Forløb

Mig og mine medier – unge og deres medieforbrug

De unge er letpåvirkelige, de er letantændelige, men de er også kræsne. Så hvordan kan vi arbejde med medieteori? Et bud er at tage fat på en verden, den unge kender og er optaget af: sig selv. Dette forløb på 7 moduler à 60 minutter – især til mediefag B på stx/hf – arbejder med det faglige mål: Teori om mediers betydning for hverdagsliv, kultur og samfund.

Forløbet er i sin helhed tiltænkt B-niveau, men kan i deleelementer også tilpasses C-niveau. Hvor og hvordan nævnes undervejs.

Ud over medieteori om hverdagsliv, kultur og samfund indeholder forløbet også andre dele af mediefags faglige mål og kernestof. Her kan bl.a. nævnes: 

  • Fakta, fiktion og blandingsformer 

  • Mediefaglig perspektivering af film-, tv og nyere medier ud fra valgte kontekster

  • Medie- og kommunikationsteori

  • Karrierelæring 

  • Tværmediale samspil 

 

Planlægning/overvejelser:

Hvert modul har en indbygget taksonomisk progression, som eleverne skal arbejde efter. Eleverne opnår viden om, hvordan de tilegner sig teori, og hvordan de efterfølgende sætter teorien i spil i forbindelse med analysen. Slutteligt diskuterer de teoriens gyldighed. 

Der er forslag til tekster, som eleverne kan læse, værker de kan se, og måder, hvorpå de kan arbejde med teorier og værker.

Forløbets evaluerende og perspektiverende del består dels af praktiske og opsamlende øvelser, dels af anbefalinger til mere lærerrettet teori.

Forløbet kan indlede eller lægges i forlængelse af allerede eksisterende forløb om ungdomsfilm, -tv og -medier. 

Desuden arbejder forløbet også karrierelæring. I modul 7 er indlagt en sekvens, hvor det giver god mening, hvis holdet besøger uddannelser, virksomheder og institutioner, der arbejder med medier - eller man kan man få en ekstern oplægsholder fra film- eller tv-miljøet til at komme på besøg på skolen.

 

Forløbets opbygning:

Modul 1: Fjernsyn for mig – medieteori om afsender/modtager og målgrupper

Formål: Eleverne arbejder her med afsender-/modtagerforhold. Hvordan betragter DR sin unge målgruppe? Og hvordan kan man arbejde med målgrupper i mediefag. Modulet kan  evt. også bruges på C-niveau i forbindelse med eksamensproduktionen.

Lektier/materiale:

Artikel fra Videnskab.dk: ”Sådan fanger medier de unge” af Nina Ausum Agergaard 30.01.2019

Hjemmefra har eleverne læst artiklen fra Videnskab.dk. De er blevet bedt om at besvare spørgsmål derhjemme. Deres svar skal formuleres som hele sætninger med henblik på at træne skriftlighed i forbindelse med store skriftlige opgaver. 

  • Hvordan har teenagere ifølge artiklen altid været?

  • Hvad er ifølge artiklen forskelligt fra datidens teenagere til nu?

  • Hvor meget tid bruger piger fra 12 – 17 år af deres vågne timer på de sociale medier?

  • Hvilken aldersgruppe betegner DR forskning som den unge målgruppe?

  • Hvad er ungehjulet?

  • Hvad er relationsmuren og hvordan brydes relationsmuren?

  • Kan I genkende jer selv? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Modulets sekvenser:

Sekvens 1: 

Eleverne skal i par tale om dagens lektie, der efterfølgende vendes på klassen. Eleverne skal her svare i hele sætninger og gerne med citater fra teksten.  

Sekvens 2:    

På klassen ses vodcast om Målgrupper af Malene Moesgaard Ludvigsen, produceret for UVM, 2019.

