SIP 6. Trivsel i de gymnasiale uddannelser

Hvordan kan arbejdet med elevtrivsel organiseres og understøttes?

På denne SIP-konference er der oplæg og dialog om, hvordan skole og ledelse kan organisere og prioritere arbejdet med elevtrivsel, om forholdet mellem faglig og social trivsel, om støtte til sårbare elevgrupper og om, hvordan skolens elevtrivselsundersøgelse kan inddrages i trivselsarbejdet.

Elevtrivsel indgår som et af de tre retningsgivende mål, gymnasierne skal arbejde med. Målsætningen indebærer, at elevernes trivsel på de gymnasiale uddannelser skal styrkes, og at skolerne har ansvaret for at opbygge sunde læringsmiljøer. At løfte trivslen er det en stor og kompleks opgave. Videndeling om god praksis og refleksioner om, hvordan trivselsindsatser kan organiseres, kan styrke det arbejde, der allerede er i gang på skolerne.

”I regeringen glæder vi os over, at de fleste unge er glade for at gå gymnasiet. Men det er meget bekymrende, at så mange unge føler sig pressede. De unge er et spejl af det samfund, de vokser op i, så når de har så høje forventninger til dem selv, er det fordi, de oplever, at samfundet har meget høje forventninger til dem. For høje. Det er vi nødt til at reagere på som politikere, hvis vi ønsker høj trivsel for vores unge,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

 

De gymnasiale læringskonsulenter Mette Møller Jørgensen og Susanne Blegvad Danielsen gennemgår elevtrivsel i lovtekst, trivselstal og nyere forskning. I oplægget er der henvisninger til rapporter om trivsel fra Danmarks Evalueringsinstitut, Center for Ungdomsforskning og VIVE: Viden til Velfærd.

 

- ved moderator Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken

  • Susan Mose, rektor på Sct. Knuds Gymnasium. Susan Mose beskriver organiseringen af trivselsarbejdet på Sct. Knuds Gymnasium, med særligt fokus på systematik, elevkultur, hurtig opfølgning på mistrivsel og ledelsens rolle.
  • Maya Müller, vicerektor på Københavns Åbne Gymnasium. Maya Müller beskriver organiseringen af trivselsarbejdet på Københavns Åbne Gymnasium, med særligt fokus på elevaktiviteter, teamorganisering, trivselscoach og forskelligheden af elevernes behov.
  • Tue Sanderhage, Direktør på Vestegnen HF & VUC, fortæller om skolens trivselsarbejde

  

ved Camilla Mehlsen, medie- og uddannelsesrådgiver, didaktisk leder på projektet D.U.D.E.– Digital (Ud)Dannelse

Camilla Mehlsen giver et portræt af ungegenerationen i en digital tid med fokus på deres trivsel og gymnasiernes rolle. Hvad betyder selvfremstilling, ansigtsløs kommunikation og digitale forstyrrelser for unges trivsel og selvværd?  Med afsæt i aktuelle eksempler, forskning og samfundstendenser dykker Camilla ned i ungdomskulturen og giver bud på, hvordan tendenserne påvirker den enkelte, fællesskabet og samfundet -- og hvad gymnasiet kan gøre for at fremme trivsel (og læring) i en digital tid. Hun vil komme ind på temaer som stress, multitasking, FOMO, digital identitet, sårbarhed, normer, digitale fællesskaber.

