Artikel

Studieretningsprojekt i musik

Tips til opgaveformuleringer, der bringer begge fag i spil i SRP , samt hvordan eleverne kan arbejde med et kritisk blik ved opgaver med selvproduceret materiale.

Bygges opgaveformuleringer i projekter med musik og et andet fag udelukkende op over skabelonen redegør, analyser og diskutér/vurder, kan sammenhængen mellem afsnittene blive utydelig. 

 

Indled med problemstilling 

Der kan skabes sammenhæng i opgaveformuleringer ved at indlede med en overordnet problemstilling, der er baseret på opgavens vurderende aspekt – Tag eksempelvis afsæt i elevens egen problemformulering fra vejledningen, der ofte har fokus på netop det vurderende aspekt. 

Indledes med en overordnet problemstilling, så  bliver den rettesnor for både redegørelser, analyser og vurdering. Derved bliver opgavens røde tråd og sammenhængen mellem fagene mere tydelig, så den ender med at opfylde henstillingen i vejledningerne til Musik A, B, og C om, at "Det er vigtigt, at det analysearbejde eleven foretager i sin SSO/SRP, retter sig mod besvarelsen af opgavens problemformulering, så det er tydeligt, hvorfor analysen er foretaget".  

Nederst på denne side er der fire autentiske opgaveformuleringer, hvor det er den overordnede problemstilling, der sikrer retning og fokus i opgaven. 

I den første opgaveformulering  sættes et tydeligt fokus for opgavens afsnit med  problemstillingen: ”Hvorfor formidler visse musikalske- og lyriske genretræk følelsen af nationalitet, og hvilken rolle kan fællessang spille i det senmoderne samfund?”. Uden dette fokus kunne der lægges mange vinkler på en redegørelse for fællessang og højskolesangbog, men med problemstillingen indsnævres tydeligt til nedslag, der er relevante i forhold til genretræk og nationalfølelse, og analyser og sangproduktion med samme fokus. Derved peges begge afsnit fra start hen mod den afsluttende vurdering af fællessangens betydning i det senmoderne samfund. 

I den anden opgaveformulering er det også problemstillingen, der peger analysernes fokus ind på kvindesynet og kvindens position i det amerikanske samfund. – Var den ikke med, skulle man helt ned i vurderingsdelen for at gennemskue den røde tråd i opgaven. Det samme gør sig gældende i de følgende eksempler. I særdeleshed i sidste eksempel, hvor det netop er den indledende problemstilling, der får skabt sammenhæng mellem redegørelsen for strenge og svingninger i fysik og analyserne af de konkrete sange. 

 

Skab et kritisk blik med SWOT

Læreplanen åbner for, at eleverne inddrager et selvproduceret produkt, og de kan ad den vej bringe deres egen musikalitet i spil. Dette åbner for adskillige kreative muligheder også i kombination med innovation, hvor sangskrivning, komposition, remediering mm. kan være en del af et konkret løsningsforslag. 

En væsentlig udfordring ved det selvfremstillede produkt er, at eleven formår at forholde sig sagligt, analytisk og kritisk til produktet. Et studieretningsprojekt er en videnskabelig, akademisk opgave, og det er vigtigt at vise en objektiv tilgang til det materiale, som analyseres. Eleven skal formå at se lige så kritisk på sit materiale, som hvis det var lavet af en anden. At være kritisk handler om at vise et reflekteret forhold til produktets styrker og svagheder.

En metode til et kritisk blik på selvproduceret materiale er at bruge SWOT-analysen: Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats. Du kan læse om SWOT på ivaekst.dk.

Eksempelvis skal eleven i det første eksempel på en opgaveformulering skrive en sang, og her kan eleven spørge sig selv: Hvilke primære styrker har min sang som fællessang i forhold til fx formopbygning, frasering, hookline, lyrisk indhold mm.? Hvilke primære svagheder har min sang som fællessang ud fra samme parametre? Hvilke muligheder ligger der i min sang som fællesskabsskabende og kan historiske og musikalske forhold i højskolesangbogen øge min sangs gennemslagskraft som fællessang? Hvilke trusler (risici) kan gøre, at min sang ikke opfylder sit mål om at være fællesskabsskabende – fx kompleks harmonisk struktur, manglende ørehængerkvalitet, rytmisk kompleksitet?

