Når sygdommen rammer

Forløbet træner eleverne i flerfagligt arbejde. Det hjælper desuden eleverne til et kvalificeret emnevalg inden for sygdomshistorie fx i forbindelse med valg af tema til SRP. Forløbet er opbygget sådan, at eleverne får fornemmelse for både den ”lille historie”, men også for store globale konsekvenser og udviklinger inden for den historiske udvikling af sygdomsbekæmpelse. Forløbet dækker flere dele af kernestoffet i historie jf. stx/hf læreplaner - herunder bl.a. undersøgelse af forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiden samt globaliseringens konsekvenser. I forhold til faglige mål skal elever kunne redegøre for sammenhænge mellem lokale, nationale og globale udviklinger. Forløbet berører næsten alle faglige mål i oldtidskundskab, men har især fokus på antikkens påvirkning på nutidige problemstillinger.

Planlægning

Forløbet kan bruges som optakt til SRP-sæsonen, fx i starten af 3.g i diverse flerfaglige-forløb. I dette tilfælde er forudsat et tværfagligt forløb mellem historie og oldtidskundskab, men forløbet kan nemt inddrages i en klasse med studieretningsfag biologi A i 2.g i forbindelse med SRO.

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i otte moduler. 

Modul 1

Fag: Oldtidskundskab

Indhold: Eleverne skal lære at sætte ord på det unikke ved faget oldtidskundskab: arbejdet med kulturer, som virker og er meget fremmed fra ens egen. Kontekstforståelsen. Arbejde med samtidens materiale og selvsynet (autopsien).

Lektier: Læs Apollon - gud for spådom og kunst (klassisk.ribekatedralskole.dk) og nedskriv 5 stikord om Apollon. Derudover skal nævnes 3 af Apollons ansvarsområder, fx spådom.

Aktiviteter: Lad eleverne indledningsvis diskutere med sidekammeraten: Hvordan har vi arbejdet i oldtidskundskab indtil nu? Hvilke materialer har vi arbejdet med?
Det kan give eleverne en mulighed for at reflektere over, hvordan man arbejder i faget, så de kan bruge det til det mundtlige SRP-forsvar.

Dernæst en lektieopsamling – har nogle af eleverne set, hvilken rolle Apollon spiller for sygdomme? (Pestguden).

Endelig kan læreren præsentere elementer af den gode analyse i oldtidskundskab: Neddyk i teksten, forståelse af kulturens særegenheder, m.m.

Udlever første sang, vers 1-487 af Homers Iliade. Bed eleverne lukke computeren, sætte sig i cirkel og læs højt (enten elev eller lærer, alt efter tidsbegrænsninger). Stop op undervejs, og bed eleverne fortælle, hvordan antikkens grækere i arkaisk tid forklarede sygdomme og andre ulykker. Tal om gudernes rolle i menneskers skæbner. Åben samtalen: Hvordan kan poesien hjælpe med at vise, hvordan et fortidigt pestudbrud har føltes at gennemleve for den menige soldat? (Lignelserne).

Modul 2

Fag: Historie

Indhold: Den sorte død – introduktion

Lektier: Ingen

Aktiviteter:  Begynd med en elevdiskussion, der leder hen på elevernes eget forhold til sygdom. Hvordan vil de forklare Covid-19 pandemien til deres børnebørn? Hvad husker de bedst fra pandemien? Hvordan påvirker pandemier hverdagslivet? Og hvorfor mon overhovedet have et sygdomsforløb i historietimerne?

Kort lærerstyret introduktion til den sorte død og de primære årsager til pestens fremkomst i Europa. Vis dernæst ’Det store mysterie’ (ca. 38 min). Findes på mitcfu.dk. (Arbejdsspørgsmål, bilag 1). Afsluttende opsamling på arbejdsspørgsmålene og diskussion af, hvordan det fælles arbejde mellem naturvidenskab og historie kan ses i dokumentaren.

