Inddrag viden om kulturforskelle i dit tema

Gert Hofstedes forskning har givet et redskab til at forstå kulturforskelle ud fra 6 værdier, fx Magtdistance, Individualisme og Maskulinitet. I nærmest alle temaer kan dette bruges som kulturperspektiv og eleverne kan selv undersøge og sammenligne med et online værktøj.

 

Omfang: Ca. 15 minutter

Formål

Hvad enten man har et tema om opdragelse, ungdomskultur, parforhold, arbejdsliv eller skolepræstationer, er det relevant at inddrage et kulturperspektiv. Kulturperspektivet støtter op om elevens globale dannelse og er en del af de faglige mål.

© Colourbox
 
Forberedelse

Eleverne sættes ind i Gert Hofstedes mangeårige forskning, som har givet et redskab til at forstå kulturforskelle ud fra skalering på 6 værdier: Magtdistance, Individualisme, Maskulinitet, Usikkerhedsundgåelse, Langtidsorientering og Overbærenhed. Den relaterede tekst er konkret og læsbar.

 
Gennemførelse

Giv eleverne linket til undersøgelsen, hvor de selv kan indtaste forskellige lande og se forskellene på disse. Lad fx forskellige grupper undersøge forskellen til forskellige lande og lav dem forberede en simpel afrapportering af tallene og en fortolkning af, hvad de afspejler.

 
Opfølgning

I det videre arbejde er det relevant at diskutere metode, fx omkring datatyper (kvalitativ/kvantitativ), muligheden for replikation (hvor mange år er forskningen valid?), sample (er deltagerne i undersøgelsen repræsentative for hele befolkningen?), og niveauer i kulturen (i hvor høj grad er man præget af den nationale kultur?).

 
Kreditering

Anders Fischer Riber, Horsens HF & VUC

Siden er opdateret 24. januar 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.