Populær ”screen”-dans

Eksempler på populær "screen"-dans, herunder reklamer og tv-programmer samt forslag til aktiviteter i undervisningen.

Formatets form  

Udover filmiske elementer kan det særligt indenfor populære ”screen”-dansgenrer (reklamer,
musikvideoer, spillefilm, tv-programmer m.m.) være relevant også at se på det format, som
”screen”-dansen optræder i. Hvad er formatets overordnede formål, hvordan nås dette mål, og
hvordan påvirkes dansens rolle og vores opfattelse af den præsenterede dans?

 

Reklamer

Uanset hvor kunstnerisk en reklame er, så har den til formål at fremme et produkt. Dette sker typisk ved at reklamens produkt tilskrives positive kvaliteter eller kulturelle værdier. Når dansen spiller hovedrollen i en reklame, bliver dansen den primære betydningsbærer. Spørg derfor: Hvad er det for kvaliteter, dansen tilskrives, og hvordan kobles dansen sammen med produktet?

 

Eksempler på ”screen”-dansreklamer

 

Forslag til øvelse

  • Se en reklame, hvor dans har en prominent rolle
  • Beskriv reklamen (de filmiske såvel som bevægelsesmæssige elementer)
  • Tal om reklame-formatets karakteristika
  • Diskutér dansens rolle; hvilke værdier bidrager dans med?

  

(Reality)tv-programmer

Hvert enkelt program, om end det er nyt hver gang, følger en opskrift med på forhånd givne
ingredienser, der tilsammen giver seeren en tryg og velkendt ramme, indenfor hvilken hun kan blive underholdt. Derfor kan det give mening at se på programmets struktur og dansens iscene- og italesættelse.

 

Forslag til øvelse

  • Tal om tv-programmet Vild med Dans’ struktur (evt. også generel opfattelse af programmet)
  • Aftal at se en bestemt gang hjemme, gerne sammen i grupper og afdæk iscenesættelse (det visuelle) og italesættelse (tema i det der siges) af indholdet i f.eks.
    • Træningsklippene
    • Dommernes kommentarer
    • Backstage-interviewene (og/eller de små interviews på TV2s egen hjemmeside)
    • Kommentarer på Vild med dans’ facebookside
  • Gennemgå i undervisningen observationerne og diskutér hvilken betydningen (om nogen) det kan ha’ for seerens opfattelse af dansesekvenserne og programmet som helhed. I kan komme ind på:
    • Hvorfor ser folk Vild med dans?
    • Kunne dans lige så godt være erstattet af en anden aktivitet (hvorfor/hvorfor ikke)?
    • Er det væsentligt eller ej, at der er kendte med?

  

Bibliografi

  • Anne Jerslev (2010): ”Show og samvær: At de Vild med dans”. I: ”Underholdende tv”.
  • Anne Jerslev (2009): ”Konstruktionen af et stjernebillede – Robert Hansen og Vild med dans”.
  • Colleen Dunagan (2015): ”Dance and Theater: Looking at Television’s Deployment of theatricality through dance”. I: The Oxford Handbook of Dance and Theater.
  • Colleen Dunagan (2007): ”Performing the Commodity-Sign: Dancing in the Gap”. I: Dance Research Journal, vol. 39, no. 2 (Winter, 2007).
  • Kate Elswit (2012): ”So You Think You Can Dance does dance studies”. I: The Drama Review 56:1 (Spring 2012).
  • Melissa Blanco Borelli (red.) (2014): ”The Oxford Handbook of Dance and the Popular Screen
Siden er opdateret 18. marts 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.