Nytårstaler

Nytårstaler er en afgrænset genre, som eleverne hurtigt kan lære at mestre.

Forløbet lægger op til at sammenligne dronningens og statsministerens nytårstaler i dansk, men det kan sagtens udvides til et samarbejde med religion, historie, samfundsfag eller sprogfag.

Taler indgår i danskfagets kernestof, ligesom retoriske analyser af appelformer, argumentation og kommunikationssituationen er et krav. Forløbet om nytårstaler bidrager til elevernes dannelse som demokratiske og kritisk bevidste borgere.

Følgende faglige mål opfyldes gennem forløbet:

  • dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
  • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
  • demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Fordelen ved at arbejde med nytårstaler er, at det er en afgrænset genre, som eleverne hurtigt lærer at mestre. Desuden arbejder de med forskelle på det skrevne og talte sprog, og analyser af filmiske virkemidler er også relevant. Der er også en mediehistorisk dimension på spil, idet talerne over tid er blevet transmitteret live via radio, tv og web, hvorved modtagergruppen gradvist er blevet udvidet.

Endelig får eleverne blik for talernes betydning i et moderne, repræsentativt demokrati, hvor statsministerens nytårstale skal sælge statslederens politiske projekt, og regentens nytårstale skal genbekræfte båndet mellem kongehus og folket.

Begge taler er desuden civilreligiøse ritualer, der bidrager til ”nation building”, idet befolkningen samles om at fejre nationen. Forløbet bidrager således til elevernes dannelse som demokratiske og kritisk bevidste borgere.

Forløbet afvikles typisk lige efter juleferien, hvor nytårstalerne er aktuelle. Eventuelt kan eleverne før jul introduceres til genretræk ved dronningens nytårstale, så talen vækker faglig genkendelse, hvis de ser den nytårsaften. Det kan bidrage til at højne elevernes motivation for forløbet.

Forløbet forudsætter viden om retoriske grundbegreber og filmiske virkemidler. Har eleverne ikke denne viden, kan forløbet udmærket udvides, så de introduceres til retorisk analyse og grundlæggende filmiske virkemidler.

Læs mere om Nytårstalen som genre i bilaget.

 

Modul 1: Regentens nytårstale om genre

Lektie: Eleverne læser regentens nytårstale hjemmefra

Læreren introducerer til lejlighedstalen som genre: Talen skal samle folk bl.a. ved at mindes store bedrifter i fortiden og den fælles historie. Den skal hylde fælles værdier, rose modtagerne og vække stolthed over at være en del af fællesskabet. Talen har fokus på øjeblikket, her og nu, hvor man er fælles om begivenheden (nytår) og om at være danske. Talen skal altså samle folk og bekræfte de fælles værdier.

Eleverne karakteriserer regentens nytårstale som genre: De kan parvis finde tekstnedslag, der viser, at talen er en rendyrket lejlighedstale.

Eleverne karakteriserer regentens nytårstale vha. Ciceros pentagram: Hvad er talesituationen, og hvad er talens formål? Hvem er afsender og modtager? Hvad er passende emner at komme ind på, og hvordan afspejler sproget de øvrige elementer i pentagrammet?

Resten af timen bruges på i fællesskab at undersøge sproget: Hvordan er brugen af stilfigurer og troper? Er sproget meget udsmykket? Hvordan argumenterer dronningen? Er der tale om velunderbyggede argumenter, eller er der snarere tale om postulater og klicheer? Hvorfor?

 

Modul 2: Dronningens nytårstale på tv

Lektie: Eleverne kan læse om appelformer i deres grundbog

Se dronningens nytårstale i fællesskab: I finder talerne på kongehusets hjemmeside.

Analyse af appelformer: Eleverne undersøger parvis, hvilke appelformer der dominerer. Hvordan er dronningens initialetos? Er etos bedre eller værre efter talen? Hvad betyder hendes fremskredne alder for bedømmelsen af etos? Og hvad betyder det for etos, at dronningen vælger at fremføre talen på live-tv? Hun kunne jo vælge at optage talen på forhånd, så den kunne tages om, hvis hun kikser i fremførelsen

Se evt. klip fra nytårstalen 2015, hvor dronningens fremførelse kikser. Skader det etos? Hvorfor/hvorfor ikke?

Eleverne undersøger regentens nytårstale som genre: Hvordan kan man se, at det er en lejlighedstale? Hvilke elementer indgår, som bekræfter fællesskabet, både i selve talen og i kommunikationssituationen, der omgiver talen? Fremstår regenten samlende for nationen? Hvad gør hun for at sikre dette?

Eleverne læser et uddrag af dronningens nytårstale, og sammenligner med tv-klippet, hvor dronningen fremfører uddraget: Hvilken forskel gør det, at talen bliver fremført? Hvad betyder kropssproget, mimikken, gestikken, stemmeføringen, betoningen og pauserne for det indtryk, man får af talen?

 

Modul 3: Filmiske virkemidler og rummet, regenten taler i

Lektie: Eleverne kan læse om filmiske virkemidler og Goffmans teatermetafor

Eleverne undersøger filmiske virkemidler: Hvordan var lyssætningen under tv-transmissionen af talen? Hvordan er kameraføringen? Hvordan er kompositionen? Er der andre interessante filmiske virkemidler?

Fælles analyse af rummet, hvor talen fremføres: Undersøg den symbolske betydning af de genstande, der omgiver dronningen. Hvad er den symbolske betydning af symmetrien?

