Filosofi - Genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, eksamensprojekter, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19

Siden er opdateret den 15. maj 2020. De nye afsnit handler om, hvordan den enkelte lærer kan arbejde med aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår, og hvordan læreren kan give faglig vejledning og hjælp til elever som del af den fortsatte virtuelle undervisning.

Filosofifaget har nu en længere periode gennemført nødundervisning. Som bekrevet i ”Filosofi - Inspiration til fjernundervisning” på emu’en, har man kunnet gennemføre nødundervisningen med brug af forskellige værktøjer. Se https://emu.dk/stx/gode-rad-til-undervisning-hjemmefra-i-forbindelse-med-covid-19/filosofi-stx-inspiration-til

Eleverne har individuelt eller i grupper prøvet alverdens forskellige tilgange til fjerneundervisning, også i filosofi. Opfindsomheden og indsatsen med at tilrettelægge undervisningen på en god og spændende måde for eleverne har været stor hos underviserne i gymnasieskolen.

 

Ny udvikling – forsigtig genåbning

Nu er det politisk besluttet af regeringen og den politiske følgegruppe til COVID-19, at 3. årseleverne, som de eneste, skal indgå i den forsigtige genåbning af gymnasierne (aftale af 8. april). Det er skolen der beslutter hvordan det i praksis kan foregå, da det skal ske under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens rammesætninger i henhold til COVID-19, og hvad der er muligt lokalt på skolerne i relation hertil.

Fag på andre årgange end 3. år, skal under alle omstændigheder fortsætte, som i de foregående uger indtil videre.
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/apr/200406-3-gere-og-2-hfere-skal-til-faerre-proever-til-sommer

 

Vedr. prøvetræning for andre årgange end 3. år, som nævnes i den politiske aftale

Nødundervisningen for 1. og 2.g samt 1.hf fortsætter foreløbigt indtil 10. maj. Som en del af nødundervisningen skal indgå prøvetræning. Prøvetræningen har flere formål. I elevens afsluttende fag, hvor der i år ikke afholdes prøve, kan prøvetræningen – i form af prøveeksamen, test, fremlæggelser, der evt. afholdes virtuelt – dels understøtte lærerens faglige vurdering i forbindelse med en afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, dels generelt forberede eleven på prøver næste skoleår. I elevens ikke-afsluttende fag kan prøvetræningen dels understøtte det faglige arbejde i fagene, dels forberede eleven på fagets prøve næste år. Prøvetræning kan bestå af prøvelignende aktiviteter i det enkelte fag, som gør det muligt for eleverne at få en fornemmelse af de faglige krav til fagets prøve.

En måde til tilgå prøvetræningen kunne være at gennemgå fagets eksamensform og kriterierne herfor. Brug et par gamle eksamensopgaver og lad eleverne forberede sig indenfor normale rammer, og gennemgå i fællesskab, eller på anden vis. Så kan eleverne få vist, hvordan elementer af filosofien tilgås i eksamenssituationen, og man kan i fællesskab tale om hvordan viden fra faget kan bruges. Et par typiske eksamensspørgsmål kan bruges som grundlag for en virtuel forberedelse – i praksis f.eks. ved at alle får det udleveret i første lektion, og der gennemgås af (flere) elever efterfølgende i fællesskab. Der er ikke krav om at prøvetræningen skal ligne helt en eksamen – så det er op til underviseren at tillempe lokalt og tage udgangspunkt i det, som giver mening og er muligt. Tilrettelæggelsen af en prøvetræning vil altså under alle omstændigheder være underlagt lokale overvejelser om skolens planlægning af den sidste tid inde sommerferien.

 

Vedr. 3. års elever

Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt udfordrede elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?

