Ny podcast: Gymnasielyd

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

I hvert afsnit inviterer de to værter Mette Møller Jørgensen og Paul Bridgwater en teoretiker og en praktiker i studiet. Emnerne er valgt i forlængelse af de tematikker, der er blevet rejst i forbindelse med gymnasiereformen fra 2017. 

kvantitative data

Første afsnit sætter fokus på, hvordan kvantitative data i stigende grad indgår i skolernes prioritering af indsatser. Overordnede data for den enkelte skole vedrørende f.eks. karakterer og frafald er frit tilgængeligt. Men hvordan får man data til at give mening lokalt? Og hvordan kan ledelser, faggrupper og lærerteam bruge data fornuftigt uden at føle en fremmedgørelse i forhold til kerneydelsen: undervisningen. 

Seks afsnit

Gymnasielyd består af i alt seks afsnit, og du kan se frem til et nyt afsnit hver onsdag de næste fem uger.  

Læs mere

Siden er opdateret 10. september 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.