Eleverne går sammen i grupper. På B-niveau kan det være deres seneste gruppe eller deres kommende gruppe. På C-niveau er det med henblik på eksamensproduktionen. Man kan med fordel bede eleverne oprette en digital produktionsmappe, hvor dette modul fungerer som de indledende overvejelser. De får følgende opgave, som knytter sig til teorien fra vodcasten:

  • Indsæt jeres produktion/kommende produktion i kommunikationsmodellen

  • Hvilken medieplatform og distributionskanal sigter I mod? Og hvorfor?

  • Hvad skal I tænke over, når I vælger delingsværktøjer?

  • Hvordan kan I bedst benytte de sociale medier?

  • Kan I indtænke ”Ungehjulet” og ”relationsmuren” i jeres arbejde med produktionen?

  • Hvori består jeres største knaster? Og hvad kan I gøre for at løse dem? 

Sekvens 3:

Sidste del af timen har fokus på de knaster, som eleverne har talt om i deres grupper. Hver gruppe bedes præsentere specifikke udfordringer, hvorefter de andre kommer med løsningsforslag, som gruppen skriver ned i deres produktionsmappe/portfolio. Læreren sørger for, at det teoretiske begrebsapparat bliver brugt. 

 

Modul 2: Fjernsyn for mig – DR3 som platform

Formål: Eleverne skal have en fornemmelse af, hvad DR3 er for en medieplatform. De skal have en forståelse af, hvad tværmedialitet er. Meningen med modulet er, at de skal arbejde med DR3 som case, hvorpå teorien kobles, men modulet kan sagtens bruges til at arbejde med Netflix eller andre medieplatforme. Modulet kan bruges på C-niveau, hvis man arbejder med et program på DR3. 

Lektie/materiale: 

Eleverne læser Karine Hornsturp Ydes leder ”Kære politikere, se DR3 for vores allesammens skyld”, Information d. 18.09.2017. 

Lektieanvisninger: 

Hvorfor mener lederen, at DR3 bidrager til ”samfundsformidling på højeste niveau”? Og hvilken betydning har seertal ifølge skribenten?

Materiale til brug i undervisningen

DR3 YouTube

DR3 Instagram

DR3 Facebook

Modulets opbygning:

Sekvens 1: 

Læreren læser dette højt:

DR3 – den udfordrende og underholdende kanal til yngre seere

DR3 er en innovativ og eksperimenterende tv-kanal, som går mod strømmen med programmer særligt rettet mod den yngre del af befolkningen. På DR3 er der plads til nye talenter og programformater. Her kan man se fiktion og fakta af høj kvalitet, blive provokeret og inspireret til debat og nytænkning gennem satire, videnskab, reality og dokumentar. (Afsender er dr.dk, og teksten er deres egen beskrivelse af DR3 som kanal).

Eleverne skal dernæst summe i par, hvor de skal overveje, om DR’s egen beskrivelse stemmer overens med lederens oplevelse. Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke?

Sekvens 2:

Eleverne skal i par eller små grupper undersøge DR3’s Facebookside, Instagramprofil og YouTube-kanal. De skal undersøge, om der er overensstemmelse mellem kanalens målgruppe og dens form og indhold. De skal udvælge – eventuelt bestemt af læreren på forhånd - en bestemt programtrailer, hvor de skal forholde sig til følgende:

  • Er jeres analyseobjekt fakta eller fiktion? Kan man komme i tvivl?

  • Er programmet ”af høj kvalitet”? Hvorfor/hvorfor ikke? (Filmiske virkemidler)

  • Ses der noget nytænkende/debatskabende/provokerende?

  • Rammer traileren sin målgruppe?

  • Sammensæt jeres pointer til et lille oplæg, som fremlægges for klassen, hvor I starter med at vise traileren (max 5 minutter).