Det kan godt tænkes, at visse elever har været mere udfordret når nu at læreren eller klassekammerater ikke har været direkte tilstede til at hjælpe med arbejdsopgaverne. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til de svageste elever, når skolen åbner igen.
Som undervisere har I selvfølgelig et naturligt beredskab for at håndtere udfordrede elever. Og dette skriv skal alene ses som inspiration. Det er i øvrigt også forskelligt hvor I er henne fagligt, og hvor mange lektioner der er tilbage/planlægges resten af året, når dette papir læses.
I praksis kan det planlægges i form af, at man bruger mere tid på vejledning af svage elever i gruppearbejde eller individuelt arbejde, fx i forbindelse med repetition af stoffet fra nødundervisningen, i arbejdet med nyt afsluttende stof eller med generel repetition op til eksamen. Det kan ske i de ordinære moduler eller som et ekstra tilbud. Det er muligt, at skolen fra centralt hold beslutter forskellige tiltag for udfordrede elever. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for, hvis man har nogenlunde styr på elevernes individuelle behov. Det er i øvrigt ikke sikkert, at det er de ”sædvanlige udfordrede” der fik mindst ud af fjernundervisningen.

Alle undervisere har sikkert tilgået nødundervisningen forskelligt. Det kan derfor være svært at give præcise råd til hvordan man afdækker behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Men gældende for os alle, så har vi nok en idé ud fra elevernes skriftlige og/eller mundtlig respons på stillede opgaver og den øvrige deltagelse i den virtuelle undervisning. Hvis fx at nogle elevers besvarelse/deltagelse har været meget svag, kan man samle disse elever og gennemgå de konkrete opgaver med dem på en måde, så de opnår en bedre forståelse af det tilhørende stof. Man kan i filosofi særligt fokusere på de filosofiske begreber, positioner og teorier, som de især skal kunne. Om ikke andet, så kan man, bede eleverne skrive ned, hvilke områder de kunne tænke sig gennemgået ekstra grundigt igen.

Hvordan understøtter vi eleverne i den sidste tid inden sommerferien?

Den sidste tid på skolen vil nok altid blive bruges til gennemgang eller repetition af begreber og teorier, som eleverne skal kunne. Da eleverne er afsluttende, kan det være gavnligt at følge op på den samlede undervisning. Men der kan, i den uvante situation, som vi befinder os i, måske også være et særligt behov for at gennemgå et sidste stofområde. Der bør, uanset, være et ekstra fokus på de centrale pointer fra nødundervisningens periode, for at sikre at alle er forholdsmæssigt med i det stof, da vi har været væk fra eleverne i de vante rammer.

Kan man forene det at skulle lave opsummering (af dele eller af hele undervisningen) og imødegå elever med udfordringer på samme tid?
Her følger et par praktiske forslag som både tager hensyn og faglig opsummerer, som overordnet kan tilgås ad to spor og som i princippet kan tilgås både virtuelt og fysisk. Husk at en evt. fysisk udformning af læringsrummet altid skal opfylde Sundhedsstyrelsens rammer for håndtering af COVID-19 smitterisiko.

 

Individuelt

Her kan man fokusere på de enkelte særligt udfordrede, ved at ”sidde med” i behandlingen af stoffet.
Det forudsætter så, at den øvrige del af klassen aktiveres ad andre veje.
Et forslag kunne være at man iværksatte grupper som øvede på eksamen, f.eks. ved at forberede eksamenspræsentationer i grupper (individuelle forberedelser, derpå præsentationer overfor hinanden). Rammen vil være sat af at eleverne er bevidste om kriterierne som feedbacken gives ud fra.
Imens klassen laver dette, så kan man sidde med den/de mest udfordrede og arbejde med særligt svært stof.
Eller man som underviser ”sidder med” i en gruppe, bestående af de udfordrede elever, som laver det samme som de øvrige elever.

 

Klassevis

Man kan som underviser også ”skyde mere bredt” og antage at de udfordringer, som de fagligt svageste har, også deles af flere af de andre i klassen. Her kan en løsning være, at man som underviser sammen med hele klassen, sætter fokus på hvad der kunne være godt at få ekstra fokus. Har man meget fagligt stærke elever kan disse ”inviteres” til at give et bud på hvordan dette svære stof kan tilgås. Man kan, hvis der er mange udfordrende emner ”på tavlen”, lave en slags ”workshops”, hvor eleverne vælger det område, de føler de har det sværest ved. Så kan første opgave være at workshopgruppen italesætter hvilke problemer de har med stoffet, før underviseren ”møder frem”. Man kan ikke være alle steder, så fire workshop kunne være passende. Det forudsætter så, at den indledende udvælgelse af emner i fællesskab på tavlen ”samles” i de fire overordnede rammer for workshops. Det kan være en brugbar øvelse i sig selv.
Har man tid nok, så kan man bede eleverne skifte workshop næste gang.

