Åbn elevernes øjne for andre verdensbilleder

Interkulturel didaktik og det flerstemmige klasserum

I interkulturel didaktik præsenterer man eleverne for forskellige stemmer gennem

tekstvalget og ved at give plads til forskellige stemmer i klasserummet.

Eleverne opøver en evne til at kunne forstå ’den anden’; dvs. at forstå det modsatte synspunkt end det, man selv har.

Et vigtigt aspekt af den interkulturelle didaktik er det flerstemmige, dialogiske klasserum, hvor elevernes stemmer skal fylde, og der skrues ned for lærerens stemme (Rørdam, Hobel og Meisner, 2020, s. 69). Det kan man fremme gennem følgende:

• Ingen klassiske arbejdsspørgsmål, da det vil være lærerstyrende og ikke facilitere et dialogisk klasserum
• En overvægt af sekvenser med gruppearbejder ved tekstanalyser     
• Sekvenser, hvor elever lytter til hinandens indlæg og perspektiver for at øge forståelsen for andre måder at se tekster og verden på    
• Få opsamlinger i plenum på tekstanalyser, da sådanne opsamlinger typisk tager form af styrende lærerevalueringer

Videnskonstruktion i den enkelte på baggrund af diverst læringsfællesskab

At kunne forstå ’den anden’ giver en mulighed for at undersøge, hvor forestillinger om os selv og den anden kommer fra, og giver mulighed for at indgå i en dialog med den andens

perspektiv – og forhåbentligt slå huller i vores fordomsfulde forestillinger om ’den anden’. Heri ligger en demokratisk dannelse, men det styrker også den globale kompetence (Pedersen og Caviglia 2020, s. 112 og 113).

For at understøtte denne udvikling i forestillingen om sig selv og den anden kan man regelmæssigt indlægge en sekvens med individuel refleksionsskrivning i sin undervisning. Her skal eleverne blive klogere på sig selv og deres eget standpunkt og gerne med en efterhånden mere nuanceret forståelse af integration, racisme og etnicitet. På den måde er det et ønske med tilgangen, at eleverne oplever hinanden mindre fordomsfuldt, men også at den diversitet, som undervisningsrummet bærer præg af, bliver værdsat, fordi den kan bruges til at blive klogere (Rørdam, Hobel og Meisner, 2020, s. 65).

Vil du læse flere artikler som denne? Så tilmeld dig emus nyhedsbrev!

Integration og racisme som epokalt nøgleproblem

Den globale kompetence er knyttet til at arbejde med det, Klafki kalder epokale nøgleproblemer, som går på tværs af nationale skel (Pedersen og Caviglia 2020, s. 110). Den viden, eleverne oparbejder i forløb om integration, racisme og at være etnisk minoritet, kan de altså anvende i en forståelse af det samme problem i andre lande.

En introduktion til postkolonialisme og den postkoloniale læsning kan danne udgangspunkt for en tilsvarende vinkel på globalisering. Her får vi præsenteret begreber som ’Den anden’, ’fremstillingen af den anden på baggrund af fordomme’, ’os og dem’ hvor de ’andre’ bliver identitetsskabende for et ’os’ og den usikre ’mimicry’.

Man kan med god grund problematisere, om litteratur skrevet af etniske minoriteter kan betegnes som postkolonial litteratur, da Danmark ikke kan betragtes som kolonimagt i eget land. Men begreberne knyttet til den postkoloniale læsning giver et sprog og et begrebsapparat, som eleverne kan tale i. Herefter kan de identificere nogle af de mekanismer, som også er knyttet til postkolonialismen i majoritetens kultur og måde at tale om ’den anden’ på. De vil kunne anvende teori og læsemetode ikke bare på dansksprogede tekster, men også i andre sammenhænge og i andre fag.

Interkulturel didaktik og plads til forskellighed og uenighed

En klassisk tilgang til den postkoloniale læsning ville typisk indeholde tekster, hvor mange hvide mænd bliver præsenteret. I forlængelse af den interkulturelle didaktik, som knytter an til den globale kompetence (Pedersen og Caviglia 2020, s. 110), står repræsentativitet centralt: Eleverne skal både møde tekster, de kan spejle sig i, men også tekster, der belyser emnet fra stemmer, der er placeret i andre kulturer end elevernes egen kultur (Rørdam, Hobel og Meisner, 2020, s. 64). I et forløb bør eleverne derfor møde danske forfattere fra den etniske minoritet og fra den etniske majoritet. Sigtet er herved at give stemme til, lytte til og forstå andre stemmer og andre kulturelle perspektiver og på den måde udfordre elevernes eget etnocentriske perspektiv. 

Kobling mellem teori og praksis: Et forløb om globalisering

Arbejdet med globale kompetencer og interkulturel didaktik kan omsættes til helt konkret undervisning. Heri ligger også et formål om demokratisk dannelse. Forløb om integration, racisme og det at tilhøre en etnisk minoritet kan tjene som inspiration til, at eleverne arbejder med det (måske) provokerende spørgsmål: Kan integration betragtes som postkolonialisme eller blot kulturtilpasning? Gennem arbejdet med litteratur og andre typer af tekster, herunder dokumentarfilm, undersøger eleverne, hvordan de selv forholder sig til spørgsmålet, bl.a. på baggrund af en forståelse af postkolonial læsning. 

Til denne artikel er der udarbejdet et gennemarbejdet eksempel på, hvordan man i praksis kan arbejde med ovennævnte kompetencer. Forløbet Kan integration betragtes som postkolonialisme eller kulturtilpasning? kan tilgås via dette link. Det beskrevne forløb strækker sig over 9 moduler, og hvad enten forløbet er placeret i 1. eller 2.g, arbejdes der med en mindre række fagbegreber til at læse tekster af forskellige typer, hvoraf nogle tekster behandles mere analytisk indgående end andre. Begrebsapparatets kaliber afhænger nøje af, hvor langt klassen er med analyse af de tre perspektiver, litteratur, medier og sprog.

I det skitserede forløb er der fokus på at give eleverne nogle grundlæggende fagbegreber i litterær analyse, noget forståelse af argumentation og en forståelse for, hvad dokumentarfilm er med begreberne fiktionalisering og autenticitetsmarkører.

Det står selvfølgelig den enkelte lærer frit for at skalere begrebsapparatet op eller ned. Fokus for et forløb som dette er ikke, at eleverne skal opleve danskfaget som et tungt begrebsfag, men som et fag, der arbejder med epokale problemstillinger, som de kan blive klogere på, samtidig med at de også bliver klogere på sig selv og egne perspektiver.

Kreditering

Jan Aasbjerg Petersen, Frederiksberg Gymnasium og SDU, i samarbejde med CFU