Forløb

Fra tegn til tekst – dansk og græsk om metode i tekstlæsningen

Hvordan arbejder vi med tekststrukturer i opgaveskrivningen? Dette forløb giver en indføring i strukturalismen som teori og praksis i fagene dansk og oldgræsk.

Forløbet har til formål at bidrage flerfagligt til at forberede elever i 2.g til de større skriftlige opgaver (SRO/SRP) med metodisk bevidsthed. Mere konkret at indføre i den tekstanalytiske anvendelse af strukturalisme, herunder strukturalismen som videnskabsteoretisk position. Endvidere indfører forløbet i anvendelsen af den videnskabelige basismodel, som du kan læse mere om her på emu.dk. Særligt modellens 1. og 2. punkt med inddragelse af egne refleksioner over 3. og 4. punkt.

Eleverne beskæftiger sig i forløbet med to sammenlignelige tekstgenrer fra henholdsvis oldtidens Grækenland og 1800-tallets Danmark og forholder sig til begge ved hjælp af en strukturalistisk tilgang.

I dansk læser eleverne H. C. Andersens Klokken (1845), og i oldgræsk kan væsentlige passager af Den homeriske hymne til Demeter (7. årh. f.v.t.) læses på græsk eller hele værket på dansk efter behov. Hymnen læses under alle omstændigheder som helhed på dansk.

 

Planlægning/overvejelser

I takt med, at hermeneutikken er blevet den altoverskyggende metodiske tilgang i de humanvidenskabelige fag, er andre tilgange i stigende grad blevet udgrænset.
Dette forløb har derfor til formål at introducere til og supplere med en alternativ tilgang, nemlig basal strukturalistisk tekstlæsning: Det gælder begreber som diakroni, synkroni, signe (tegn), signifiant (betegner/udtryk), signifié (betegnet/indhold), arbitraritet, leksem (de- og konnotation), opposition og endelig de to modeller ”sommerfugle”-modellen (= det semiotiske kvadrat) og aktant-modellen med deres forskellige underbegreber.

Forløbet inddrager baggrundsmateriale af Lars Vilhelm Sloth Eskesen  om strukturalismen: “Strukturalismen. Fra tegn til tekst” (bilag 1) plus almindeligt tilgængelige fremstillinger af denne samt den videnskabelige basismodel. Det er en forudsætning for forløbets gennemførelse, at læreren finder yderligere passende materiale til eleverne om teksterne og deres genreforhold og om strukturalismen som teori.

En del af forløbet angår også elevernes træning i at give og modtage faglig kritik, og derfor har forløbet indlagt faste sekvenser med evaluering gennem opponentgrupper. Det er tanken, at denne øvelse skal understøtte god praksis i forhold til samarbejds- og evalueringskultur.

Eleverne i forløbet arbejder ud fra følgende problemformulering:

"Under læsning af Den homeriske hymne til Demeter og H. C. Andersens Klokken bedes du foretage en strukturalistisk analyse under inddragelse af aktantmodellen og sommerfuglemodellen. Din læsning af de to tekster skal lede frem til en sammenligning mellem deres forskelle og ligheder. Endelig skal det skriftlige produkt besvare følgende spørgsmål: Hvordan vurderer du den strukturalistiske læsnings muligheder for at blotlægge teksternes betydning og indhold?"

 

Produkt: Fire siders sammenlignende tekstanalyse og fortolkning. Dvs. et eksempel på kernen i en humanvidenskabelig undersøgelse.

Timetal: 20 lektioner (á 70 min.).

Arbejdsform: Fortrinsvist gruppearbejde.

Evaluering: To-tre formative evalueringer i grupper i løbet af forløbet (tre lektioner) og afsluttende mundtlig summativ evaluering gruppevis (fire lektioner; prøvetiden er 30 min. uden forberedelse).

Forberedelse: Eleverne har på forhånd læst både Den homeriske hymne til Demeter og Klokken og kender deres omtrentlige indhold.

