Nyt fra fagkonsulenten i engelsk - december 2021

I skrivende stund er vi godt i gang med skoleåret 2021-22, som på trods af indenlandske studieture og enkelte efterdønninger efter nedlukningerne, ligner den hverdag, vi kender fra før Covid-19.

Det betyder, at vi er godt i gang med fagdidaktiske kurser, bedømmelseskurser om skriftlig eksamen og andre arrangementer med fysisk fremmøde, og at vi kan se frem til FIP-kurser, der forhåbentligt afvikles på normal vis.

Prøveafholdelsen i den kommende vintertermin derimod er berørt af Covid-19 på samme måde, som sommereksamen var det.

Ovenstående er nogle af de ting, jeg vil komme ind på i nærværende nyhedsbrev, hvor jeg også vil informere om resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, som Jonas, fagkonsulent i engelsk på hhx og htx, og jeg har delt med jer, og som mange af jer har været så søde at bruge jeres tid på at besvare.

Den handler om lingua franca, som er et område, vi – i samarbejde med de faglige foreninger – gerne vil fokusere på i dette skoleår. Mere herom nedenfor.

Vintereksamen 2021

Den politiske følgegruppe for Covid-19 har besluttet at foretage mindre justeringer af vilkårene for prøveafholdelse i den kommende vintertermin lig de justeringer, der blev lavet i forbindelse med sommereksamen. BUVM skriver følgende:
For mundtlige gymnasiale prøver (dvs. prøver på stx, 2-årig hf, hhx, htx, gsk, gif, sof, hf-enkeltfag, 2-årigt studenterkursus og eux) etableres der mulighed for lokalt at tilpasse prøvegrundlaget, så der tages hensyn til forløb, som har været afholdt som nødundervisning – på linje med den mulighed, der blev givet i sommerterminen 2021. Der gives for de elever, der har modtaget nødundervisning uden fysisk fremmøde og skal til skriftlig prøve i vintertermin 2021/22, også mulighed for ét ekstra prøveforsøg, da det ikke er muligt lokalt at tilpasse prøvegrundlaget for skriftlige prøver. (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/okt/211028-mindre-justering…).

Der kommer en revideret vejledning til prøveafholdelsen vinter 2021. Indtil da henvises til vejledningen fra sommeren 2021, som du kan tilgå her: https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/information-til-uddannelsesinstituti…

Bedømmelseskursus i skriftlige eksamensopgaver

Foreningen har i samarbejde med opgavekommissionerne og mig udbudt to bedømmelseskurser i dette efterår, ét for stx og ét for hf. På grund af for få tilmeldinger blev hf-kurset aflyst. Det er selvfølgeligt altid ærgerligt at måtte aflyse et kursus, men det lave antal tilmeldinger kan også forstås som, at der ikke er så stort et behov blandt kollegerne. Dette flugter med min oplevelse. Generelt er der – på både hf og stx – stor tilfredshed med de skriftlige eksamensopgaver blandt kollegerne, og overordnet synes man at være tryg ved at undervise i dem. Der, hvor der stadig ses udfordringer, er i forbindelse med
nonfiktionsopgaverne og i inddragelsen af stilistik i essayopgaverne på stx A. Jeg vil i den forbindelse opfordre til, at man søger information i det censormateriale, der ligger på UVM’s hjemmeside (https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/for-censor…) eller i Lærerens Hæfte, som findes til alle tre niveauer på Prøvebanken.dk (2021). Det er også en god idé at orientere sig i materialet fra sidste års FIP-kurser, hvis overordnede tema var ”Mundtlighed og skriftlighed”, og hvor the analytical essay var fokus et i af oplæggene. Dette materiale kan tilgås på EMU.