Modul 3

Fag: Oldtidskundskab

Indhold: Introduktion til antikkens lægekunst

Eleverne skal opnå kendskab til den antikke lægekunst og kunne vise, hvordan religionen samarbejder med fornuften i lægevidenskaben.

Lektier: Ingen

Aktiviteter: Kort lærerstyret introduktion til antikkens lægegud Asklepios. Lav en pause i læeroplægget, og bed eleverne søge på ’Asklepios votive offering’ (google billedsøgning) og tal om, hvad de ser (arme, ben, torso, tarme, hjerte, m.m.). Bed derefter eleverne om at søge på ’Asklepios symbol’ og spørg, om de har set det før og hvor?

Fortsæt introduktionen til den græske læge Hippokrates og lægeeden. Også den romerske læge Galén og hans forskning med døde gladiatorer. 

Lad dem læse Hippokrates skrift om ’den hellige syge’, epilepsien (findes i diverse lærebøger).
For at øge elevernes skriftlige egenskaber, så bed dem finde 2 centrale citater, som viser Hippokrates forhold til religionen og symptombehandling af patienten.

Som sidste opsamling: Hvilken forskel er der på Hippokrates symptomforklaring og sygdomsårsagen givet i Iliadens første sang?

Modul 4

Fag: Historie

Indhold: Lektionens formål: eleverne skal kunne indgå i en nuanceret debat om, hvordan den sorte død smittede.

Lektie: Lav en google-søgning på ’Den sorte død’, og notér de ord og billeder, som kommer frem. 

Aktiviteter: Opsamling på lektien. Eleverne sidder i bordgrupper, hvor de deler og drøfter de ord og billeder, som de har fundet om den sorte død. Eleverne vil højst sandsynligt nævne ord som ”middelalder”, ”rotter”, ”skeletter”, ”bylder”, osv.

Dernæst arbejder eleverne individuelt med at læse artiklen Forsker: Rotten var ikke skyld i pestepidemi (videnskab.dk). Bed dem opdele deres computerskærm i to: artiklen til venstre, arbejdsarket til højre, og understreg for dem, at det er samme metode de kan bruge, når de selv sidder hjemme med større opgaver. Udlever arbejdsarket til dem (bilag 2).

I sidste del af lektionen skal eleverne sidde to og to og starte en nuanceret diskussion. Den yngste elev er Moseng, den ældste Walløe (jf. bilag 2). De skal opdatere deres arbejdsark undervejs. De skal nu bruge deres argumenter til at skrive et diskussionsafsnit (max. 10 linjer!) og lave en vurdering: hvilket argument synes de holder bedst? 

Modul 5

Fag: Oldtidskundskab

Indhold: Sygdomsopfattelser, miasma-teorien og humoralpatologien

Lektier: Lav en kort besvarelse af følgende spørgsmål: ’Hvordan kan man se Hippokrates forhold til religion og fornuften i hans tekst ’den hellige syge’? Skriv med sammenhængende skrift en besvarelse af spørgsmålet med dine to citater fra sidste time. Husk, at citater aldrig må stå alene. Skriv en kort tekst inden citatet, og skriv en kort tekst efter citatet, hvor du fortæller, hvad læseren skal have ud af dine citater.

Aktiviteter: Lad eleverne arbejde i par. Bed dem google begreberne ’humoralpatologi’ og ’miasma-teorien’ og udarbejde korte definitioner af de to begreber på max 5 linjer. Læg fokus på, at eleven skal bruge sine egne ord. Dernæst lærerstyret opsamling på øvelsen.

I anden del af modulet skal eleverne formidle de to begreber med en 3. klasse som målgruppe (ca. 8-9 år). Det kan være en god idé at opfordre eleverne til kreativ formidling (eksempler kunne være børnesange, videoer, teateropførelser, m.m.). Sidst i modulet præsenterer eleverne produkterne for hinanden. 

Modul 6

Fag: Historie

Indhold: Årsagsforklaringer, kontekstanalyse.