 

Modul 3: Fjernsyn med mig – intime indblik i unge sind

Formål: DR3 excellerer altså i at skabe nytænkende produkter. Hvordan kommer det til udtryk i deres dokumentarserier om unge? Dette modul arbejder tværfagligt i den forstand, at vi drager nytte af et samfundsfagligt begrebsapparat. Modulet kan anvendes på C-niveau i forbindelse med et forløb om ungdom i fakta og fiktion.

Lektie og analyseobjekter: 

Teori om unge og identitetsdannelse. Det kan f.eks. være:

Kapitel 9.3 ”Ungdomskultur” fra Systems Ibog Samfundsfag C, Beyer, Mads, Frederiksen, Claus Lasse og Kureer, Henrik, Systime A/S 2019

Kapitel 6 ”Ungdommens forvandling”, in Sociologi s. 64 – 76.  Brejnrod, Poul, Gyldendal, 2014

Værkforslag: 

Limbo – Når sabbatår er fucked 1:6, 23/6 2019, Line Flugt Juhl, Stine Winther Johansen og Ciliane Stubkjær, DR3. Kan streames via DR eller CFU

Alt for Kliken 1:6, 22/4 2019, Frederik Lauridsen, Sara Buhl, Anders Kringelholt, Mikkel Triva Brodersen og Ida Grabriella Banck. Kan streames via DR eller CFU.

Modulets opbygning:

Sekvens 1:

Lektien gennemgås med henblik på at sætte teori, teoretikere og begreber i spil i analysen af det sete program. Lad gerne eleverne være med til at definere en retning, der bestemmes af, hvad de allerede kender fra andre fag. Det kan være:

  • Senmodernitet

  • Selviscenesættelse

  • Anthony Giddens – aftraditionalisering. 

  • Erwin Goffmann/Meyrowitz (det sociale teater, frontstage, backstage, middle region)

  • Thomas Ziehe - kulturelle orienteringsforsøg

  • Kulturel frisættelse

  • Etc.

Sekvens 2:

Det valgte program vises. Alt for kliken har en varighed af 34 minutter, mens Limbo – når sabbatår er fucked varer 21 minutter. Sidstnævnte er ligeledes interessant i den forstand, at den både er tilrettelagt, filmet og klippet af de unge medvirkende selv. Ønsker man at inddrage tværmedialitet, kan man vise Instagramprofilen, der knytter sig til programserien. 

Sekvens 3:

Efter fremvisningen inddeles eleverne i små grupper eller par, som nu skal sætte teorien i spil i forbindelse med en personkarakteristik af programmets medvirkende. Spørgsmål kan være:

  • Hvordan kan man tale om aftraditionalisering i forhold til programserien?

  • Er der eksempler på, at de unge iscenesætter sig selv?

  • Kan man finde situationer i afsnittet, hvor de medvirkende er enten frontstage, backstage eller i middle region?

  • Hvilke(t) kulturelle orienteringsforsøg lever de medvirkende efter?

  • Hvilken effekt har det for seeren, når man benytter teori til at forstå de unge og deres handlinger? Hvilke fordele og hvilke ulemper?

 

Modul 4: Fjernsyn for mig – reality-tv 

Formål:

Eleverne skal i dette modul arbejde med realitygenren, som er en endnu mere dramatiseret og iscenesat form for fakta. Artiklen fra Zetland tilbyder syv plotstrukturer, som den amerikanske journalist og forfatter Christopher Bookers sætter i spil i 2014 i bogen The Seven Basic Plots – Why we tell stories. Her arbejder han med store klassiske værker som Ringenes Herre og Odysseen, mens artiklen fra Zetland benytter de arketypiske narrativer til at forklare forskellige realityprogrammers struktur. Denne medieteori giver os altså en forklaring på genrens fascinationskraft.

Lektie/materiale:

Hjemmefra læser eleverne:

Pedersen, Marie Carsten: "Hvordan reality-tv er vores tids Shakespeare. Og hvad det siger om Alex fra fra Aahus´ aldeles tragiske situation" , in zetland.dk fra d. 18/9 2018 

Eleverne bliver bedt om at tage noter undervejs, så de kan redegøre for de syv plotstrukturer. 

