Temadag om brug af kvalitative metoder i skolernes kvalitetsarbejde

Børne- og Undervisningsministeriet inviterer hermed til temadag om brug af kvalitative metoder i skoleudvikling.

Kvalitative metoder udgør en stor del af skoleudviklingen på landets gymnasier og er et vigtigt supplement til de kvantitative data/metoder, når indsatser og udviklingsarbejde skal gennemføres. 

Formålet med temadagen er at opkvalificere ledere og kvalitetsmedarbejdere i at arbejde mere systematisk med kvalitative metoder, fx når der gennemføres elevinterviews, MUS, kollegial supervision og undervisningsobservationer.

Deltagerne får gennem plenumoplæg viden om de gængse kvalitative metoder, faldgruber og undersøgelsesdesign. I dialogoplæggene er der mulighed for at høre mere om praktiske eksempler på brug af kvalitative metoder. Der vælges dialogoplæg på dagen.

 

Plenumoplæg

Sarah Schoop, seniorkonsulent, EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), Brug af kvalitative metoder i kvalitetsarbejdet – hvordan, hvorfor, hvornår?

Oplægget introducerer til, hvordan man systematisk kan arbejde med kvalitative metoder til at understøtte kvalitetsarbejdet på de gymnasiale uddannelser. Det drejer sig både om, hvad der er vigtigt, når man indsamler og behandler kvalitative data, men også om hvordan man efterfølgende kan få bragt data i spil i kvalitetsarbejdet og –udviklingen, og sørge for at den indsigt data giver, også bliver anvendt og omsat.

Oplægget tager udgangspunkt i en række forskellige EVA-undersøgelser samt erfaringer med og viden om brug af kvalitative metoder fra EVAs eget arbejde med undersøgelser og evalueringer på det gymnasiale område. 

 

Jakob Arler / Sigrid Arler, Vest-Arler, antropologisk metode til at skabe kulturforandringer

Oplægget belyser, hvordan man med udgangspunkt i anvendt antropologisk metode arbejder med kultur i organisationer. Jakob og Sigrid Arler vil beskrive deres arbejdsmetoder, herunder det antropologiske feltarbejde og komme med konkrete eksempler på, hvordan de arbejder med organisationsændringer i bl.a. daginstitutioner, sundhedsvæsnet og byggebranchen. Der ud over vil de give bud på, hvad kultur er og hvorfor det kan være udfordrende, men også på hvordan man kan at ændre kulturen.

 

Dialogoplæg

A: Lasse Wikmann, Uddannelsesleder Silkeborg Gymnasium: Brug af kvalitative undersøgelser i forbindelse med SRP-reform og skoleudvikling

Kvantitative undersøgelser er brugbare til evaluering og kvalitetssikring. Kvalitative data er derimod oftest et bedre redskab til didaktisk udvikling og til skoleudvikling. Workshoppen tager udgangspunkt i to konkrete eksempler på brug af kvalitative undersøgelser. Dels implementering af den nye SRP-reform og dels som skoleudviklingsredskab for Pædagogisk Udvalg på Silkeborg Gymnasium. Workshoppen giver en introduktion til, hvordan disse to kvalitative undersøgelser er gennemført og hvad de bruges til. og til sidst diskuteres det  i hvilke andre sammenhæng kvalitative undersøgelser kan anvendes.

B: Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder Fredericia Gymnasium. Systematisk kvalitativ evaluering som afsæt for pædagogisk udvikling indenfor skriftlighedsdidaktik

Oplægget præsenterer og uddyber en model og metode til kvalitativ evaluering i et flerårigt skoleudviklingsprojekt om didaktisering af formativ feedback og samskrivning på Fredericia Gymnasium. Projektet styres af en projektleder og en uddannelsesleder, der har udviklet enmodel for systematisk kvalitativ evaluering. Evalueringsmodellen understøtter lærersamarbejdet og vidensdeling om didaktisering af skriftligheden mellem de ca. 50 lærere, der hen over årene har deltaget i projektet. I præsentationen af modellen lægges der også vægt på at udfolde ledelsens rolle i evalueringen ligesom brugen af resultaterne præsenteres.

 

C: Lektor Susanne Harkjær Møller, Lektor Christina Oehlenschläger Stoltze og Lektor Morten Høgh fra Randers Statsskole: At skabe professionelle læringsfællesskaber - fra projekt til kultur

Hvordan understøtter man at pædagogiske tanker, kollegial inspiration og refleksioner over egen undervisning bliver en naturlig del af en skolekultur? På Randers Statsskole har man eksperimenteret med at lade aktionslæring være grundpillen i et professionelt læringsfællesskab i udvikling. I oplægget præsenteres helt konkret hvilke supervisionsmetoder Randers Statsskole har brugt, og hvordan de har arbejdet samt hvilke fordele og ulemper tilgangen har.

 

D: Uddannelsesleder Anne-Mette Kjærgaard Thoroe, Vestjysk Gymnasium, Hvordan bliver samtalen relevant?

Oplægget tager udgangspunkt i arbejdet med et nyt design for MUS på Vestjysk Gymnasium, hvor samtalen anvendes ikke blot som et strategisk værktøj, men også som et led i den professionelle læring for ledelse og medarbejdere. Skolen har været med i projektet Feedback for læring i samarbejde med bl.a. AAU som bla. Har handlet om professionelle læringsfællesskaber og styrket pædagogisk ledelse. Oplægget vil demonstrere hvordan ledelsens observationer af lærernes undervisning har styrket den pædagogiske ledelse på skolen.

E: BUVM, Læringskonsulentoplæg, brug af kvalitative data i rådgivningsforløb

Oplægget tager udgangspunkt i hvordan læringskonsulenterne bruger kvalitative metoder i rådgivningsarbejdet. For at komme et spadestik dybere og forstå organisationen og de udfordringer der er på spil, foretager læringskonsulenterne ofte interviews med både elever, lærere og ledere. Læringskonsulenterne udarbejder også analyser, hvor skolen undersøges vha. forskellige former for kvalitative metoder. De indsamlede data bruges efterfølgende i en dialog med skolen i forbindelse med planlægning af indsatser rettet fx mod socioøkonomiske løfteevne, eksamensresultatet, frafald eller overgange til videregående uddannelse.

 

 

 

 

Spørgsmål angående temadagen rettes til Esben Juste på esben.juste@stukuvm.dk eller 24975966.
 
Siden er opdateret 02. december 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.