Inddrager I fotogalleriet over dronningens nytårstale gennem tiden, kan I se, at fløjdørene var lukkede fra 1972-1982, og herefter står de åbne under talen. Hvordan kan vi forklare den ændring? Og hvordan kan vi forklare de åbne fløjdøre vha. Goffmans frontstage- og backstage-begreb?

Er der mere tid til overs, kan eleverne undersøge, hvordan rummene ser ud, når regenten i England eller Spanien holder tale. Hvad er forskelle og ligheder? Og Hvordan kan vi forklare det?

 

Modul 4: Statsministerens nytårstale

Lektie: Eleverne kan læse (dele af) statsministerens nytårstale

Læreren introducerer til den politiske tale om genre: Hvor lejlighedstalen fokuserer på nuet, da har den politiske tale fremtiden som sin tid. Her fokuseres på, hvad der skal ske i fremtiden, ofte med belæg i fortidens fejl og mangler. Afsender signalerer handlekraft for at styrke sin troværdighed og har som formål at samle vælgerne om sit politiske projekt, dvs. at sikre stemmer ved næste valg.

Derefter kan klassen i fællesskab at se klippet om statsministerens nytårstale: Klippet varer syv minutter og introducerer til statsministerens nytårstale som genre. Brug Chrome og log på med UNI-login.

Eleverne ser statsministerens tale fremført; talerne findes på Statsministeriets hjemmeside.Dernæst undersøger de og diskuterer, om statsministerens tale er mest lejlighedstale eller politisk tale. Evt. kan man inddrage professor Christian Kocks synspunkter fra artiklen Nytårstalen er blevet kapret af partipolitik

 

Modul 5: Analyse af statsministerens nytårstale

Eleverne karakteriserer statsministerens nytårstale vha. Ciceros pentagram: Særligt har det interesse, hvem statsministeren er som afsender. Er vedkommende menneske, partileder eller statsleder? Hvordan kan man se det? Og hvad kan formålet være med, at vi også skal høre om mere personlige anekdoter?

Eleverne analyserer sproget: Hvordan er statsministerens brug af stilfigurer og troper? Er sproget udsmykket? Og hvordan argumenterer statsministeren? Er der tale om velunderbyggede argumenter, eller der tale om postulater og klicheer?

Eleverne sammenligner med regentens nytårstale: Hvordan er regentens sprog sammenlignet med statsministerens? Hvordan kan vi forklare det? Og hvordan vil vi vurdere virkningen?

Eventuelt kan analyser af lixtal i nytårstaler inddrages. Hvorfor skrives talerne i dette enkle sprog? Og kan nytårstaler blive for sprogligt forsimplede?

Eleverne undersøger brugen af appelformer i statsministerens nytårstale: Hvad gør statsministeren for at understøtte sin etos? Hvordan er vægtningen af logos og patos?

Eleverne sammenligner de to taler: Hvordan er brugen af appelformer i regentens nytårstale, sammenlignet med statsministerens?

 

Modul 6: Eleven som taleskriver

Eleverne finder i smågrupper et afsnit i dronningens tale, som statsministeren ikke kunne have fremført, og et afsnit i statsministerens tale, som statsministeren ikke kunne have fremført. Valgene begrundes fagligt og deles med klassen. I plenum drøftes, hvad det siger om forskellene på de to talere, talegenrer og talesituationer.

Eleverne omskriver individuelt et af de to afsnit, de har valgt. Hvad skal slettes eller tilføjes, for at dronningen kan fremføre afsnittet fra statsministerens tale? Eller hvad skal ændres i uddraget fra regentens tale for at statsministeren kan fremføre det? Eleverne omskriver i timen og enkelte bud læses højt i plenum.

 

Forslag til videre arbejdet

Forløbet kan udvides med, at eleverne skriver deres egne nytårstaler, som de holder for klassen eller indtaler i en videoaflevering. Læs evt. retoriker Trine Nebels råd til at holde den perfekte nytårstale.

Man kan også vælge at inddrage andre typer taler, så eleverne får trænet retorisk analyse. En mulighed kunne være at repetere læringen, når det bliver tid til 1. maj-taler, der også er en hybridgenre mellem lejlighedstalen og den politiske tale, ligesom statsministerens nytårstale. Man finder et bredt udsnit af 1. maj-taler på Danske Talers hjemmeside.

 

Forslag til samarbejde med andre fag

Et forløb om nytårstaler egner sig fint til at samarbejde med andre fag, det kunne fx være:

  • Historie, der kan belyse, hvorfor regenter og statsledere holder taler. Oplagt er det også at inddrage transmissionen af regentens nytårstale gennem tiden, så der kommer et 

  • mediehistorisk perspektiv på forløbet. Historiebrug i taler kan også være relevant.

  • Religion, der kan belyse, hvordan nytårstalen er et civilreligiøst ritual, der bekræfter det nationale fællesskab. Her er det oplagt at inddrage livgardens æresbevisning, der indleder og afslutter nytårstalen.

  • Samfundsfag, der kan belyse, hvorfor regenten skal holde upolitiske taler, og hvorfor statsministeren taler om netop disse på politiske emner, på netop denne måde

  • Sprogfag, der kan lave komparative analyser af jule- og nytårstaler i f.eks. England, Frankrig, Spanien og Tyskland.

 

Kreditering

Leena Haastrup, Nyborg Gymnasium

Siden er opdateret 01. september 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.