Gruppeinddeling: Læreren skal inden forløbets begyndelse sørge for, at klassens elever er inddelt i arbejdsgrupper, og udpege opponentgrupper til forløbets evalueringssessioner. Opponentgruppernes opdrag kan med fordel defineres i forløbets anden lektion.

 

Forløbets opbygning

Forløbet strækker sig over 20 moduler.

 

Modul 1

Indhold: Introduktion til basal videnskabsteori (herefter: BV) og den videnskabelige basismodel (herefter: VB). Det drejer sig om begreber som videnskabelig praksis, vidensbegrundelser, forklaringstyper, fakulteternes fokus (BV) og undersøgelsesdesign (VB).

Aktivitet: Herefter læser eleverne individuelt om BV-forhold og om VB. Basale videnskabsteoretiske forhold kan findes i en af de almindeligt tilgængelige kilder hertil.

 

Modul 2

Indhold: Introduktion til forløbet med præsentation af emne og problemformulering. Under præsentationen udfolder lærerne i forløbet også forløbet som helhed og de indgående fags fakulteter og almindelige metoder og emner.

Hvis læreren ønsker særlige praksisser (såsom kritisk faglig læsning og positiv feedback) omkring forløbets brug af opponentgrupper, kan de med fordel introduceres her. Opponentgruppernes funktion er at tage stilling til faglige styrker og svagheder i den fremlæggende gruppes arbejde.

 

Modul 3

Lektie: Genlæsning af BV og reorientering i VB.

Indhold: Repetition af BV, VB og begyndende orientering i forhold til strukturalisme.

Aktivitet: 1. Opsamling med spørgsmål og svar om BV og VB. 2.

Gruppearbejde: Eleverne søger efter viden om strukturalisme: målet er at finde centrale begreber, notere dem ned og fordybe sig i dem.

Læreren kan overveje, om eleverne skal søge frit på nettet eller bruge links, læreren har givet dem. 

 

Modul 4

Lektie: Læsning af lærerproduceret materiale om strukturalismen (bilag 1).

Indhold: Strukturalistiske kernebegreber.

Aktivitet: 1. Lærergennemgang af strukturalistiske kernebegreber. 2. Opfølgende spørgsmål og svar på gennemgangen. 3. Eleverne genlæser materialet gruppevis og udpeger umiddelbart anvendelige begreber i forløbets tekstanalyser. 4. klassesamtale om anvendelige begreber.

 

Modul 5

Indhold: Problemformulering, problemstillinger og litteratursøgning.

Aktivitet: Gruppearbejde: 1. Grupperne overvejer problemformuleringen og brainstormer om mulige problemstillinger på strukturalistisk grundlag. 2. Eleverne formulerer problemstillinger til analyse. 3. Eleverne gennemfører en litteratursøgning for at finde materiale om strukturalisme, som kan fungere som referencer i tekstanalysen.

 

Modul 6

Lektie: Nedskrivning af forslag til problemformuleringer og aflevering til opponentgruppe. Opponentgruppen udfylder et feedbackark og medbringer det til lektionen.

Indhold: Problemstillinger til evaluering.

Aktivitet: Grupperne gennemfører en indbyrdes evaluering af hinandens forslag til problemstillinger. Eleverne skal her bruge en del af det feedbackark, der indgår i forløbet (bilag 2: Feedbackark: 1. runde).

I tilfælde af et ulige gruppeantal indgår lærerne som supplerende gruppe.

 

Modul 7

Indhold: Justering og endeligt valg af problemstillinger.

Aktivitet: 1. Grupperne gennemgår deres problemstillinger ift. evalueringen i modul 6, retter og justerer dem og nedskriver en sidste udgave af dem. 2. Klasseopsamling på problemstillingerne.

 

Modul 8

Lektie: (Gen)læs Klokken/Demeterhymnen (valgfri rækkefølge).

