Rollespil i historieundervisningen

Variér din undervisning med rollespil. I de senere år er bevidstheden om affektive elementers betydning for læring steget. Hér får du redskaber til at afvikle rollespil på ca. to moduler.

STX_HF_Historie_Rollespil i historieundervisningen

Hvorfor rollespil?

På Aalborg Universitets Center For Applied Games Research (CEAGAR) har man gennemført forskningsprojektet ”Rollespil som motiverende og kreativ læringsplatform”, der på folkeskoleplan undersøgte rollespil i undervisningen. Der fandt man bl.a. ud af, at rollespil er særdeles velegnet til at etablere indre motivation for et givent stof, tilskynder til kreativ faglig problemløsning og generelt styrker den faglige indlæring. Selvom resultaterne ikke kan overføres direkte til en gymnasiesammenhæng, er der dog meget der tyder på, at der er gode grunde til at anvende rollespil i undervisningen.

 

Den historiske ramme

Når du selv skal i gang med at designe et rollespil, er det vigtigt først at beslutte dig for, hvad eleverne læringsmæssigt skal have ud af det. Herudfra vælger du den historiske ramme, som rollespillet skal foregå i. Her er det godt at lede efter en ramme, hvor der er indbygget en konflikt eller dilemmaer – f.eks. forhandlingen af freden efter 1. Verdenskrig, Cubakrisen eller diskussion om kvinders stemmeret op til 1915.

Når du har valgt den historiske ramme, skal du gøre konflikten eller dilemmaerne konkrete ved at centrere dem om en række konfliktpunkter. De kan med fordel udformes som en serie spørgsmål, som man skal tage stilling til, og hvor svarene vil være præget af ens historiske, politiske, kulturelle eller personlige baggrund – f.eks. i forbindelse med 1. Verdenskrig-spørgsmål som ”Hvem var skyld i krigen?”, hvor den franske repræsentant ville mene, at krigen skyldes tysk aggression, hvorimod den tyske ville mene, at der var et fælles ansvar for krigens udbrud. Medtænk her det læringsmæssige sigte, som du lagde dig fast på – og prøv at udforme konfliktpunkterne, så de tilskynder til tilegnelse af det.

 

Rollerne

Nu skal du udforme rollerne. De skal helst være konkrete aktører i forbindelse med den historiske ramme, du har valgt - prøv at sigte efter ca. fire roller. Fx ift. 1. Verdenskrig: Brockdorff-Rantzau, Lloyd George, Woodrow Wilson og Georges Clemenceau. For hver rolle udformer du et papir, hvor du beskriver rollens navn, alder, og evt. personlighed og kort baggrund. Derudover beskriver du rollens positioner og mærkesager i forbindelse med konfliktpunkterne – hvad er rollens bud på en løsning af dem? Skriv gerne her i udfoldede argumenter, der bærer præg af rollens baggrund, og som er lette at bruge i en forhandling. Prøv derudover at finde materiale til hver rolle – det kan være kort, lovuddrag, taler eller andet, der kan bruges i rollespillet og senere efterbearbejdes i undervisningen.

 

Forhandlingen

Nu er vi kommet til afviklingen af rollespillet. Husk her, at rollespillets formål ikke er at eleverne skal genopføre en historisk begivenhed, men at leve sig ind i roller og agere realistisk på baggrund af dem. Det er derfor ikke meningen, at eleverne på forhånd er blevet grundigt undervist i netop den situation, som rollespillet tager udgangspunkt i - det kan faktisk være en direkte forhindring for rollespillets dynamik og elevernes indlevelse.

Før rollespillet tildeles hver elev en rolle, evt. som del af lektien til lektionen. Som lærer er det en god ide at indlede afviklingen af rollespillet med at præsentere settingen, så eleverne bliver grebet af den, og får lyst til at kaste sig ud i rollespillet – tænk her i at begrunde, hvorfor netop denne situation er særlig vigtig, og brug gerne pathos-præget tale. Herefter falder rollespillet i tre dele:

  1. Først en strategirunde af ca. 15 minutter, hvor alle elever med den samme rolle mødes og diskuterer strategi i forhold til konfliktpunkterne.
     
  2. Derefter en forhandlingsrunde af ca. 45 minutters varighed, hvor eleverne ud fra en matrixstruktur mødes på tværs af rollerne, således at der er en af hver rolle til stede i hver gruppe. Matrixgrupperne skal nu komme til enighed om konfliktpunkterne og nedskrive det på et papir – f.eks. i form af en fredstraktat, et lovforslag eller andet, der passer med den historiske ramme. Papiret skal være underskrevet af hvert gruppemedlem - hvis gruppen ikke når til enighed, har den som helhed fejlet.
     
  3. Til sidst vil der være en præsentationsrunde af ca. 30 minutters varighed, hvor hver gruppe kort præsenterer deres resultat, og hvor resten af klassen har mulighed for at stille spørgsmål til det.

 

Ud af illusionen

I modulet efter rollespillet finder den vigtige afsluttende refleksionsfase sted. Her sættes oplevelserne i rollespillet i relation til den historiske virkelighed – altså: Hvad skete der i virkeligheden? Fasen er vigtig for fagligheden af rollespillet, da den klart skal følge op på det læringsmæssige sigte for rollespillet, og derved gøre rollespillet til mere end blot en sjov oplevelse.

 

Kreditering 

Henrik Tuxen, Rungsted Gymnasium

Siden er opdateret 20. februar 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.