Konferencer og møder

Udviklingsdage om bæredygtighed

De gymnasiale læringskonsulenter inviterer til to udviklingsdage om bæredygtighed i gymnasiet for elever, lærere, ledere og teknisk administrativt personale.

Udviklingsdage om bæredygtighed

Deltagerne vil få støtte til at udvikle en bæredygtighedsindsats, der har fokus på elevernes handlekompetencer og er tilpasset gymnasiet

På udviklingsdagene om bæredygtighed tilbydes gymnasieskolerne støtte til udviklingen af bæredygtighedsindsatser med særligt fokus på helskoletænkning og at styrke elevernes handlekompetence.

På den første dag støttes skolernes udviklingsarbejde med innovationsprocesser, praksisoplæg, sparring på tværs af gymnasier og vidensoplæg. Dagens udviklingsarbejde vil blive understøttet af Jonas Andreasen Lysgaard, Ph.d., lektor, DPU, Aarhus Universitet, samt repræsentanter for organisationer, foreninger og lignende, der arbejder med bæredygtighed.

På den anden udviklingsdag præsenterer og evaluerer skolerne erfaringerne med deres indsatsarbejde og taler om næste nærmeste skridt.

Udviklingsdagene afholdes den 15. september 2022 på Nyborg Gymnasium, samt virtuelt den 13. april 2023. For nærmere indhold og tilmeldingslink se denne invitation.

Siden er opdateret 02. august 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.