- ved Kirstine Bygballe, specialkonsulent i Specialpædagogisk Støtte

Elever med en funktionsnedsættelse kan få specialpædagogisk støtte (SPS). Formålet med SPS er, at eleverne kan deltage og gennemføre deres uddannelse på lige vilkår med deres klassekammerater, der ikke har en funktionsnedsættelse. Til oplægget vil vi kort skitsere støttemulighederne i SPS-ordningen og derefter fortælle om en række undersøgelser, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har fået udarbejdet om virkningen af SPS på ungdomsuddannelserne. Undersøgelserne viser bl.a. hvordan elever, der har modtaget SPS, klarer sig i forhold til frafald og overgang til videre uddannelse

- ved Anne Yde Vestergaard, lektor på Hvidovre Gymnasium

Inspiration til, hvordan lærerkollegiet involveres i store udviklingsprojekter. På Hvidovre Gymnasium og HF har skolens ledelse, lærere og øvrige ansatte deltaget i et projekt om demokratisk dannelse i undervisningen, på skolen, i nærmiljøet og i samfundet med henblik på at skabe bedre trivsel på skolen for både elever og lærere. Oplægget omhandler dels, hvordan man kan arbejde med demokratisk dannelse og pædagogisk udvikling, dels hvilken rolle ledelsen spiller i udviklingsprojekter på et gymnasium, hvor pædagogisk udvikling i høj grad udspringer, udvikles og udføres af lærerkollegiet.

- ved Camilla Bonnesen, postdoc, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Camilla Thørring Bonnesen præsenterer forskningsprojektet en go’ Bgym’ (en god begyndelse på gymnasiet), der har arbejdet med at øge trivsel blandt gymnasieelever. Indsatsen har fokus på at forebygge stress, styrke fællesskaber samt fremme regelmæssige bevægelses-, måltids- og søvnvaner. Tredive gymnasier fra hele landet deltog i projektet, hvoraf de 15 gymnasier blev udvalgt tilfældigt til at følge en go’ Bgym’-indsatsen. Camilla vil dele de foreløbige resultater fra projektet og med udgangspunkt i nuværende erfaringer give et bud på, hvordan gymnasierne kan arbejde med trivsel.

ved Dorte Ågård, seniorrådgiver, Ph.d. i gymnasiepædagogik Elevers voksende mistrivsel og psykiske sårbarhed, fx i form af stress, depression, angst og ADHD, stiller lærerne over for den vanskelige opgave at forholde sig til en gruppe af elever, som reagerer meget forskelligt på undervisningen, men som har det fællestræk, at de har svært ved at ”tage sig sammen”. Oplægget præsenterer to tilgange til denne læreropgave: For det første at udvikle en klasseledelsespraksis, der giver eleverne støttende rammer for skolearbejdet. For det andet at udvikle elevernes mestringsstrategier, så de bliver i stand til at gøre det, vi forventer af dem.

- ved Randi Bruhn Mannion, fagansvarlig konsulent på dansk center for undervisningsmiljø

Hvordan oplever gymnasieeleverne elevfællesskaberne, elev-lærer relationerne og muligheden for at få hjælp og støtte? Ud fra en antagelse om, at trivsel er den tråd, der binder de tre gymnasieår sammen, sætter vi fokus på, hvad eleverne selv oplever er vigtigt i forhold til trivsel og fællesskab i deres hverdag. Oplægget vil indeholde konkrete anbefalinger fra DCUM i forhold til at styrke fællesskabet og forslag til fælles trivselsrettede indsatser. Indsatser, som både tilgodeser elevernes behov og synspunkter, og som er mulige at gennemføre i praksis.

 

Pres, trivsel og ungeliv ved Helle Rabøl Hansen, Post.doc Aarhus universitet og tilknyttet NO!SE, Network Of Independent Scholars (in) Education

Pres, trivsel og ungeliv ved Jens Christian Nielsen, ungdomsforsker og forskningsleder på DPU/Aarhus Universitet

Helle Rabøl og Jens Christian Nielsen beskriver nye tendenser i unge menneskers (mis)trivsel: pres, stress, ensomhed og sårbarhed. De anbefaler en udvidelse af trivselsbegrebet, så det tematiserer de 3 V’er: 1) en oplevelse af velvære 2) adgang til at virke og 3) at være vellidt. Endvidere er der en række bud på praksissvar til, hvordan ledelser kan gribe trivsel an.

Siden er opdateret 06. marts 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.