 

Kreditering

Sebastian Strabo Svendsen, Nærum Gymnasium, i samarbejde med CFU

unpublished

Eksempler på opgaveformuleringer


Problemstilling: Hvorfor formidler visse musikalske- og lyriske genretræk følelsen af nationalitet, og hvilken rolle kan fællessang spille i det senmoderne samfund? 

Gør rede for fællessangens og højskolesangbogens historie, udvikling og betydning fra det traditionelle til det senmoderne Danmark. 

Lav en musikalsk og tekstkritisk analyse af Albertes ”Lyse nætter” (1991) og Simon Grotrians og Jesper Gottliebs ”Guds nåde er en vintergæk” (2006). Du skal undervejs forholde dig til samspillet mellem tekster og musik. 

Skriv en senmoderne fællessang i højskolesangbogens tradition (eller en del af en), og vurder, hvordan dine musikalske og tekstmæssige valg passer med genren? 

Vurder, hvilken rolle fællessang musikalsk og lyrisk kan spille i et senmoderne samfund og diskuter, hvordan fællessang kan være med til at samle eller splitte nationen. 


Problemstilling: I hvor høj grad er samspillet mellem kvindesynet i USA og udviklingen i skildringen af fiktive heltinder i tegnefilm udtryk for en reel udvikling i kvindens position? 

Redegør for det generelle kvindesyn i USA i henholdsvis 1930’erne og 2010’erne og for kvindelige musikeres position i samfundet. 

Der ønskes en filmanalyse af de to Disneyfilm ”Snow White and the Seven Dwarfs” (1937) og ”Frozen” (2013) med fokus på heltindefigurernes karakterer. I analysen skal der indgå en sammenlignende filmisk næranalyse. 

Desuden ønskes en musikalsk analyse af numrene ”Someday My Prince Will Come” fra ”Snow White and the Seven Dwarfs” og ”Let it go” fra ”Frozen” med fokus på stilistiske forskelle og ligheder mellem de to numre.  

Foretag med afsæt i analyserne en sammenligning af heltindefiguren i de to film samt den musikalske skildring af disse og diskuter, hvordan og hvorvidt ændringerne i fremstillingen af Disneyprinsessen hænger sammen med udviklingen af kvindens position i det amerikanske samfund fra 1930’erne til i dag. 


Problemstilling: Hvilke samfundsstrukturer understøtter, at unge søger mod bestemte musikalske genrer for at opleve samhørighed og tilhørsforhold, og var grungemusikken problematisk som fikspunkt for unges identitetsdannelse i 90’erne? 

Definér genren grunge, og undersøg dens rødder ved hjælp af sociologisk teori – herunder Giddens og Ziehes begreber om identitetsdannelse.  

Foretag en musikalsk analyse og fortolkning af nummeret ”Lithium” og fra albummet ”Nevermind” (1991) af Nirvana og ”New Damage” fra albummet ”Badmotorfinger” (1991) af Soundgarden. Analysen skal bl.a. forholde sig til genrens selvforståelse som subkultur.  

Diskuter med udgangspunkt i ovenstående analyser og teori, hvilken rolle grungen spillede for unges identitetsdannelse i 90’erne. 


Problemstilling: Hvilken betydning har den fysiske skabelse af lyd for en guitarists musikalske udtryk, og hvor fortjent er det ud fra et musikalsk og instrumentteknisk perspektiv at bestemte guitarer opfattes som ikoniske? 

Redegør kort for de fysiske principper bag lyden i en elguitar, fra hvordan en svingning opstår i en streng  til lyden kommer ud af en højttaler. Giv en grundig beskrivelse af pickuppens virkemåde og af forskellige typer og anvendelser af pickupper. 

Redegør kort for den elektriske guitars historie. 

Foretag eksperimentelle undersøgelser af lyden fra en elguitar og af pickuppen. 

Præsenter en musikfaglig analyse af numrene ”Californication” (1999) af Red Hot Chili Peppers samt ”Belief” (2006) af John Mayer med særligt fokus på guitarens rolle og lyd.  

Vurder, hvilken betydning instrumentet – ”den helt rigtige guitar” – har for guitaristens musikalske udtryk.  

Inddrag nedenstående artikler:  



Mette Rigtrup Haaning, Bjerringbro Gymnasium, Lise-Lotte Rønne Koch, Gladsaxe Gymnasium, Marie Louise Hansen, Allerød Gymnasium, Lars Bach Hansen, Marselisborg Gymnasium, Kristian Bay, Herning Gymnasium, Mads Damgaard Fangel, Egaa Gymnasium.


Samarbejdspartnere:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret 04. maj 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.