Fagdidaktisk kursus 2021

Selvom der generelt på tværs af fagene er færre pædagogikumkandidater i år end de sidste mange år, er der lige netop kandidater nok til to fagdidaktiske kurser i engelsk med henholdsvis 29 og 31 deltagere. Det første af de to kurser blev afholdt i september, og det andet løber af stablen i november. På kurserne veksles der mellem oplæg og workshops med gruppearbejde med afsæt i et fælles udidaktiseret materiale, og kandidaterne bliver præsenteret for forskellige arbejdsformer, som de også selv afprøver. Desuden arbejdes der med fokus på aktionslæring og inddragelse af aktioner i egen undervisning samt med fagdidaktiske tilgange. Disse leder i januar frem til det fagdidaktiske projekt, hvor kandidaterne undersøger en fagdidaktisk problemstilling i et af deres fag i egen praksis. Resultaterne præsenteres for kursuslederen, tilsynsførende og vejledere på andet besøg. Der genereres både i arbejdet med det fagdidaktiske projekt og på det fagdidaktiske kursus megen viden, så jeg vil tilskynde til, at man drager fordel af de dygtige kandidater hjemme på skolerne og opfordrer dem til at dele deres viden i faggruppen.

SSO og SRP

SSO- og SRP-sæsonen 2021 – 22 skydes snart i gang. Mange er sikkert allerede erfarne i det nye SRP-format, men for de, der har spørgsmål, vil jeg opfordre til, at man orienterer sig Vejledning til engelsk i SRP. Her vil man sikkert kunne finde svar på en del af de spørgsmål, man har i den anledning: https://emu.dk/sites/default/files/2020-01/Vejledning til engelsk i SRP.pdf
Nogle af de spørgsmål, der ofte melder sig i forbindelse med de store skriftlige opgaver, drejer sig om materiale. Materiale er som hovedregel kernestof, dvs. ”et genremæssigt bredt udvalg af fiktive og ikke-fiktive tekster fra forskellige perioder, herunder skrevne værker”. (”Kernestof”, stx A). Engelsk i et SRP vil således altid have en analyse og fortolkning af et fyldigt, engelsksproget tekstmateriale, der skal tage udgangspunkt i eller kunne sættes i forbindelse med fagets kulturområder, som en væsentlig del. Fagets kulturområder beskrives under kernestof som ”væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA samt andre engelsksprogede regioner.” (”Kernestof”, alle niveauer).
Materialet skal kunne defineres som ”autentisk tekst”, dvs. det skal være skrevet af en engelsksproget forfatter med et engelsktalende publikum for øje.
I engelsk opererer vi med det udvidede tekstbegreb, dvs. film eller narrative spil er også kernestof og muligt at arbejde med i et SRP. Det er dog vigtigt at understrege, at film i engelsk ”læses” og bearbejdes som ”tekst”. Dvs. der arbejdes med tekstanalytiske elementer som forholdet mellem karakterer, fortælleforhold eller setting. Dette gøres naturligvis under hensyntagen til genren: Hvis man undersøger karakterne eller fortælleforhold i en film, skal filmanalysen anvendes, så man fx kan se på, hvordan camera angles understøtter fortælleforholdene i filmen

FIP

Det overordnede tema for alle FIP-kurser i alle fag er i år ”Globale kompetencer”. I den anledning tager vi på FIP i engelsk for både stx og hf fat i, hvordan litteraturlæsningen kan styrke og underbygge arbejdet med
globale kompetencer i klasserummet, og hvordan man i sit tekstvalg og didaktik kan arbejde med denne relevante kompetence i engelskfaget. Til dette kommer Ulla Rahbek, som er lektor på KU og forfatter på bl.a. udgivelsen Global Voices (2016), og holder oplæg. Hun vil både i sit oplæg og i sit materialevalg afstemme efter uddannelserne, så hf-oplægget i højere grad kommer til at være tilpasset uddannelsens mere professionsrettede profil.
I forlængelse af dette vil der desuden være et programpunkt om lingua franca samt, på stx-kurserne, et oplæg og workshop, hvor Ann Patricia Larsen, som er erfaren ombedømmer i bl.a. SRP og SSO samt medforfatter på det nye materiale, der er produceret til EMU om engelsk og psykologi i SRP, vil fokusere på arbejdet med den gode SRP-opgaveformulering.
Årets stx-kurser løber af stablen den 26. januar 2022 på Skanderborg Gymnasium og den 27. januar på Øregaard Gymnasium, mens hf-kurset ligger 24. marts og afholdes midt i landet – på Nyborg Gymnasium.
Jeg glæder mig til at se jer og håber som altid, at I vil være med til at fylde kurserne og bidrage til den faglige diskussion og vidensdeling. Programmerne offentliggøres på GLs hjemmeside, så snart de er helt på plads. Det er også her I tilmelder jer, og der er stadig plads på kurserne.

