Styret læsning af kollektivt værk i engelsk: Åbning og lukning af læsningen

Læsning af en roman, man ikke selv har valgt, kræver variation og lærerstyring for at holde gejsten for værket oppe hos eleverne, mens læsningen står på. Læreren fastsætter, hvor meget der skal læses fra gang til gang, og hvordan der skal arbejdes med de forskellige dele af værket, og dette skal helst ske uden at ødelægge den enkelte elevs læseflow.

Åbningen af værket

For at spore eleverne ind på værket kan de starte med at læse forsiden af værket: Hvad ses på forsiden, og indikeres noget af handlingen eller tematikken her? Hvad er titlen på værket, og hvilke forventninger får vi derigennem til indholdet? Hvordan spiller titel-layout sammen med resten af coveret? Hvis der er en bagside-manchet på værket, hvad fortæller denne tekst os så? Læreren kan efter elevernes inputs samle op og give eleverne en kort introduktion til værket.

Herefter kan eleverne læse det første afsnit eller den første side og diskutere who, where, when, what: Hvem møder vi i afsnittet, hvor befinder karaktererne sig, og hvad foregår der her?

Man kan supplere læsningen af de første par sider med at udfylde et stjernediagram, hvor eleverne skal svare på, hvad der ses, hvad der kan lugtes/smages, hvad der kan høres, hvad der føles, og hvilke simili og metaforer der anvendes på disse sider.  I indledningen til en roman som John Steinbecks Of Mice and Men (1937) vil et stjernediagram for eksempel afsløre en meget idylliseret natur, som står i kontrast til det tumultariske liv, som romanens hovedpersoner lever.

 

Tidskapsel

Når eleverne har læst et eller to kapitler af værket, kan de forsøge at forudse handlingen ved at skrive små sedler med, hvad de mener kommer til at ske i romanen. Disse sedler lægges i en tidskapsel, som så kan åbnes hen mod slutningen af forløbet. På klassen samler eleverne op ved at fortælle hinanden, hvad de har skrevet på deres forudsigelser, og hvad der i teksten leder dem i denne retning.

Derudover kan man bede eleverne fortælle kapitel 0 af romanen: Hvad er gået forud for vores første møde med karaktererne?

Endelig kan læreren samle op på den indledende diskussion ved at give eleverne tekstens grundlæggende tema formuleret som et problem, som eleverne så skal diskutere og komme med løsningsforslag til. Med udgangspunkt i Steinbecks Of Mice and Men igen kunne et spørgsmål til et sådant ’dilemma’ formuleres således: ”George and his friend Lennie have a dream of owning their own place one day and being their own masters. Lennie, however, always seems to get into trouble and comes in the way of this dream. What should George do? Should he leave Lennie and improve his own chances of succeeding in achieving his dream, or should he stick with his friend - his only friend - even though it seems like Lennie makes the dream impossible?”

 

Afslutning af værket

Hen imod slutningen - eller efter endt læsning - ligger den store opgave at få værket til at give mening i sin helhed. Selvfølgelig skal tidskapslen lavet i begyndelsen af forløbet åbnes, og her kan man passende diskutere, hvorfor det (ikke) gik som forudset.

De øjeblikke i værket, der resulterede i, at en forudset handling (ikke) skete, kan også kaldes defining moments, og eleverne kan arbejde med at identificere, hvilke defining moments de fandt i romanen. På tavlen tegnes et træ, og ved stammen af træet skrives et udvalgt øjeblik. Nu skal eleverne identificere root causes (hvilke følelser/drifter lå til grund for disse øjeblikke) og de efterfølgende consequences (hvad var effekten af dette øjeblik).

Et fokus i denne øvelse er at lade eleverne arbejde med et mere abstrakt ordforråd, der får deres analyse til at hæve sig over det redegørende handlingsrefererende eller karakteriserende til det tematisk tolkende.

Og selvfølgelig kan flere af de førnævnte øvelser under de andre tilrettelæggelsesstrategier til selvvalgte værker også anvendes her, så som lynlitteratur, paneldebatter, podcast-præsentationer.

 

Kreditering

Eva Pors, Midtfyns Gymnasium

 

unpublished


Pors, Eva: 111variation. www.111variation.dk (blog med undervisningsideer, blandt andet offline Facebook-skabeloner, lektielæsningsmenu, øvelse med ”defining moments”  og en værklæsningsskabelon


Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.