Artikel

Fagdidaktik og metoder i filosofi

Artiklen giver et bud på, hvordan man som filosofi-underviser kan forstå filosofiske metoder og de fagdidaktiske udfordringer, der gør sig gældende i filosofi og beslægtede fag.

 

Mens filosofi ofte diskuterer andre fagområders identitet og metoder, sker det sjældent, at den selv er genstand for tilsvarende interesse. Der er heller ikke tradition for at drøfte filosofiens fagdidaktik. Så selvom at emnerne er vigtige, er der altså hverken almen konsensus eller megen litteratur på området. Det vanskeliggør opgaven med at undervise i filosofi.

 

Specifikke didaktiske udfordringer med filosofiske metoder

Man kan forstå metoder som fremgangsmåde og filosofisk arbejde rummer en lang række fremgangsmåder som kan bruges til at søge filosofisk viden. Der er fx metoder til at læse tekster, metoder til begrebsanalyse og metoder til etisk vurdering. De filosofiske metoder er dog typisk implicitte – noget om man ”socialiseres” ind i – og det kan gøre det vanskeligt for elever at lære dem. Dette forstærkes desuden af, at filosofiens mål og metoder på en række områder adskiller sig fra andre vidensfelter:

  • Filosofiske metoder er altovervejende teoretiske og kun sjældent empiriske
  • Filosofiens værktøjer er versioner af almene strategier for tænkning og begrundelse 
  • Filosofi søger både svar på deskriptive og normative spørgsmål
  • Filosofien er præget af en vis enighed om problemer, men kun i ringe grad om løsningsforslag. 

Filosofiens metoder kan samtidig opleves som en forlængelse af dagligdags tænkning, fordi filosofiens almene emner giver mulighed for at tænke med uden større forkundskaber. Og det kan betyde at eleverne undervurderer – eller helt overser – de faglige krav, der stilles i filosofien. Som eksempler kan nævnes forståelse for betydningen af begrebslig præcision eller det forhold, at filosofiske svar er kun interessante, hvis man samtidig har forstået de spørgsmål, de skal besvare. 

Elevernes erfaring af, at det filosofiske giver plads til det normative, kan tilsvarende betyde at de opfatter de filosofiske synspunkter som ”gratis synsninger” – eller i hvert fald som noget med lavere begrundelseskrav end andre fag. Og derved risikerer eleven at levere personlige holdninger frem for filosofiske refleksioner. Opgaven bliver derfor at gøre det tydeligt, at en kvalificeret diskussion kræver faglige redskaber.

 

Arbejdet med filosofiske tekster

I andre fag er det typisk meget klart, hvorfor man læser en tekst, og hvordan man skal forholde sig til den. I de naturvidenskabelige fag, vil det mest normale være, at en tekst kan ses om en autoritet på det felt, man skal tilegne sig viden om. I litterære fag vil teksterne typisk være genstand for en fortolkning, der kan udlægge mening. 

Til forskel herfra er der i filosofien en hel række forskellige måder at arbejde med en tekst på. Udfoldelsen af en fremgangsmåde afhænger nemlig af, hvad målet med læsningen er. Man kan groft inddele forskellige formål med en filosofisk læsning i følgende kategorier (med tilhørende eksempler på underkategorier):

  • Filosofisk redegørelse (fx historisk, begrebslig, identificering af problemstillinger) 
  • Filosofisk fortolkning (fx af tekster, synspunkter)
  • Filosofisk analyse (fx begrebslig, etisk, idéhistorisk, argumentatorisk)
  • Filosofisk kritik (fx af teori, ideologi, forskning, moral, religion, argumentation)
  • Konstruktiv og normativ filosofi (fx normativ vurdering af positioner, udfoldelse af ideer).
     

Det er afgørende i tekstlæsning er, at man ved hvad man leder efter – og de mange forskellige muligheder gør dette særligt vigtigt i filosofien. Det gør en stor forskel, om man læser en tekst for at forstå et argument, for identificere dens historiske sammenhæng, eller hvordan den fx kan belyse en aktuel diskussion om kunstig intelligens og ansvar for algoritmer. Det er altså ikke en bestemt ramme, der er behov for, men derimod at læreren altid er bevidst om sin begrundelse for valg af primærtekster og overvejer, hvad der kan guide elevernes læsning. 

Vanskeligheden ved at læse primærtekster er ikke et fagdidaktisk spørgsmål, som har med filosofien som fag at gøre – alle fag kan have tekster som er vanskeligt tilgængelige. Det betyder også, at filosofiunderviseren kan trække på almendidaktiske værktøjer til tekstlæsning som fx at give en grundig introduktion til kontekst (historisk og systematisk), gennemgå nøglebegreber for forhånd, og åbne temaet med et eksempel som eleverne kan relatere til.
 

Afsluttende bemærkninger

En fordel ved at filosofiske metoder er så tæt på dagligdags tænkning og tilbyder så mange tilgange, er, at det gør det let at kombinere filosofi med andre fag i tværfaglige undervisningsforløb og projekter. De oplagte vinkler er naturligvis de etiske, politisk filosofiske og videnskabsteoretiske – disse vil næsten altid kunne knyttes som et metaperspektiv til en vilkårlig opgave. Det er dog vigtigt at sikre, at eleverne har de færdigheder, der kræves, er blevet trænet i metoderne (fx argumentationsanalyse eller etisk vurdering), og forstår kvalitetskriterier.

 

Litteraturforslag

  • Baggini, Julian & Peter S. Fosl (2010): The Philosopher’s Toolkit: A Compendium of Philosophical Concepts and Methods, 2. ed., Malden MA: Blackwell Publishing
  • Cappelen, Herman, Tamar S. Gendler & John Hawthorne (red.) (2016): The Oxford Handbook of Philosophical Methodology, Oxford: Oxford University Press
  • Lippert-Rasmussen, Kasper, Kimberley Brownlee, and David Coady (red.) (2016): A Companion to Applied Philosophy, John Wiley & Sons
  • Nordenbo, Sven Erik (1997): Fagdidaktik: En pædagogisk diskussion af undervisning i filosofi, Gyldendal
  • Schaffalitzky, Caroline (2019): Klasserumsdialog (Emu.dk)

 

Kreditering

Caroline Schaffalitzky, Filosofi, SDU

Siden er opdateret 11. december 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.