Forløb

Fagligt samspil med idræt som fag

Tre bud på, hvordan i idrætsfaget også kan bruge sin praktiske dimension i fagligt samspil med fagene engelsk, samfundsfag og historie

I fagligt samspil med andre fag indgår idrætsfaget ofte med en teoretisk dimension. Der er her mange muligheder fordi idrætsfaget indeholder elementer fra alle fakulteter. Det centrale i idrætsfaget er imidlertid den fysiske aktivitet. Denne artikel indeholder 3 bud på, hvordan den fysiske aktivitet kan indgå i et faglig samspil med andre fag.

 

Idræt som religion – fagligt samspil med fagene idræt og engelsk

Undersøgelse af kulturen inden for en bestemt idræt kan være et omdrejningspunkt for tværfaglige samarbejder mellem idræt og udvalgte humanistiske fag.

I forløbet undersøges den engelske fodboldfankultur med problemformuleringen:

I hvor høj grad kan sportslige aktiviteter ses som en religiøs kultur? Redegør for, hvad der forstås ved Ninian Smarts syv dimensioner i religion, og forklar, hvordan de kan benyttes til at forstå forskellige sportslige aktiviteter. Analysér, hvordan de syv dimensioner kan overføres til den idræt, I selv udfører. Lav en analyse af dokumentarfilmene The Fans Who Make Football (Mike Healy, 2021) og Five Years of Jürgen Klopp: 10 defining moments with the boss med særlig fokus på, hvorledes sportslige aktiviteter og fans fremstilles. Diskutér, i hvor høj grad Ninian Smarts syv dimensioner kan ses i filmene.

Som det fremgår af problemformuleringen, er Smarts religionsforklaring et vigtig teoretisk omdrejningspunkt for forløbet. I den idrætsfaglige del af forløbet skal eleverne selv afprøve elementer af forskellige idrætter med henblik på at undersøge hhv. den sociale dimension, den etiske dimension og den følelsesmæssige dimension.

Den praktiske undersøgelse kan foregå ved, at forskellige hold på klassen tildeles et land og forbereder en indmarch. Her kan landene benytte musik, lydeffekter, udklædning, kampråb osv. med henblik på at øge deltagernes fællesskabsfølelse. Efterfølgende kan de forskellige lande dyste mod hinanden i eksempelvis badminton, så der både er deltagere til selve spillet og ”heppere”, der helhjertet kæmper for deres land.

En praktisk måde at undersøge den etiske dimension på er gennem spillet ultimate. Her kan eleverne afprøve de særlige omstændigheder ved et spil uden dommere og et særligt etisk kodeks i form af ”Spirit of the Game”. Efter spillet kan holdene tildele hinanden et ”Spirit Score”. Se evt. beskrivelsen i forløbet Ultimate – det ultimative boldspil? på emu.dk.

Eleverne indsamler empiri til deres undersøgelse gennem videooptagelser, nedskrivning af egne oplevelser eller ved at interviewe hinanden. På den måde kan de praktiske oplevelser analyseres, og efterfølgende kan de indgå i en projektrapport, en mundtlig fremlæggelse eller lignende. 

 

Kropsidealer i praksis – fagligt samspil med fagene idræt og samfundsfag

I det senmoderne samfund er der stort fokus på kroppen som et instrument til at skabe sin egen identitet, som bl.a. vises frem på sociale medier.

Der findes en række samfundsforskere, der på forskellig vis karakteriserer det senmoderne samfund. Mest kendt er formentlig Giddens med sine begreber: aftraditionalisering, individualisering, urbanisering og globalisering. Siden sluthalvfjerdserne har der været meget fokus på den muskeltrænede mand, og i det senmoderne samfund er store muskler for mange et ønskværdigt kropsideal.

En måde elever kan bruge idrætsfaget på her er at arbejde med, hvordan det konkret er muligt gennem muskeltræning at opnå kropslige forandringer med henblik på at opnå forskellige kropsidealer. Eksempler på praktisk fagligt indhold i idrætsfaget kan være afprøvning af forskellige typer af styrketræning som eksempelvis klassisk styrketræning, vægtløftning og crossfit. Desuden kan der afprøves forskellige typer af træningsprincipper som hypertrofi, maksimalstyrke, eksplosivitet og muskulær udholdenhed. Man kan også berøre brug af træningsdata som motivation, som beskrevet i forløbet Vis mig, hvad du træner på emu.dk.

Efterfølgende kan eleverne tage afsæt i den praktiske del af forløbet i form af en diskussion om fordele og ulemper ved forskellige træningsmetoder i forhold til kropsidealer.

 

Gymnastikfejden – fagligt samspil med fagene idræt og historie

Man kan lære historie gennem idræt. Et af de steder, hvor den danske idrætshistorie står knivskarpt, er i slutningen af 1800- tallets kamp om regeringsmagten mellem højre og venstre. I denne kamp indgår en kamp om den ”rigtige” gymnastikform, hvor datidens bønder og partiet Venstre er optaget af den nye demokratiske gymnastikform: Svensk gymnastik. Gymnastikformen opfattes som modsætning til borgerskabets foretrukne tyske gymnastik.

I et fagligt samspil med historiefaget kan der oplagt arbejdes med en konkret undersøgelse af de to forskellige gymnastikformer og deres samspil med de politiske ideologier.

Eleverne kan gruppevis arbejde praktisk med den svenske gymnastik ved afprøvning af forskellige bevægelser, udvælgelse af nogle af disse og efterfølgende selv udarbejde et mindre program, de kan fremvise for øvrige grupper. Se introduktion til svensk gymnastik på youtube. og Gymnasielskolernes Idrætslærerforening på youtube.

Den tyske gymnastik er mere mangfoldig i sit indhold, mens fx måtteøvelser, kraftspring, hovedspring, kolbøtter, flikflak er klassiske elementer i den tyske gymnastik i Danmark. Elementerne kan afprøves i mindre grupper eller klassevis.

Efterfølgende kan eleverne tage afsæt i den praktiske del af forløbet til en diskussion om, hvordan de respektive partiers ideologier afspejles i gymnastikformerne.

 

Kreditering

Henrik Lindgaard Møller, Varde Gymnasium, i samarbejde med CFU

Samarbejdspartnere:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret 30. maj 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.