Folkemusik binder

publikum/de

deltagende sammen.

 

Musikken skaber eller bekræfter et fællesskab.

Overlevering

Musikken er nedskrevet.

Musikken er indspillet.

Musikken overleveres

mundtligt.

Målgruppe

Elite

Global

Folket

Nationalitet/egn

Hovedvægt:

komponist,

fortolker/musiker,

publikum

Partiturmusikken har fokus på komponisten, der med sin nedskrift af kompositionen i detaljer har angivet præcist, hvordan

han ønsker musikken skal lyde.

 

Komponist som ansat medarbejder eller som fri kunstner. 

 

Dirigent og orkester fortolker værket.

Populærmusikken har

fokus på udøveren (og i mindre grad på skaberen af musikken. Dette kan selvfølgelig være sammenfaldende)

 

Her er begreber som fankultur, image og autenticitet i centrum.

Folkemusikken har

fokus på modtagerne/

deltagerne (og i mindre grad udøveren. Ofte er

ophav ukendt).

Eksempler på

genrer

Symfonisk musik

Opera

Kammermusik

Solosonater

Pop

Rock

Elektronisk musik

Eurovision

Jazz

Folkesange

Spillemandsmusik

Nationalsange

Arbejdersange

Folkrock (med træk fra populærmusik)

Gennemgåede

musikeksempler 

     

 

Kreditering

Sebastian Strabo Svendsen, Nærum Gymnasium

Siden er opdateret 04. maj 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.