Man kan også ”eksamenstræne” som afsluttende undervisning. Brug et par gamle eksamensopgaver og lad eleverne forberede sig indenfor normale rammer, og gennemgå i fællesskab, eller på anden vis. Så kan eleverne få vist, hvordan elementer af filosofien kan tilgås i eksamenssituationen, og man kan i fællesskab tale om hvordan viden fra faget kan bruges. Se i øvrigt længere oppe i teksten om prøvetræning.
 

Dette er bare helt overordnede bud på, hvordan man får fokus på udfordrede elevers problemstillinger efter en lang periode væk fra normalen Det er som nævnt ovenfor alene tænkt som inspiration.
I ved selv bedst med jeres egne elever, hvordan jeres skole planlægger den sidste periode og hvor I er henne i stoffet.

 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold

Der blev ikke tale om genåbning for 1.g, 2. og 1. hf-elever i denne omgang. Der vil derfor være behov for yderligere fjernundervisning af de elever. Har man 3. års eller 2. hf. Så er de filosofi hold jo tilbage fysisk på skolerne.
Der skal derfor fortsat være et fokus på at den virtuelle undervisning i en lidt længere periode for de førstnævnte filosofi-elever, hvis man har sådanne. Samtidig skal man forsøge at opretholde motivationen hos disse elever, hvor mange naturligvis savner deres kammerater og den fysiske del af sin uddannelse.

Det er forskelligt fra skole til skole, hvor mange timer man har tilbage med eleverne, og ikke mindst hvordan man selv har grebet den virtuelle undervisning an hidtil. Disse råd er derfor helt almene, og muligvis allerede opfyldt hos en enkelte underviser.
Hvis man har nået sin planlagte undervisning, så kan man enten opsamle på væsentlige fokuspunkter fra årets undervisning, eller simulere en eksamenssituation, f.eks. med 45 min. forberedelse og derpå fælles gennemgang, eller noget helt tredje. Man kan også lave ”mundtlige evalueringsskemaer”, dvs. fokuspunkter der snakkes en-til-en eller i små grupper. Indholdet kan enten være faglige mål eller arbejdsrutiner i faget. Det kan åbne elevens selverkendelse om sit niveau, og kvalificere underviserens vurdering af eleverne. Men det kan også give underviseren ideer til sin fremtidige undervisning med nye hold.

Da fagene er langt henne i en periode med begrænset kontakt, så kan man som underviser øge fokus på den direkte interaktion med eleverne. Man kan i forbindelse med almindelige undervisning holde et link åbent, som eleverne kan hoppe ind og ud af og spørge om stort og småt. Man kan også fokusere på mindre grupperinger af 4-5 elever, med hvert deres virtuelle rum. Det styrker interaktionen med billede og tale – det er sjældent, at de eksisterende platforme kan håndtere billede og lyd på andre end lige de få, som i øjeblikket taler/er på.
Man kan også etablere direkte konsultationer med enten den enkelte elev eller en gruppe af elever. Fokus kan være på faglige forhold, men man kan også (i disse mindre enheder) ”løsne” lidt og lade eleverne snakke om deres arbejdsdag/fritid – hvordan griber de skoledagene an? Kan de følge med fagligt? Keder de sig? Sådanne spørgsmål kan man også lade eleverne snakke internt om.

Har man store klasser, for lidt tid tilbage eller lignende, så kan man tage fat i de elever, som man vurderer at har dukket sig virtuelt. Der kan være mange årsager hertil, men alt der kan få elevens følelse af at høre til/blive hørt/være med, er gavnligt i denne sene periode af året.

 

V. Fagkonsulent Anders Kristensen

Anders.Kristensen@stukuvm.dk

Tlf: +45 33 92 55 14

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.