Artikel

Engelskfagets metoder

Ved at arbejde med elevernes kendskab til og brug af faglige metoder, styrker du deres evne til analyse og reflektion. Dette er vigtigt i både mundtlig og skriftlig engelsk og i større, selvstændige opgaver. 

Det grundlæggende metodevalg baseres på genrer

Ved alle typer af tekster er det fornuftigt som minimum at stille spørgsmålene hvad, hvordan og hvorfor til teksten. Fx hvad handler teksten om? Hvordan er tekstens forhold/konflikt e.l. beskrevet, og hvorfor skal vi høre om det på denne måde.

Selv om nogle grundlæggende spørgsmål går på tværs af genrer, bør eleven lære at vælge metode på baggrund af det materiale, der indgår i analysen - dvs. de relevante tekstgenrer.

Eleverne skal anvende et præcist fagsprog, og derfor skal de vide, at arbejdes der fx med en tale, er der visse begreber inden for fx argumentationsanalysens og retorikkens værktøjskasse, som er oplagte at bringe i anvendelse. Læs mere i pdf’en om engelskfagets metoder.

 

Analyse af non-fiktion

De skriftlige tekster

Non-fiktion dækker over mange undergenrer, men til trods for forskellene er der begreber og metoder, der går igen. Eleverne skal kende til kommunikationsanalyse (fx det retoriske pentagram), argumentationsanalyse (fx Toulmins model) og retorisk analyse (fx appelformerne). Endelig kan det ved non-fiktion også være nødvendigt at arbejde med mere specifikke elementer af sproglige analyse (fx diskursanalyse). Her er det oplagt at arbejde med sammenhænge på tværs af de forskellige analytiske discipliner. Fx kan man spørge: Hvorfor omtales lige præcis dette emne på denne måde (diskursanalyse) i lige præcis dette medie? (kommunikations- eller medieanalyse).

Dokumentarfilm og sociale medier

Eleverne har et stort kendskab til og interesse for levende billeder. Når vi holder os til non-fiktion, er det oplagt at analysere fx dokumentarfilm. Her skal eleven som udgangspunkt stille de samme spørgsmål som ved de skrevne tekster. Men når der skal arbejdes med, hvordan dokumentarfilmene formidler deres stof, er der brug for supplerende metoder. Det kan være metoder, der fokuserer på filmens visuelle og lydlige univers, altså de æstetiske virkemidler, som genren giver mulighed for at udnytte. Der er tale om begreber og analysetilgange, som eleverne ofte kender fra mediefag. Endelig vil det nok være nødvendigt at kende til og skelne mellem forskellige undergenrer inden for dokumentarfilmen - genrer, som eleverne gerne har kendskab til fra danskundervisningen. 

Sociale medier kan i sagens natur lægge op til flere former for analyse - kommunikation, argumentation, diskurs osv. Her er det nødvendigt dels at se på den sammensatte teksttype (her er ofte både tekst, billeder, video og links til en nærliggende kontekst) og dels at se på de digitale mediers dialogiske natur: Kan man kommentere teksten? Hvilke andre tekster er den indlejret i? Hvad betyder det for kommunikationssituationen, tekstens ordvalg osv.?

 

Analyse af fiktion

Romaner, noveller m.m. 

Fiktionens verden indbyder til anvendelse af et væld af metoder. Disse er særdeles velbeskrevne som literary theory mange steder på nettet. Sådanne sider kan være abstrakte og svært tilgængelig for eleverne. Ved roman- og novellelæsning kan man udmærket forsimple tilgangen og vælge at fokusere på et eller flere af felterne herunder:

  • Perioden
  • Forfatteren
  • Teksten
  • Teksten i forhold til andre tekster
  • Teksten og læseren

Grundlæggende er det, at eleven forstår, at man kan arbejde tekstinternt (fx analyse af modsætninger inden for en roman) og teksteksternt (fx teksten som et udtryk for en historisk periodes tankegang). Det er oplagt, at der ikke er en af disse tilgange, der er den rigtige; og den pædagogiske pointe består først og fremmest i erkendelsen af, at de svar, du får, afhænger af, hvordan du spørger.

Film og serier

Her kan eleverne komme langt ved at arbejde med de begreber, de kender fra litteraturens verden (fx vedr. person- og miljøtegning samt tematik m.m.). Herudover er der naturligvis - som beskrevet ovenfor i forbindelse med dokumentarfilm - behov for at arbejde analytisk med filmens/seriens æstetiske udtryk. Det er sjældent interessant i sig selv at bruge mange kræfter på en tilbundsgående analyse af klipning, kameravinkler, synkron/asynkron lyd osv., men igen kan en sådan analyse af filmens hvordan sammenholdt med interesse for personforhold, tematik osv. give en tilbundsgående indsigt, hvor de forskellige analyseområder er med til at belyse hinanden (hvordan understøtter kamerabevægelserne fx vores indtryk af hovedpersonens sindstilstand i kortfilmen Ironied, 3.35 min?)

 

SRO og SRP

I SRO arbejdes der typisk med en række af ovenstående teksttyper og de nævnte metoder. Derudover er der to forhold, der gør sig gældende: For det første er det måske første gang, at eleverne møder engelsk i tværfaglig sammenhæng. Det kan skærpe blikket på fagets metoder, og det kan også nødvendiggøre, at fagets identitet og kernestof foldes ud: Er det fx “engelsk nok”, hvis eleven arbejder med samfundsfag og samfundsfaglig teori og dertil analyser en engelsksproget film af samfundsfaglig interesse? Hvilke krav skal der stilles til kernestof og engelskfaglig analyse, for at samarbejdet bliver gensidigt udbytterigt? For det andet skal SRO jo forberede SRP, også hvad angår fagets metoder og den faglige fordybelse. Ved SRP lægges der ifølge læreplanen vægt på “anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag.” SRO skal på forhånd kvalificere elevens viden her, således at eleven har forudsætninger for at vide, hvilke af engelskfagets metoder der er relevante, når det gælder tværfagligt samarbejde og faglig fordybelse. 

 

Kreditering

Thomas Kruse, webredaktør i engelsk og underviser på Gribskov Gymnasium

Siden er opdateret 10. august 2021 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.