Modulets opbygning:

Sekvens 1:

Marie Carsten Pedersen bruger syv konkrete eksempler, som også danner udgangspunkt for elevernes efterfølgende teoretiske og analytiske arbejde. Det er:

Plot 1: Overvind monsteret = Luksusfælden, TV3

Plot 2: Fra pjalter til penge = Paradise Hotel, TV3

Plot 3: Den store søgen = Gift ved første blik, DR

Plot 4: Ud og hjem igen = Irina–En Diva Vender Hjem, DR3

Plot 5: Tragedie = Ku´godt, må godt-fortælling fra et åbent forhold, DR3

Plot 6: Komedie = Familien fra Bryggen, TV3

Plot 7: Genfødsel = Simona Overlever, DR3

Læreren kan eventuelt have fundet et andet eksempel/flere eksempler, som vises til klassen med henblik på at bestemme den primære plotstruktur. 

Sekvens 2:

Eleverne inddeles i grupper/par og får tildelt hvert sit plot med tilhørende program. De får følgende anvisninger:

  • Find jeres program på YouTube/DR/Viaplay etc. 

  • Udvælg et klip, som præsenterer jeres plot på bedste vis. Det vil ofte være programmets start eller muligvis en trailer.

  • Diskutér, hvorvidt jeres plotbeskrivelse er hele årsagen til programmets succes. Spiller andet ind? Hvordan og hvorfor?

  • I skal fremlægge jeres arbejde på klassen, hvor I også viser jeres klip.

 

Modul 5: SKAM – ungdomsserien udvider sin oprindelige målgruppe 

Formål: Modulet bevæger forløbet over i fiktionens verden, dog med et fast tag i autenticiteten. Ungdomsserien SKAM er og har været meget populær hos både unge og deres forældre, men hvordan kan det være, at ungdomsserien SKAM rammer så bred en målgruppe? Og gælder det alle ungdomsserier? Modulet kan anvendes på C-niveau i forbindelse med ungdomsserier.

Lektie/materiale: Hjemmefra er læst:

Grøn, Susanne Vigsø:  ”Derfor elsker du ungdomsserien Skam, selvom du er voksen”, dr.dk/Psykologi, 29/01.2017:  

Modulets sekvenser:

Sekvens 1:

I par besvares følgende spørgsmål til lektien. Der samles op i plenum:

  1. Hvem er Anne Jerslev? 

  2. Artiklen søger svar på, hvorfor Skam indfanger en noget ældre målgruppe, end den umiddelbart sigter efter. Hvilke tre forklaringer giver Jerslev? (Nostalgi, den ikoniske kærlighed og den høje kvalitet).

  3. Sammenhold teorien med klippet i artiklen. Kan man se de tre forklaringer afspejlet i klippet? 

  4. Er I enige i Jerslevs forklaringer? Og hvorfor/hvorfor ikke?

Sekvens 2:

Eleverne inddeles i grupper, der hver får et klip/trailer fra en ungdomsserie. Vælg gerne fra forskellige genrer, distributører, medieplatforme og formater, f.eks End of The F***ing World (Netflix), Runaway (Marvel) og Doggystyle (DR3). Eleverne får følgende anvisninger:

  • Hvilke filmiske virkemidler og dramaturgiske greb er fremherskende i jeres klip? Nævn så mange som muligt.

  • Hvordan hænger det sammen med jeres viden om genren?

  • Overvej om jeres klip understøtter eller frakobler Jerslevs teori fra før.

  • Hænger jeres svar sammen med hvilken platform, jeres klip normalt optræder på?

  • Kan man udvide målgruppen? Og i så fald hvordan?

Sekvens 3:

Kort opsamling med fokus på, hvordan man kan udvide seriens målgruppe. 