Indhold: Begyndende research til skrivefase.

Aktivitet: Grupperne begynder på tekstanalysen med research, stikord, udvælgelse af centrale tekststeder og disposition. Forløbet stiller krav til grupperne om nedskrevne refleksioner over den mulige anvendelse af aktant- og sommerfuglemodellerne ift. teksten til formidling i modul 10.

 

Modul 9

Lektie: (Gen)læs Klokken/Demeterhymnen (afhænger af, hvilken tekst der blev læst i modul 8)

Indhold: Begyndende research til skrivefase.

Aktivitet: Grupperne begynder på tekstanalysen med research, stikord, udvælgelse af centrale tekststeder og disposition. Forløbet stiller krav til grupperne om nedskrevne refleksioner over den mulige anvendelse af aktant- og sommerfuglemodellerne ift. teksten til formidling i modul 10.

 

Modul 10

Lektie: Grupperne nedskriver deres research hidtil og forbereder sig på at fremlægge denne for en opponentgruppe.

Indhold: Research til evaluering.

Aktivitet: Grupperne mødes med opponentgrupper og fremlægger deres hidtidige research med henblik på at modtage feedback fra opponentgruppen. Til evalueringen skal grupperne bruge bilag 2: Feedbackark: 2. runde, og det er et krav, at grupperne kan vise deres refleksioner over anvendelsen af aktant- og sommerfuglemodellerne til opponentgruppen.

Som afslutning på evalueringen samler grupperne op i klassen for at dele gruppernes vigtigste refleksioner over modellerne. Læreren kan overveje at fremhæve nogle af begreberne fra strukturalisme-gennemgangen i modul 4.

 

Modul 11-12

Indhold: Skrivefase.

Aktivitet: Grupperne arbejder mere konkret med det skriftlige produkt. Læreren er ikke til stede i denne fase, og ellers højst som konsulent.

 

Modul 13

Indhold: Skrivefase med mulighed for faglig sparring fra opponentgrupper.

Aktivitet: Grupperne kan som et sidste stoppested inden færdiggørelsen af det skriftlige produkt modtage faglig sparring fra deres opponentgruppe. Det er ikke obligatorisk, men anbefalet: sparringen kan med fordel stille skarpt på anvendelsen af faglige begreber, herunder særligt faglige begreber hentet fra strukturalismen, som den er introduceret i forløbet.

 

Modul 14-16

Indhold: Skrivefase og formidlingstræning. Færdiggørelse af skriftligt produkt og øvelse i mundtlig formidling.

Aktivitet: I disse lektioner færdiggør eleverne det skriftlige produkt og  går derefter videre til at træne gruppefremlæggelse af det: Det sker i samspil med opponentgrupperne og med udarbejdelse af disposition (evt. anden visuel præsentation) og talekort.

Her kan læreren overveje at skifte rundt på opponentgrupperne, så eleverne ikke skal træne fremlæggelse over for opponentgrupper, der allerede kender indholdet af fremstillingen. 

 

Modul 17-20

Indhold: Afsluttende mundtlig gruppefremlæggelse og summativ evaluering.

Aktivitet: Forløbets afsluttende mundtlige gruppefremlæggelse finder sted efter det, forløbet kalder en amfi-model (altså som præsentation i et auditorium med publikum), og under tilstedeværelse af to andre grupper, som fungerer som observatører. Grupperne har 10-15 min. til selvstændig fremlæggelse efterfulgt af 10-15 min. med faglig dialog mellem gruppen og lærerne.

Amfi-modellen dikterer, at observatørgrupperne udpeger mindst tre positive træk ved fremlæggelse og dialog og mindst et negativ. Disse observationer indgår i den endelige kortvarige og generelle opsamling i modul 20.

Kreditering

Lars Vilhelm Sloth Eskesen, Odder Gymnasium, i samarbejde med CFU

Samarbejdspartnere:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret 22. august 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.