Lektier: Ingen

Aktiviteter: Eleverne skal kunne lave en analyse af, hvordan fortiden selv har forklaret de store epidemier. Koordiner her i særlig grad med oldtidskundskabslæreren. Hvis det passer, så spørg eleverne, om de har set eksempler på fortidens årsagsforklaringer af pestudbrud (jf fx første sang af Iliaden, modul 1)

Udlever to relevante samtidige kilder om pesten, se fx Historielab.dk’s frit tilgængelige kildesamling om Pesten, og lad eleverne gå ud i grupper af to og to. De skal læse kilderne op for hinanden (skifte halvvejs). Imens den ene læser, skal den anden sige stop, når der optræder en forklaring på pesten i deres to kilder. Så snart eleverne ser det, skal de overstrege stederne med rødt.

Saml dernæst op på klassen: hvilke årsager gav befolkningen selv i fortiden på de store epidemier? Var de altid forkert på den, eller var der også rigtige observationer iblandt? Hvordan har håndteringen af sygdom ændret sig siden? Hvordan kan den historiske metode bruges i studiet af fortidige kilder?

Modul 7+8

Fag: Historie

Indhold: Den spanske syge - introduktion

Lektie: Læs artiklen For 100 år siden på dr.dk og besvar:

• Hvordan ramte den spanske syge Danmark?
• Hvordan og hvorfor er den spanske syge den første pandemi i verdenshistorien?
  • Se dernæst kortet et stykke nede i artiklen, der viser sygdommens spredning på verdensplan.
• Hvad var den spanske syge?
• Hvorfor var det så svært at helbrede de syge?

Aktiviteter:
Lektieøvelse: Den spanske syge, som ’The perfect storm’. Eleverne skal bruge dagens lektie til at udfylde figuren (bilag 3). Hvilke elementer gjorde, at den spanske syge blev så voldsom? Udføres i par. Opsamling på klassen.

Udleveringen af arbejdsark: Regeringen har brug for jeres hjælp (bilag 4). Giv eleverne en fornemmelse af, at de kan bruge fortiden til at løse nutidige udfordringer. De skal agere rådgivere til staten og hjælpe med håndteringen af Covid-19. Gennem en analyse af tre forskellige kilder fra tre forskellige historiske epoker skal eleverne komme med en nødplan. Opsamling: Hvordan kan fortiden bruges i håndtering af nutidige udfordringer?

Modul 8 - afslutning og evaluering

Fag: Historie og Oldtidskundskab, sammen

Aktivitet: Eleverne kan placeres i tilfældige bordgrupper af 4 stk. Udlever samtalekortene til dem, lad bordgrupperne tale sammen, og udfør derefter en fælles opsamling om forløbets relevans, og tal om, hvilke faglige mål eleverne har lært i forløbet.

Perspektivering og yderligere arbejde

Hvis man har mod på et lidt større forløb, så kan man med fordel udvide til også at behandle psykiske sygdomme. Et emne, som eleverne altid bliver meget engageret i, er blandt andet Sprogø-pigerne og behandlingen af ’åndssvage’ i den tidlige velfærdsstat. Man kan også grave dybere i Danmarks håndtering af pestbølgen i 1711, som ofte er et populært valg af SRP-emne. Forløbet kan afsluttes med filmen ’Contagion’ fra 2011, og bruges som en åbner til debat af den underholdende historiebrug: hvornår overdriver filmen, og hvornår er den skræmmende tæt på virkeligheden? I oldtidskundskab kan man også give sig i kast med at læse Thukydids pestberetning fra Athen og træne perspektivering med artiklen, Homer, Sofokles og Thukydid viser, hvor grænsen for den politiske leders magt går i en nødsituation (information.dk). 

– Men husk dog, at dette forløb kan skabe mange interesserede elever til SRP, så gem også nogle af favoritkilderne!

Kreditering

Signe Bech Larsen, Gribskov Gymnasium & HF, i samarbejde med CFU