 

Modul 6: YouTube med mig – nutidens største idoler

Formål:

I mediefag arbejder vi også med karrierelæring. Dette kan blandt andet gøres i forbindelse med sjette og syvende modul i dette forløb, hvor der er fokus på, hvordan man kan gøre medier til sin levevej. Ifølge læreplanen skal det supplerende stof i mediefag tilbyde ”en præsentation af uddannelses– og karrieremuligheder inden for medieområdet”.  Modul seks er helliget YouTube, der dels udfordrer de klassiske tv-kanaler og dels rummer en mulig levevej.  Medieteorien nedenfor fra giver os en del statistik, som vi skal bruge i analysen af forskellige youtubere og YouTube-videoer.

Lektier/materiale: 

Kulager, Frederik: "Hver dag ser vi tilsammen 1.000.000.000 timers YouTube-video. #RIPfarvefjernsynet” in zetland.dk, 20/11 2017

Lektieanvisninger: Læs artiklen med fokus på at forstå, hvor stor en tjeneste YouTube er blevet. Noter de mest overraskende tal undervejs. Du behøver ikke at se de integrerede videoer. 

Modulets opbygning:

Sekvens 1: 

Læreren spørger ind til, hvilke tal eleverne har noteret og hvorfor. Det kunne for eksempel være, hvor meget YouTube vi ser, og hvordan det har påvirket traditionelt flow-tv. 

Sekvens 2:

Dernæst vises artiklens integrerede video Me at The Zoo, der er den første video, der blev lagt på YouTube tilbage i 2005.  

Eleverne bliver bedt om kort at drøfte videoen to og to:

  • Hvordan vil I beskrive videoens form og indhold?

  • Hvordan vil I forklare den største ændring fra dengang til nu?

Sekvens 3:

Læreren kan eventuelt spørge ind til, om eleverne ser YouTube og/eller følger en kanal eller en bestemt youtuber.  Læreren viser en liste over de ti mest populære youtubere, der alle er unge. 

Frandsen, Line: 10 kendte danske youtubere, du skal følge, Se og Hør, marts, 2019.

Eleverne får dernæst lov til at arbejde med en selvvalgt Youtuber, hvor de skal forholde sig det disse spørgsmål:

  • Hvad hedder din Youtuber, hvor gammel er han/hun og hvor mange følgere har vedkommende?

  • Hvem er den primære målgruppe? Undersøg gerne kommentarer.

  • Hvordan vil I beskrive form og indhold (Tema, filmiske virkemidler, dramaturgi mm.)? Du kan også inddrage teoretisk viden om ungdomssociologi fra forrige modul. 

  • Kom med jeres bud på, hvorfor dette format er velegnet til youtuberens formål. Inddrag zetlands artikel og eventuelt andre sociale medier, som youtuberen benytter. 

 

Modul 7: Hvor går unge hen, når de vil lave film?

Formål: I forlængelse af forrige modul arbejdes videre med uddannelses- og karrierekompetencer inden for medieområdet. Denne gang udvides feltet dog betragteligt, da der kan arbejdes med forskellige indgange til det forjættede land, som film og medier udgør for mange. Det er på dette tidspunkt i forløbet også oplagt at besøge uddannelser, virksomheder og institutioner, der arbejder med medier, hvilket ligeledes nævnes i læreplanen for mediefag på B-niveau. Alternativt kan man få en ekstern oplægsholder fra film- eller tv-miljøet til at komme på besøg på skolen.

Lektie:

Hjemmefra læses en eller flere af artiklerne fra Malene M. Ludvigsens portrætserie i medielærerforeningens medlemsblad CUT 11/2 2019. De fire features portrætterer unge, der på forskellige måde arbejder med medieproduktion. 