Lingua Franca: Spørgeskema

Med god hjælp fra foreningen delte jeg i begyndelsen af september et spørgeskema om lingua franca og undervisningen i lingua franca med jer. Jeg vil sige mange tak for alle de gode og konstruktive input samt relevante overvejelser og kommentarer til udfordringerne ved at inddrage lingua franca i undervisningen. Det er en fornøjelse, når vi sammen konstruktivt kan sparre om faget. Et lille hjertesuk skal dog lyde ud til de få, hvor dialogen bliver ukonstruktiv og undergravende.
Lingua Franca som kernestofkrav deler vandene: Nogle er meget begejstrede og ser en klar nødvendighed i, at vi arbejder med det, fordi det er den måde, engelsk tales og bruges i størst skala på verdensplan. Andre er bekymrede og oplever emnet som uvedkommende og modstridende med fagets identitet og det formål, vi underviser efter.
Nedenfor vil jeg opsummere svarene fra undersøgelsen og opridse nogle af de problemfelter, der ses, samt nogle af de måder, hvorpå kollegerne håndterer disse problemfelter og laver meningsfuld og givtig undervisning i lingua franca.
I alt rummer spørgeskemaet fire spørgsmål. Første spørgsmål lyder: ”I hvor høj grad sikrer du, at eleverne opnår en forståelse for engelsk som lingua franca?” med mulighed for at vælge 1 (i mindre grad) – 5 (i høj grad). 78 procent af respondenterne svarer 3 – 5.
Nedenfor bliver respondenterne bedt om at uddybe de udfordringer, der ses i forbindelse med emnet. Langt størstedelen svarer, at det er hhv. ”Svært at finde et passende og meningsfyldt materiale” (31 procent) eller, at emnet opleves som ”perifært i forhold til at sikre de faglige mål” (30 procent).

Disse udfordringer kommer også til udtryk i kommentarerne til de efterfølgende spørgsmål, hvor den altoverskyggende udfordring er vores krav om, at kernestof udgøres af autentisk tekst, men at lingua franca jo per definition produceres af ikke-native engelsktalende. I forlængelse heraf opleves det som vanskeligt at lave passende eksamensspørgsmål i emnet.
Mange inddrager lingua franca i emner med sproghistorisk fokus, i emner om Storbritannien som kolonimagt, og hvordan sproget har udviklet sig til verdenssprog på den baggrund, i emner om Global English eller Culture Clashes eller i forbindelse med studieture. Rigtigt mange nævner, at de kan se et potentiale i forbindelse med karrierelæring. Alt dette kommer til udtryk i svarene til spørgeskemaets tredje og fjerde spørgsmål, som er hhv.: ”Hvilke muligheder ser du i arbejdet med engelsk som lingua franca? Overvej gerne, hvordan det spiller sammen med den uddannelse, du underviser på” og ”Hvornår og under hvilke emner arbejder du typisk med engelsk som lingua franca? Giv gerne flere eksempler.” Det skal også her nævnes, at en del af respondenterne ligeledes har arbejdet med lingua franca som et selvstændigt emne.