Ane Mikkelsen - At klippe handler om alt andet end teknik

Rasmus Bruun Liboriussen - Det handler om at differentiere sig

Søren Weper - Jeg møder tit folk der spørger mig, hvilket sabbatår jeg nu er på…

Andreas Holmgaard: Jeg har modet til at gå efter min intuition

Modulets opbygning

Sekvens 1:

På klassen taler man om artiklen og den unges valg af karriere. Er det en akademisk eller en erhvervsuddannelse? Hvilke kompetencer kræves? Hvad går det ud på? Etc. 

Sekvens 2:

Har man mulighed for at komme på besøg hos en virksomhed eller en uddannelse, kan man vælge fokus ud fra dette. Kan man ikke det, så er her et link til de forskellige uddannelser, som man kan arbejde med.

Eleverne kan her surfe lidt rundt og dernæst udvælge en uddannelse, som de vil se nærmere på. Det er oplagt at tildele forskellige uddannelser til eleverne på forhånd, så flere veje ind i branchen er repræsenteret. De kan se på adgangskrav, længde, om det er SU-berettiget osv. Researchen laves med henblik på at formidle det til resten af klassen, hvorefter man kan tale om, hvordan mediefag ruster dem til de forskellige uddannelser. 

 

Evaluering -praktisk produktion med evaluerende funktion

Ifølge læreplanen for mediefag på B-niveau skal en af de praktiske produktioner rumme enten et formidlingsorienteret eller et anvendelsesorienteret aspekt. (Læs mere om dette her i kapitel seks, s. 56-66 i inspirationsmaterialet  ”At åbne døren til klasseværelset - det mediefagligt formidlende, anvendelsesorienterede og innovative” , Møller, Anne Juul in Det nye Mediefag et inspirationsmateriale, redigeret af Højer, Michael & Wolfhagen Linneberg, Mette, UVM og Medielærerforeningen 2017 .)  Den praktiske produktion kan udmærket placeres som en evaluerende del af dette forløb. De skal afslutningsvis vise deres film og vurdere og evaluere såvel form som indhold og også anvendelsen af medieteorien. Derved styrkes deres evne til at forholde sig analytisk og kritisk til egne produktioner med en ballast i den faglige terminologi. 

 

Anvisninger

I skal lave en formidlende produktion, et videoessay, hvor I fokuserer på et af det forgangne forløbs moduler. I kan altså frit vælge, om I vil arbejde med. 

  • Unge som målgruppe

  • DR3 som platform

  • Ungdomssociologi i fakta

  • Reality og plotteori

  • SKAM, ungdomsserien og den udvidede målgruppe

  • YouTube og youtubere

  • Medier som en karrieremulighed

 

I har følgende produktkrav:

  • Genren skal være et videoessay med en informerende og forklarende voiceover

  • Produktet skal have en varighed af 5 – 7 minutter

  • I skal forklare og anvende medieteorien ved hjælp af eksempler

  • Vis omhu på både billed- og lydside. 

  • I har 7 moduler til at tilrettelægge, filme og klippe, hvorefter produktionerne vises og evalueres i plenum.

 

Uddybende teori til læreren:

Hvis man som lærer vil læse mere dybtgående medieteori, der kan bruges i forbindelse med forløbet, så anbefales Medieteori, redigeret af Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen, Samfundslitteratur, 2018. Følgende kapitler er særlig relevante i dette forløb:

  • Kapitel 2: Stine Lomborg ”Medier og kommunikationsteori” s. 32-49

  • Kapitel 3: Johannes Riis: ”Kognitiv film- og medieteori” s. 50-65

  • Kapitel 12: Palle Schantz Lauridsen: ”Receptionsanalyse” 233-244

  • Kapitel 16: Helle Kannik Haastrup: ”Celebrityteorier”, 298-313

 

Mediekultur indeholder ligeledes relevante artikler:

 

Kreditering

Anne Juul Møller, lektor i dansk og mediefag, Odder Gymnasium

Siden er opdateret 06. november 2019 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.