Som I kan se af ovenstående, vidner svarene fra spørgeskemaet faktisk om, at lingua franca inddrages både meningsfyldt og frugtbart med blik for fagets interkulturelle potentiale ude i rigtigt mange klasserum rundt om i landet, og rigtigt mange synes, at det er vigtigt kernestof.

Vi står dog med de nævnte problemer i forbindelse med at finde relevant kernestof at arbejde med. Jeg anerkender det problem, men minder om, at vi også skal inddrage supplerende stof i vores undervisning, og måske er dette netop et område, hvor denne mulighed for at supplere kernestoffet bør bruges. Jeg anerkender også, at det kan være vanskeligt at lave eksamensspørgsmål i lingua franca til den mundtlige eksamen, idet vi til eksamen skal dække ”kernestof og de faglige mål”, men vil gerne påpege, at kernestof også kan dækkes perspektiverende, sådan at man evt. stiller spørgsmål ved hjælp af ”autentisk tekst” i et emne om Global English og inddrager lingua franca perspektiverende.

Forskelligt materiale

På EMU er kommet forskelligt materiale, jeg vil opfordre jer til at kigge på. Der ligger, som nævnt ovenfor, noget meget informerende og brugbart materiale om SRP i engelsk og psykologi, som er en fagkombination, der gennem tiden godt har kunnet være en udfordring. Det indeholder en række gode råd til fagkombinationen og eksemplificerer ved hjælp af en lang række forslag til opgaveformuleringer. Desuden er der udgivet en meget spændende artikel om overgange fra grundskole til gymnasium skrevet af de to forfattere bag sidste års FIP-oplæg om emnet, Lone K. Svarstad og Anja Bols Slåttvik. På EMU ligger også mine nyhedsbreve, hvis man har brug for at kunne gå tilbage i dem.

På UVM’s hjemmeside under ”Prøver og eksamen” – ”Tilrettelæggelse og afholdelse af prøver” kan tilgås min eksamensevaluering (https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/tilrettela…). På UVM’s hjemmeside ligger også alt censormaterialet, bl.a. censorvejledningerne, som kan være interessante, hvis man er skriftlig censor, men også hvis man bare søger yderligere information om de skriftlige prøver.
Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) har også en del materiale på deres hjemmeside. Bl.a. er der netop udkommet undervisningsmateriale om karrierelæring i sprogfagene. Det kan du finde her: https://ncff.dk/til-din-undervisning/ungdomsuddannelser/karrierelaering…

Skriftlig censor ved sommereksamen 2022

Her kommer, som altid, en opfordring i forhold til den skriftlige eksamen: Meld jer gerne som skriftlige censorer ved sommereksamen 2022. Arbejdet som skriftlig censor er inspirerende og lærerigt og er med til at sikre vores fælles forståelse af, hvad god skriftlighed er i vores fag. I sidste nummer af Anglofiles kunne I læse to bud på, hvordan en 12-tals opgave ser ud, men som censor får man hele karakterpaletten præsenteret og et nuanceret blik på niveauer i besvarelserne, som man tager med sig hjem til den daglige undervisning. Sammen med medcensorer får man mulighed for at diskutere opgavesæt og besvarelser, og mange oplever censorarbejdet som en gedigen efteruddannelse.
For at blive censor skal din skole indberette dig i eksamenssystemet XPRS, hvorefter du kan blive beskikket. Du kan beskikkes til en arbejdsmængde, der svarer til ca. 50 timer eller til en, der svarer til ca. 100 timer.
I modsætning til ved vintereksamen skal der bruges mange censorer ved sommereksamen, så hvis man er oprettet korrekt og i god tid, kan man godt regne med at blive beskikket.
Censormødet kommer til at foregå virtuelt, så der skal ikke indberegnes en masse rejsetid.

Med denne opfordring og med mange gode hilsner vil jeg ønske jer et rigtigt godt efterår!